Svar: Mad og sovevaner - 6 mdr.
Kære Kamilla
Nu hvor din dreng er ved at være 6 måneder, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt og også tilbyde ham mere varieret mad og mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det at tilbyde ham mere og anden mad, vil naturligt påvirke hans rytme om dagen og stimulere ham, så han både fysisk og mentalt opnår en anden træthed og det kan sagtens have betydning for hans søvn om natten.
Derudover er det vigtigt at du forsøger at putte ham alene, så han ikke er afhængig af at du ligger sammen med ham når han skal sove. I øjeblikket har han lært at falde i søvn i din favn, det er trygt, dejligt og omsorgsfuldt, men han er ligesom afhængig af dig, for at kunne sove og det er naturligvis uhensigtsmæssigt. Det ville være dejligt, hvis I kunne komme dertil, hvor en beroligende hånd og hjælp til stillingskift ville være nok.
Med hensyn til maden og plan for dagen, så kan han få stort set alle slags grøntsager og grødtyper. Jeg vil anbefale at du begynder at give ham grød om morgenen, varierer mellem at give ham øllebrød (for at vende ham til rugbrødssmagen) og grøntsagsmos til frokost og giver grøntsager om aftenen. Stille og roligt skal han også til at begynde med lidt kød og fisk i grøntsagsmosen og laver du lidt sovs med sødmælk, så kan han også få dette på sin mos. Han må altså meget gerne få mad som smager af noget, som tager udgangspunkt i jeres mad.
Grøntsagsmosen kan købes på glas eller du kan lave det selv. Du kan lave mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Han må også gerne begynde at få lidt i hånden, som han kan sutte på og bide lidt i, opbløde med spyt. Det kan være agurkeskiver, blødere frugt som appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende og så kan han også få lidt ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper. Du skal dog være opmærksom på at han fortsat ikke må få for meget gluten. Gluten er især højt i hvede, men lavere i f.eks. rug og havre. Det er derfor at netop havregrød og øllebrød er gode ...
... startere.
Netop det at sidde med noget i hånden, gumle på det, opbløde med spyt osv. vil aktivere og stimulere ham rigtig godt :o)
Mit forslag til en dagsplan, ud fra de tider du har skrevet, ser således ud:
Tidlig morgen kl. 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød lavet med mme, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes frisk frugt i hånden at sutte på (appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende), evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30-10. Prøv om ikke han kan holde sig vågen så morgenluren bliver til en formiddagslur i stedet, sover måske 1 times tid
Frokost 11.30-12: Øllebrød eller Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden at gnaske i, vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme ca kl. 13
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Flaske med mme, kan igen tilbydes lidt frisk frugt i hånden at gumle på ligesom om formiddagen
Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt den mad I andre også spiser eller du kan købe mos på glas og give ham dette, tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende at sutte på og opbløde med spyt. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30-20
Sen aften 23: Flaske med mme og sover uden at få mælk indtil næste morgen tidlig omkring kl. 05.
som du kan se af denne plan, så indgår der her meget mere mad, større variation - 3 måltider og 2 mellemmåltider bestående af frugt til at sutte på. Derudover flaskerne som han plejer at få. Som det er hos jer lige nu, så sover han både morgenlur, formiddagspowernap, middagslur og tidlig aften powernap og hvis du ser på min plan, så vil det være rigtig godt, at I nu forsøger at få en rytme men lidt færre og derimod mere sammenhængende søvn.
Med hensyn til at putte ham i egen seng og lære ham at sove der, så er det vigtigt at han puttes på det tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove, men stadig lige registrerer hvor han bliver lagt. Han skal altså ikke puttes spilvågen i sin seng, men stadig have sin flaske i din favn og få nærheden som han plejer og først når roen er faldet fuldstændig over ham og du kan se at han er lige ved at sove, så lægger du ham ned. Han misser med øjnene, klynker måske kortvarigt, du beroliger ham med din stemme, dine kærtegn, lader dine hænder give lidt tyngde på hans krop, så han fortsat fornemmer at du er der, men putter ham i egen seng.
Derudover synes jeg du skal overveje om ikke tremmerne kan tages af sengen i den side, der vender ind mod din seng. Hvis din og hans seng kan stå tæt sammen og der ikke er tremmer imellem jer, så vil du have mulighed for at berolige ham med dine hænder, holde ham i hånden, kærtegne ham lidt osv. når han vågner i løbet af natten og søger din kontakt.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder