Svar: Kræsen lille dame
Hej med dig
Med den alder Anna har, så synes jeg ikke du skal vægte så højt om det er færdiglavet børnemad eller hjemmelavet børnemad du giver hende. Det vigtigste lige nu er at hun spiser og at hun oplever det at spise som noget rart, hyggeligt og dejligt. Det er vigtigt at du holder fast i en god rutine, sørger for at hun sidder med ved bordet i sin høje stol osv. så det at spise er noget helt naturligt, en naturlig del af hverdagen, noget godt.
Sygdom kan vælte alle gode vaner, det ødelægger ofte både spisevaner, søvnvaner osv. men det er vigtigt at du ikke går i panik og tager det stille og roligt. Bliv ved med at tilbyde lidt forskelligt og udnyt at hun nu har en alder, hvor hun naturligt åbner munden og smager. Giv hende derfor gerne mange smagsoplevelser, jo mere jo bedre, så hun ikke løber træt i at få det samme, maden må ikke blive kedelig.
Det kan nemlig også handle om det - at hun er lidt træt af at få det samme dag ud og dag ind, at der skal mere variation til.
Med den alder hun har nu, må hun jo meget gerne få både havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, ligesom hun kan få forskellige former for frugtmos og bærmos og du må også meget gerne give hende blødere stykker af frugt i hånden. Det kan f.eks. være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, som hun kan sidde og sutte på. Ofte hjælper det at starte med lidt i hånden, så hun bliver opmærksom på at det er spisetid og imens hun gumler på det, så gør du grøden eller mosen klar.
Du kan lave grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kød i mosen kan være: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en ...
... god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Giv også maden lidt smag ved at lave lidt sovs. Hun må gerne få mad, der er lidt krydret og grøntsagsmosen bliver ofte lidt mere spændende, når der kommer lidt sovs på.
Smørsovs er altid en god idé, det giver jo både lidt smag og lidt ekstra fedtstof. En god begyndersovs behøver ikke smage af så meget og kan være meget simpel, hvor de lidt større børn, som er begyndt at kunne tygge lidt bedre og som er godt igang med familiemaden, sagtens kan tilbydes almindelig sovs, f.eks. kødsovs, millionbøf, karrysovs eller almindelig brun sovs (igen naturligvis ikke for stærkt krydret).

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En nem sovs til barnet kan laves ved at bruge lidt af kogevandet fra kød/fisk og grøntsager og tilsætte jævning lavet af majsstivelse og lidt fedtstof:
1 dl kogende kød- og grøntsagsvand jævnes med 1 tsk. majsstivelse rørt op med 2 spsk. koldt vand. Sovsen koges herefter 1 minuts tid og tilsættes fedtstof, hvis der ikke er tilsat fedtstof i selve mosen. Der kan tilsættes kogte tomater eller lignende til sovsen, hvis man ønsker at give den lidt mere smag.
Almindelig tomatsovs kan også bruges, det kan være lidt af den sovs I selv skal spise, når I f.eks. laver pasta med kødsovs, hvor I bruger f.eks. hakkede tomater, lidt løg, hvidløg, timian, oregano osv. Til 6 måneders børn kan det være en fordel at blende løg, hvidløg og tomater med stavblender, og derefter tilsætte krydderier, hvor de lidt større børn godt kan spise kødsovsen som den er.
Hvis hun godt kan lide det lidt søde, så kan du bruge søde kartofler, gulerødder, ærter og også flere rodfrugter, græskar og lignende kan gøre grøntsagsmosen lidt sød. På den måde kan du stille og roligt få hende igang med mere familiemad, mere hjemmelavet mad :o)
Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.