Annonce

Annonce

Brev:

Han sover dårligt


7. marts 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Han sover dårligt

Kære Helen

Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for gode råd om min søns sovevaner.

Min søn er nu 6 mdr. Pga store amme-problemer har han fået flaske siden han var 5 uger, så jeg ved, hvor meget han spiser – og han har aldrig haft den store appetit, har altid kun spist ca 70% af den anbefalede mængde, men holder sin vægtkurve, udvikler sig rigtig flot motorisk, kontaktmæssigt og ”sprogligt” og er en frisk og glad dreng.

MEN….. der er store problemer med at få ham til at sove godt. Om dagen har han svært ved at falde i søvn og må rokkes eller gåes tur med i barnevognen, og om natten vågner han en del gange og skal hjælpes til at sove igen. (rokkes). Jeg tænker, at hans søvn bl.a. hænger sammen med, om han er rigtig mæt, når han skal sove. Han spiser ikke ret store portioner, men jeg skal jo heller ikke tvinge maden i ham.

Sådan ser en typisk dag ud.

Kl. 4.30/5.00 Vågner og får flaske mme – tager som regel ca 180 ml
Falder måske i søvn igen, men skal helt sikkert hjælpes til det. (Sut, rokkes)

Kl. 6.30 Vågner, leger

Kl. 7.30, Morgenmad, tilbydes risgrød men vil ofte kun spise 4 – 5 skefulde (eller slet ikke noget), vand af glas ca. 30 ml

Kl. 9.00, Flaske (mme hvis han har spist grød eller vælling hvis han intet har spist) tager som regel kun 50 ml og puttes derefter.

Kl. 10.15, Jeg vækker ham, han leger på gulvet eller er med i køkkenet hvor han leger og kigger på, hvad jeg laver – eller vi går en tur ud og kigger på verden ed ham i bæresele

Kl. 11.30, Frokost, grøntsagsmos og rugbrødshapser (Uden kerner og med usaltet smør) spiser måske 5 skefulde mos og 5 små rugbrødsstykker, vand af glas ca 50 ml

Kl. 12.30 Flaske (mme hvis han har spist frokost eller vælling hvis han intet har spist) Hvis han intet har spist tager han som regel ca 100 ml vælling, hvis han HAR spist tager han måske 40- 50 ml mme. Puttes – skal rokkes. Vågner efter ½ time –jeg skal derfor nå at få ham ned i barnevognen inden da, så jeg kan forlænge hans middagslur.

15.00, Vågner, leger.

16.00 Eftermiddags”snack”, ex. rugbrødshapser (uden kerner og med usaltet smør) 30 ml vand af glas, øver sig med tudekop med mme, leger mere med den end han drikker – men han har det sjovt :o)

17.00 En lille flaske mme (100 ml) Han kunne godt spise mere end 100 ml, men jeg prøver at ”gemme” lidt appetit til aftensmaden. Puttes – skal rokkes. Vågner efter ½ time –jeg skal derfor nå at få ham ned i barnevognen inden da, så jeg kan ...


Annonce

... forlænge luren. Har læst at al søvn under 1 time forvirrer mere end det gavner…..?

18.00 Vågner og hygger lidt med sin far, der nu er kommet hjem

18.30 Aftensmad, grøntsagsmos og forsøger at give lidt moset/blendet kød. Spiser måske 5 – 6 skefulde, vand af glas ca 30 ml

19.15 ”Putteritual”: I bad, nattøj på, danse stille til rolig musik og dæmpet lys, flaske (mme hvis han har spist grød eller vælling hvis han intet har spist) og så i seng. Tager ca ½ time i alt. I lang tid faldt han stille og rolig i søvn af sig selv – men nu er der flere aftner, hvor han skal rokkes.

I løbet af aften og nat vågner han ca 4 gange og ”beder om” sutten. Kl. tre begynder han at sove meget uroligt, og der er ofte vågne perioder i op til en time hvor han græder. De gange vi har prøvet at give ham flaske, har han ikke villet spise. Dette fortsætter frem til ca kl. 5, hvor han er sulten og får flaske.

Ift mad: Al grød er lavet med mme og al mos har ekstra olie i. Har prøvet at han drikker mme af glas, men det vil han absolut ikke. Har prøvet med div slags frugt og frugtmos. Det kan han bestemt ikke lide! Ej heller havregrød eller øllebrød.
Indtil for ca 14 dage siden fik han tilbud om en flaske vælling kl 24. Men ofte spiste han ikke noget af den, og hvis han gjorde, havde han ikke appetit til mad igen før kl. 12 næste dag. Så vi sløjfede natflasken….

Ift hans aktivitetsniveau om dagen: Hver dag har vi en ”aktivitet” i hans vågne tid. Det kan være mødregruppe, babysvøm, motorik eller en tur i fakta i bæreselen. Derudover leger han meget på gulv – ryg og maveliggende. Kravler baglæns eller rundt om sig selv, står på alle fire og holder balancen.

Og så mine spørgsmål:

* Er vores rytme til ham helt ved siden af? Han viser som regel træthedstegn (Gnider øjne og øre, nulrer hår i nakken) efter han har været vågen i ca to timer. Så skal han vel puttes? Eller sove bedre?

Må jo indrømme, at jeg også selv gerne ville sove mere end to sammenhængende timer ad gangen…… Min mand foreslår ”Godnat og sov godt” – metoden, men det river i hjertet på mig ved tanken. Synes det er en rædsom metode! Men hvis vi ikke har et alternativ, må vi jo gøre det….. Pyyyyyha…..

Undskyld det meget lange brev og de mange spørgsmål men har længe haft stort behov for at tale med en sundhedsplejerske, så tingene har hobet sig op. Og vores lille familie er nu ved at gå op i limningen pga søvnmangel…..

Ser meget frem til dit svar.

De bedste hilsner fra
Kari

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce