Brev:
Sover ikke ret godt og mad - 5 mdr.
Kære Helen!
Håber du har haft en god weekend. 1000 tak for dit sidste svar. Det går rigtigt godt, og vores nuværende problemer er luxusproblemer i forhold til, hvordan det tidligere har været. Vores søn sover bedre, og han har det rigtigt godt. Han er nu 5 måneder (7 kg og 68 cm), og er en meget opmærksom, nysgerrig og motorisk dygtig dreng – krydret med et iltert temperament. Spiser 6(-7) flasker i døgnet (ca. 180-190 ml.). Han har med velbehag spist grød til frokost i 1 1/2 uge og er dygtig til det.
Vi har forsøgt at følge din dagsplan, men det er bare lidt svært. Grunden til, at det er svært at følge en fast plan er, at han sover så let og fortsat ret varierende. Han vågner hurtigt helt op og kan ikke lulles i søvn igen. (Han sover efterhånden ens, om barnevognen står stille, eller om vi går. Dvs. vågner også helt op på gåtur men kan omvendt også sove lange stræk i en stillestående barnevogn). Derudover har han meget svært ved at vente på maden. Dvs. kommer han op fra formiddagslur kl. 11, er det svært at trække ham, indtil f.eks. kl. 12-12.30, hvor vi nu forsøger at lægge ”frokosten”. Også selvom han har spist f.eks. kl. 9. Han bliver utroligt ked af det og falder ikke til ro, før han har spist. Om morgenen kan han dog typisk godt vente noget tid. Der ligger vi ofte længe og ”snakker” i sengen, og han accepeter tit at blive vasket og få tøj på og evt. lege lidt, inden han får en flaske.
Han sover som regel 13-14 timer i døgnet. Vi forsøger at stå op ved 7.30 tiden og gå i seng ved 21.30-22 tiden. Det svinger dog mellem kl. 6-8.30 og 21.30-23. Vi kører dog en fast rytme, der hedder 3 lure (som regel to længere om dagen og en kort først på aftenen, men længderne svinger ekstremt meget). De udgør som regel mellem 3-4 ½ time til sammen.
Nætterne er meget forskellige, selvom han spiser den samme mængde hver dag og puttes på nogenlunde samme tidspunkt. Han vågner helt op for at spise alt mellem 2 ½ -7 timer efter, at han er puttet. Nok oftest efter 4-5 timer. Vi har 3 gange haft succes med at give ham lidt (max 20 ml) sukkervand (1 tsk til 1 ½ dl), når han vågner helt op og vil spise allerede 2 ½-3 timer efter, at han har spist og er puttet. De gange har han sovet 2-5 timer derefter uden at bede om mad. Så jeg tænker ikke, at han vågner af sult? For faktisk sover han jo af og til igennem, hvis man ikke tænker på alle småopvågningerne, som der er rigtigt mange af hver nat. Måske tørst eller dårlig vane?
Hvor længe bør en dreng på 5 måneder kunne holde sig vågen? Han er som regel træt og vrøvlet efter max 1 ½ time, men jeg forsøger at trække ham, så han er vågen i min. 2 timer. Det er tit meget svært at holde ham vågen i længere tid end det. Han bliver ked af det, og det synes jeg er synd. I forhold til at følge din plan, er jeg i tvivl, om man ”må” vække børn? Altså skal jeg forsøge at vække ham om morgenen, når han stadig sover kl. f.eks. 7.30? Og vække fra lur, når kl. er ved at nærme sig spisetid osv. For at forsøge at få en fast rytme. Vi plejer at vække ham, hvis han sover mere end 3 timer i streg om dagen eller 1 time først på aftenen.
Han er super nem at putte. Falder i søvn om dagen, så snart han lægges i barnevognen. Om aftenen tager det max 10 min at få ham til at sove i egen seng. Holder ham i hånden, lægger hånd på brystkassen og siger ”sch”. Slipper ham, inden han falder helt i søvn, så han ikke nødvendigvis har brug for os som søvnassociation. Er glad for sut, men sutteklud fungerer ikke. Han virker lidt irriteret over det og virrer med hovedet, til den er væk.
De sidste 3 dage har været gode og har set nogenlunde sådan ud:
07.45-08.15 Vågner. Ligger herefter og snakker. Vaskes og får tøj på.
08.30-09 Flaske
09.45-10.30 Puttes i barnevogn. Vågner efter ½-1 time. Går tur for at trække tiden til frokosten.
12-12.30 Grød, flaske, forsøg på vand af snapseglas.
Ca. 14 Puttes i barnevogn. Sover 2 1/2 -3 timer
Ca. 17 Flaske
Ca. 18.45-19 Puttes til aftenlur, vågner efter 20-45 min
Ca. 20 Flaske
Ca. 22 Flaske og puttes
Inden da var der et par dage i træk, ...
... der så sådan ud:
Ca. 06.30-08 Vågner. Ligger herefter og snakker. Vaskes og får tøj på
Ca. 08-09.30 Flaske
9-10.30 Puttes i barnevogn. Sover 2 ½ - 3 timer. Vækkes en gang efter 3 timer.
Ca. 12.30-13.30 Grød, flaske, forsøg på vand af snapseglas
Ca. 15 Puttes til lur. Sover ½ - 2 ½ time.
Ca. 17.30 flaske
Ca. 19-19.30 puttes til aftenlur. Sover ½ time eller vækkes efter 1 time.
Ca. 19.30 Flaske
21.30-22.30 Flaske og puttes
Her i morges vågnede han helt op kl. 6.30 og fik flaske 7.30 (Faldt i søvn 22.30), så dagen i dag kommer sikkert til at se lidt anderledes ud igen. Så det ændrer sig hele tiden.
Han har sovet i egen seng i ca. 1,5 måned, og tilvænningen gik fint. Inden da, havde vi dog en fantastisk periode (ca. 1 uges tid), hvor han sov fra ca. 22 til 05-05.30 (en enkelt gang 06.30!!) uden mad. Vi troede næsten ikke vores egne øjne! Han vågnede stadig op mange gange natten igennem men var let at lulle i søvn igen. Da han kom i egen seng, ændrede det sig til spisning 2-3 gange om natten. Nu er vi nede på 1-2 gange.
Vores største problem er, at han fortsat ikke kan sove ret godt, uden at vi er der. Dvs. han falder nemt i søvn, men han vågner så mange gange i løbet af aftenen og natten. Er vi ikke lige i nærheden til at lulle ham i søvn med det samme, når han at vågne helt op mange gange. Når han er vågnet helt op, bliver han enormt ked af det, hvis han ikke må komme op og lege eller får flaske. Det hjælper ikke bare at tage ham op på armen. Han vågner f.eks. altid, hvis en af os skal på toilettet om natten.
Har du nogle gode råd til, hvordan man kan vænne ham til at sove helt selv? (Kender godt til søvnassociationer, og svøb har aldrig rigtigt fungeret). Det kunne være rart, hvis vi kunne putte ham og så have lidt aften sammen bagefter.
Derudover vil jeg høre, om du har nogle gode råd til, hvordan vi kan begynde at putte ham tidligere (hænger lidt sammen med ovenstående). Det virker som om, at han kun kan sove (selvom han får mad undervejs) i ca. 8-9 timer om natten – en gang imellem bliver det til 10. Vi ville jo selvfølgelig være lidt kede af at skulle starte dagen ved 4-5 tiden om natten, som vi frygter (og har prøvet), hvis han blev puttet meget før. Jeg ved, at det burde hænge sådan sammen, at han ville kunne gøre det, hvis han sov mindre om dagen. Sådan synes jeg bare ikke, at det er i praksis. Det er også derfor, at hans sidste lur ligger så sent – så han ikke kommer i seng for tidligt og dermed vågner tidligt.
Vores søn er fortsat altid sulten og siger aldrig selv fra, og han virker tit helt desperat, når han spiser. Armene og benene kører på ham, han slipper ofte – bare for hurtigt at sutte igen (uafhængigt af hulstørrelse i sutten). Vi stopper ham efter ca. 180-190 ml, og han bliver tit enormt ked af det og er helt utrøsteligt (det går over i løbet af ½ min-3 minutter). Også selvom han har spist f.eks. 2 timer før. Er ikke tilfreds med at få sut, som han ellers elsker.
Er der nogen børn, der aldrig lære at føle mæthed? Tænker ikke, at han reelt kan være meget mere sulten, da han jo af og til sover længere stræk, da hans frustrationer stopper hurtigt igen, og da det ikke har ændret noget, selvom vi nogle døgn, har prøvet at give ham 8 flasker. (Giver max 180-190 ml. ad gangen, da han gylper enormt meget). Når han spiser grød, spiser han al den grød jeg giver, men vi er forsigtigt trappet op til1/2-3/4 dl. Hvor meget mme skal han have i forbindelse med grød? Er så småt begyndt med sveskemos (pga. træg mave) som topping. Hvor meget må han få af det ad gangen?
Vi forsøger at give vand af snapseglas, men han vil simpelthen ikke drikke det, når han opdager, at det er vand. Heller ikke hvis det er i sutteflasken. I stedet kommer vi lidt ekstra vand i, når vi blander sutteflasker. Ved godt, at det ikke er lige efter bogen, men han skal jo helst have væske nok? Fraråder du brug af tudkop?
Jeg kan åbenbart ikke fatte mig i korthed – endnu et langt brev. Glæder mig meget til at høre dit svar. Og endnu engang tak for en super brevkasse.
Hilsen en glad mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.