Brev:
Sovevaner, pasning, mælk og sko
Kære Helen
Noah er nu blevet 1 år og er en dejlig, glad og lidt bestemt dreng. Han bliver stadig passet hjemme hos os af mormor, da jeg er startet på arbejde for 4mdr siden.
Det var meningen, at han skulle være startet i vuggestue her 1 marts, men det ser ud som det har lidt lange udsigter med vuggestueplads, sandsynligvis først til august iflg pladsanvisningen.
Alternativet til mormor er hjemmedagpleje, hvor han vil blive passet af en dagplejemor, sammen med et andet barn. Min mor har tilbudt at forsætte med pasningen.
Min mand har skiftende arbejdstider og ofte fri i hverdagene, eller møder sent, så de to deler dagtimerne i hverdagen i mellem sig. Jeg er hjemme kl 16 til hverdag og er der selvfølgelig i weekenden. Det er klart det vil være nemmest for os hvis vi kan fortsætte på denne facon ind til sommerferien, men jeg er bange for at Noah ikke bliver stimuleret nok.
Min mor tager ham i legestue en gang om ugen, hvor der er ca 20 andre små børn. Bortset fra det, er samværet med andre børn ret begrænset, da jeg ikke er i mødregruppe og vores venners børn er noget ældre. Noah udviser ikke den store interesse for de andre når han er i legestue, men jeg går ud fra at omgangen med andre børn alligevel er vigtig.
Er også lidt bekymret over at han først skal starte i vuggestue som 1,5 årig, han er jo noget mere bevidst om alting til den tid, og vil måske blive voldsommere påvirket af forandringen, end hvis han er yngre – eller hvad mener du?
Vi kunne godt melde os til nogle flere aktiviteter i ugens løb. Babysvømning og rytmik, men synes ofte de ligger når han skal sove lur.
Og det er så en anden ting jeg skal høre dig om. Vi har tidligere haft problemer med at få Noah til at sove nogle gode lange lure om dagen, da han sover meget let. Hvis der var den mindste lyd vågnede han. Nu sover han måske 45 min når vi går tur med ham.
De sidste måneder, har vi puttet ham i hans seng indenfor (vi bor i lejlighed) og her sover han fint 2 x 1,5-2t, hvis der ikke er noget som vækker ham. Da vi tidligere har haft problemer med søvnen om dagen, værner jeg nok meget om at han får sit behov dækket.
Han sover også fint om natten. Da jeg stoppede med at amme, da han var 9mdr, begyndte han at sove igennem. Til at starte med 11-13 timer, men efterhånden er vi nede på 9,5-10,5 timer. Han bliver puttet sent, da han sover eftermiddagslur sent. Han vågner fx 730, bliver puttet 2,5-3t efter. Sover 1,5-2t. Bliver puttet til eftermiddagslur 3-3,5t efter og sover 1,5t. Klokken er så som regel blevet ca 17, når han vågner ...
... fra sin eftermiddagslur (her må vi tit vække ham) og han bliver først puttet igen kl 21 og sover gerne 2130-2145. Om formiddagen falder han ofte hurtigt i søvn og eftermiddagen tager det lidt længere tid og om aftenen lidt længere igen.
Han bliver langt i sin seng, vi synger sang, og siger godnat, han rejser sig, vi lægger ham og siger godnat, han rejser sig… Han er som regel i godt humør. I øjeblikket øver vi at gå ud af værelset når vi har sagt godnat, ellers plejer vi at sidde/ligge i en sofa i hans værelse, så han kan se os til han falder i søvn.
Mit spørgsmål går her egentligt på hvordan vi får ham lidt tidligere i seng om aftenen, når eftermiddagsluren ligger så sent. Skal vi vække ham når han sover lur om dagen, så han sover kortere tid? Han bliver bare sur/ked når han bliver vækket, frem for at være glad, når han selv vågner. Eller skal vi bare lade ham komme sent i seng, da han jo herved sover det lidt længere om morgenen. Kunne godt forstille mig han ville vågne kl 5, hvis han bliver puttet kl 1930, og det er vi jo ikke så glade for :o)
Næste spørgsmål drejer sig om mælkeindtag. Noah har ikke ville tage hverken sut eller flaske indtil jeg holdt op med at amme, da han var 9mdr. Var derfor bekymret for om han ville få mælk nok, men det har løst sig af sig selv, da han pludselig blev meget glad for sin sutteflaske både med mælk og vand. Så hvad skal jeg give ham – mme, sødmælk, vand og hvor meget ? Han får altid vand af kop til måltiderne. Han spiser efterhånden stortset det samme som os, og får derved noget mælkeprodukt via maden. Er vi enige om at han ikke skal have nogle tilskud/vitaminer efter han er fyldt 1 år?
Noah har 4 tænder i overmunden og 3 tænder i undermunden. De er alle kommet parvis, men den ene er altså kommet for flere måneder siden uden sin partner. Han har ikke fået nogle nye tænder de sidste tre måneder – skal vi få det undersøgt hos tandlægen ?
Noah går ikke endnu. Han har kravlet siden han var 10mdr og suser omkring. Han elsker at gå med sin gåvogn og især med os i hænderne. Han rejser sig op af alt og er meget nysgerrig. Skal vi øve ham i at gå selv og holde balancen, eller kommer det bare på et tidspunkt – og hvad med sko ? Synes det kunne være hyggeligt at lade ham gå lidt udenfor, men indtil videre har han kun nogle fleece futter som vi bruger når han sidder i klapvogn udenfor. Indenfor har han bløde sutsko på i skind. Hvordan ved man om hans fod er klar til at få rigtige sko på?
Det var vist det hele for nu :o)
Glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner fra Noahs mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor