Svar: Rugbrød, afføring og hysteri

---

Hej med dig

De fleste børn vil omkring 1½ års alderen være så gode til at tygge, at de kan spise almindeligt rugbrød med kerner.

Der sker i princippet ikke noget ved at du giver din dreng brød med hele kerner. Problemet i det er dog, at han har svært ved at optage næringen fra kernerne, hvis han ikke kan tygge dem, så hvis kernerne kommer hele ud, så får han igen glæde af dem og får han for mange, så kan han få en meget løs afføring.

Når du skal vælge brød til din dreng, så kan du variere det lidt, så han nogle gange får det brød du selv synes er lækkert. Men i princippet skal du vælge brød som er lidt groft i det, men uden hele kerner.

Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner. Brød med et højt indhold af fibre, vejer ofte godt i hånden. Derfor kan du ved at holde brødet i dine hænder godt mærke forskel - både på de lysere og mørkere brødtyper.

Når I skal på ferie og det kan være svært at finde fiberholdigt brød, så må I give ham, hvad I nu kan få fat i og så går det nok endda :o)

Afføring som kartoffelmos lyder lidt blød, ofte vil børn have lidt mere fast afføring end dette, altså lidt mere formede pølser - dog stadig bløde, så de stadig er lette at komme af med for barnet. Det vigtigste er dog at maven fungerer og hvis jeres dreng ikke er generet af sin afføring og konsistensen af den, så er det helt fint at den er lidt blød hellere det end at der kommer små hårde kugler ud ...

Det hjælper ofte at se lidt på sammensætningen af kosten, fortsat tilbyde barnet grød om morgenen, kogte grøntsager, fiberholdigt brød, vurderer mængden af frugt (store mængder frugt kan godt sætte gang i maven), tilbyde surmælksprodukter, vand som tørstslukker osv.

Med hensyn til hysteri og hvornår børn bliver hysteriske, så er det vel lidt en diskussion om ord. At blive hysterisk forstået på den måde at vi dramatiserer, farer op og generelt har svært ved at styre følelsesudbrud er en ting, man kan også have en mere psykologisk neurotisk hysteri, som f.eks. kan give kropslige symptomer og opstå i forbindelse med f.eks. angst.

Alt efter hvordan man ser på hysteri, så vil man naturligvis kunne møde ...

---

---

... 'hysteriske børn' i flere aldre. Et lille barn på 1 år kan således godt virke panisk hysterisk, fordi der er tale om angst, ligesom barnet også naturligt i kraft af sin alder, kan have svært ved at styre sine følelsesudbrud uden at barnet samtidig må betegnes som dramatiserende hysterisk ...

Din vurdering af at der sker en ændring omkring 3 års alderen og derefter er rigtig nok. Man kan sige at netop i 1-3 års alderen sker der rigtig meget med små børn både sprogligt, motorisk osv. Det betyder ikke at man ikke kan møde frustrerede børn som er ældre end 3 år, det kan man naturligvis sagtens, men stille og roligt vil barnet blive bedre og bedre til at kontrollere sine følelser, man vil kunne lave aftaler og kunne kommunikere på et andet plan. Barnet bliver i takt med at det vokser op, stille og roligt bedre og bedre til at sætte ord på og fortælle hvad der er galt og behøver ikke længere kaste sig i gulvet og banke hovedet ind i væggen, når de skal give udtryk for noget som er svært ... :o)

I 4, 5, 6 års alderen kan man begynde at skelne mellem det man kan kalde fortvivlelsesanfald og kontrollerende anfald. Hvor fortvivlelsesanfald handler om at barnets hjernemæssige udvikling ikke sætter barnet i stand til at bevare roen, altså en fysiologisk umodenhed, så er kontrollerende anfald bevidste anfald. Det er anfald, hvor barnet søger at kontrollere sine forældre, ønsker at manipulere jer til at få sin vilje.

---

---

---

Kontrollerende anfald er hvis barnet græder og skriger helt vildt fordi det ved at det derved får sin vilje. Barnet har således lært at bare jeg skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have. Der er således ikke tale om at barnet er dybt fortvivlet. Barnet har ofte heller ingen tårer og ofte er barnet også i stand til at formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"...

Denne type anfald kan man bedst behandle ved at sørge for at barnet ikke får publikum og ved at ignorere barnet. Ikke nødvendigvis sende barnet væk, men i stedet gå væk fra barnet. Hvis der ikke er nogen til at se, hvordan barnet skaber sig, ja så er det jo ikke længere sjovt at blive ved.

Man skal ikke forhandle med et sådan barn, men kort og godt holde fast i sit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis man giver efter, så lærer barnet at bare det bliver ved længe nok, så får det sin vilje.

Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---