Svar: Søvnproblemer og alternativ til mælk

---

Kære Rikke

Sebastian har en alder nu, hvor han naturligt er lidt mere tryghedssøgende end tidligere. Han er samtidig startet i pasningsordning og en helt ny verden åbner sig for ham. Han skal forholde sig til at være hjemmefra, forholde sig til de andre børn, voksne osv. og det er svært og kræver naturligt ekstra mange ressourcer. Alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme om natten og derfor sover han naturligt meget uroligt.

Han er sandsynligvis også igang med at bruge sig selv mere fysisk, måske er han begyndt at gå mere omkring på egen hånd, rejser sig ved tingene osv. og øver på den måde mere og mere selvstændighed og har samtidig en naturlig fysisk uro. Det giver også motorisk uro om natten.

Og så har han haft problemer med ørerne og har været meget syg og selvom han har fået dræn nu, så husker kroppen og det tager tid at ændre, det tager tid at komme ind i en ny rutine, som ikke indeholder afbrudt søvn. Selvom drænene virker, selvom han ikke virker plaget af øreproblemer eller sygdom i øjeblikket og selvom medicinen han har fået, har virket godt, så har han stadig haft mange nætter, hvor han lige er faldet i søvn og så er blevet vækket af et smertende jag i øret og så er vågnet af dette.

Det er ofte som om at denne erfaring sidder i kroppen og den følger barnet længe. Man kan et eller andet sted måske sammenligne det lidt med stress. Hvis man som voksen har oplevet den ekstra hjertebanken og utilpashed det giver, hvis man har haft rigtig stress, ja så skal der ikke ret meget til, man skal ikke opleve særlig mange af de samme symptomer, så reagerer kroppen meget voldsomt og igen er det som om at kroppen husker.

Jeg tænker derfor at grunden til at jeres dreng stadig sover rigtig dårligt, selvom han nu har fået dræn og skulle være rask, handler om at han har lært at sove med afbrydelser og det tager tid at komme sig over det, det tager tid at lære at det ikke behøver være sådan.

I skal naturligvis også medtænke hans søvnbehov - her hvor meget han sover om dagen og hvor sent han sover. Hvis han kun sover en lur dagligt, så vil det være fint hvis denne kunne ligge mellem ca 12-14. Hvis han sover 2 lure dagligt er det igen vigtigt at den sidste lur ikke ligger for sent på dagen, da den så ligesom 'æder' af nattesøvnen. Sammenlagt skal han helst ikke sove mere end 2-2½ time i løbet af dagen, hvis I skal have lidt mere sammenhængende søvn om natten.

Det han også noget at sige, hvordan han falder i søvn og hvad han forbinder det at skulle sove med. Hvis han f.eks. falder i søvn med en flaske i munden, så vil han naturligt vågne op hele natten igennem og søge ...

---

---

... efter den. Han skal derfor lære at falde i søvn uden en sådan afhængighed. Hvis han er afhængig af sin sut eller lignende, så sørg for at han har masser af sutter i sengen og lær ham at finde dem selv og selv putte dem i munden, så det ikke er jeres opgave at gøre dette hele natten igennem :o)

Med hensyn til storesøster og knopper så lyder det ikke som mælkeallergi men snarere som kontakt allergi, som egentlig ikke har noget med allergi at gøre. Det handler om at barnets hud reagerer med kontakt til visse fødevarer. Det kan ofte være forskellige frugter, kartofler eller tomater som får barnet til at slå ud omkring munden. Ofte i forbindelse med at barnet spiser den pågældende fødevare, noget tid efter forsvinder udslættet så indtil barnet atter kommer i berøring med det. Du kender det sikkert også fra dig selv, hvis du spiser f.eks. appelsin - det kan de fleste voksne også godt mærke irriterer kanten af læberne :o)

Symptomerne på mælkeallergi er normalt nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.

Det anbefales ikke at man giver børn hverken soyamælk, rismælk eller lignende. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.

---

---

---

Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."

(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

Viden om børn:

---