Svar: Storebror - 3 år, 2 mdr.
Kære Anne
Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror, dejligt at I nu er beriget med to så dejlige drenge :o)
Det lyder rigtig godt, at I har givet Kasper lidt ro i det sidste halve år. Der er som du skriver sket rigtig meget og han har skulle finde sig til rette, finde sin nye rolle som storebror, børnehavebarn osv. Det har været overvældende for ham og det lyder helt rigtigt set, at han ikke har haft behov for at der blev stillet yderligere krav.
Det er også rigtig godt, at du nu begynder at have lidt overskud til at tænke på, at der nærmer sig en ændring. Det at du begynder at få overskud til at ændre på tingene er jo også vigtigt og det er helt relevant både at tænke på ændringer i forhold til ble, sut og søvn. Men når det er sagt, så skal tingene stadig komme gradvist :o)
Da sutten er en meget kær ven, så lyder det som en god idé at beholde den lidt endnu. Den giver Kasper ro når han skal sove og han falder tilsyneladende fint i søvn med den. Derfor synes jeg at sutten kan beholdes, den kan give lidt tryghed og trøst i den periode, hvor I ønsker at ændre lidt andre ting.
Renlighed er lettest at træne til sommer, hvor det er lettere at løbe rundt i et par badebukser og derved opdage hvad der sker og blive opmærksom på dette. Derudover er det betydeligt lettere at nå på toilettet, når man ikke har så meget tøj på. Hvis man mærker tissetrang på legepladsen og både har underbukser, lange bukser og flyverdragt på, så vil der naturligt ske uheld og det er ikke rart for nogen.
Så er der sovevanerne tilbage og det er umiddelbart der I skal sætte ind først. Det er super fint, at Kasper falder i søvn i sin egen seng og det skal han naturligvis blive ved med. Alternativet til at sove imellem jer, kan være en madras på gulvet. Det kan være lettere at komme tilbage til eget værelse igen fra en madras end det er at komme i egen seng og ligge alene, når man er vant til at ligge hos mor og far.
I første omgang tænker jeg, at I skal prøve om I kan få ...
... ham tilbage i egen seng igen, når han vågner om natten. Det er meget normalt at børn i Kaspers alder søger deres forældre om natten, det handler ofte om at de har drømt og vågner af en drøm. Det kan også være fordi han skal tisse (eller tisser på det tidspunkt) men da I ikke træner renlighed endnu, så lad det være. I skal ikke følge ham på toilettet.
Giv ham en tår vand, hav evt lidt vand stående ved hans seng, et par kiks eller lignende, som han kan få (eller på sigt selv tage) når han vågner. Følg ham tilbage i seng, give ham lidt at drikke osv. og put ham stille og roligt igen. Hvis han nægter at sove videre i sin seng fordi han har drømt uhyggeligt og føler sig utryg, så må I tage ham ind til jer, men prøv så med madrassen på gulvet og en beroligende hånd i stedet for at han ligger imellem jer :o)
Sutten bibeholdes som sagt, men sørg for at minimere brugen af den, så den så vidt muligt kun bruges, når han skal sove. Hvis han har brug for at have noget i munden, så giv ham et stykke agurk eller lidt frugt i løbet af dagen som alternativ til sutten og giv ham naturligvis masser af fysisk kontakt, kys og kram så han får trøst på en mere direkte måde og bedre kan undvære sutten ...
Og når det bliver sommer og varmere i vejret og det lette tøj kommer frem, så begynder I at følge ham på toilettet. Han skal ikke spørges, men det skal være som en naturlig del af hverdagen "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så går I på toilettet, det gør både mor og Kasper, for sådan er det - man tisser inden man tager nogen steder :o) Stille og roligt indfører I altså nogle faste rutiner omkring toilettet, altid tisse når man står op om morgenen, inden man går i seng, inden man kører ud at handle, inden man går ud og leger. En bukseble på, som kan tages op og ned som underbukser - den giver en sikkerhed og det er en langt større succes med en tør ble fremfor våde bukser :o)
Håber mine overvejelser hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.