Svar: Afføring og rød numse
Kære Almas forældre
I den periode, hvor børn begynder at få mere og mere familiemad, så er det meget almindeligt at deres afføring ændrer udseende, konsistens og lugt. Nogle gange kan man se ufordøjede fødevarer i afføringen, andre gange virker den grønlig og det kan næsten se ud som om der er græs i den og atter andre gange virker den så gul og mere klæbrig. Så længe barnet er upåvirket, spiser, leger, sover, er glad, ikke har feber eller andet, så gør man normalt ikke noget ved det.
Bliver det ved, så kan man dog godt gemme en afføringsble og vise den til lægen og man kan også gå ind og vurdere, hvorvidt man vil tage afføringsprøver for at afklare hvorvidt barnet kan have en mave-tarm-infektion - det er jo årstiden for det.
Ellers er det som I skriver en god idé at se lidt på indtaget i løbet af dagen og justere lidt op og ned for grød, grøntsagsmos, frugt, brød osv. for at se om det kan give en ændring i afføringen og afføringsmønsteret.
Det lyder ikke som om at jeres datter har problemer med væskemangel og det er fint at I giver hende vand. I de perioder, hvor barnet har problemer med maven, kan det nogle gange være en god idé at give kogt vand, fordi det er lidt mildere ved maven end vand direkte fra hanen er.
De specielle grødtyper fra Nestle, tilsat probiotika er også en mulighed. De burde være at finde i de almindelige supermarkeder, - det undrer mig meget at du ikke har kunne finde dem i hverken brugsen eller Føtex ... Du kan evt. kontakte Nestles Forældreservice og høre dem, hvordan det kan være. Du kan se hjemmesiden www.nestlebaby.com
Du kan også prøve at give jeres datter lidt tykmælk med revne æbler eller lidt æblemos eller banan, for at se om det kan hjælpe og stabilisere maven lidt. En anden mulighed er at købe de nye Bifiform minidråber lavet af Ferrosan. Det er mælkesyrebakterier i flydende form, som kan hjælpe til en god fordøjelse. De købes på apoteket.
Med hensyn til den røde numse, så lyder det som om at det er syren i afføringen som generer jeres datter og at det trænger hurtigt ind og gør hende næsten hudløs med det samme. Det er fint, at I har forsøge med kogtvandsklude og ikke mener der er tale om svamp, snarere en voldsom hudirritation. Her er inotyolsalve en rigtig god idé.
Inotyol er det man kalder for en tjæresalve, det indeholder Ichtammol, der hurtigt får huden til at hele ...
... igen og det er ofte så effektivt, at man kan se forskel mellem hvert enkelt bleskift. Inotyol skal bruges som en behandling, det vil sige at det bruges i den periode, hvor huden er rød og hudløs, skinnende. Men når huden er helet, så stopper man med salven og kan så i stedet bruge lidt almindelig zinksalve eller smøre med lidt vaselinelignende salve, barrierecreme eller lignende, som lægger en hinde og holder syren fra urin og afføring væk fra huden.
Det anbefales ikke at bruge pudder eller talkum, da det meget let lægger sig i kager, som vil genere huden endnu mere og derfor virke mere skadende istedet for at hele.
Brug evt. lidt uparfumeret flydende sæbe til at vaske hende med, sæbe der er beregnet til intimvask. Det kan være såkaldt intimsæbe eller f.eks. vivag beregnet til nedre hygiejne. Måske har du noget du bruger til dig selv, det kan du også bruge til din datter.
Med hensyn til motorisk udvikling, så lyder det som om at jeres datter er rigtig godt med. Pincetgreb bliver normalt først udviklet i 9-10 måneders alderen og det samme med at rejse sig og begynde at stå og gå ved tingene ... :o)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man giver børn D-vitamin for at styrke deres knogler og for at forebygge rakitis - engelsk syge. Mennesker som har d-vitamin mangel eller engelsk syge har problemer med deres knogler og netop d-vitamin gives for at styrke knoglerne. Hjulbenethed kan skyldes at man mangler d-vitamin.
Børn bliver naturligt født let hjulbenede og i takt med at de vokser op, så ændres fødder og ben sig. Børn går således igennem stadier, hvor de er platfodede, hjulbenede og kalveknæede :o)
Der er dog noget rigtigt i at man ikke skal stille barnet op og forsøge at lære det at gå, før det selv begynder at vise tegn på at gøre disse ting. Barnets ben er klar til at bære barnet, når barnet begynder at trække sig op ved sengen tremmer, møblerne osv. og det kommer stille og roligt hen af vejen. Da jeres datter rejser sig selv, falder, rejser sig igen og igen, så lyder det som om at hun har stærke ben og øver sig gevaldigt i øjeblikket - det I skal være opmærksomme på er at hun ikke falder så meget, at hun kommer til skade og slår sit hoved uhensigtsmæssigt, men netop prøver at være omkring hende eller lægger tæpper, puder eller lignende, som kan afbøde faldet, hvis I ikke når at reagere hurtigt nok :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.