Brev:
Nogle tanker om madvaner
Hej Helen
Min dejlige datter Sophie er nu 6 mdr, 6,1 kg og 74 cm lang.
Hun er en glad pige som gerne smiler til andre og som leger godt i sin kravlegård. Hun har i over måned kunnet vende sig både fra ryg til mave og omvendt og triller ofte fra den ene ende til den anden for at få fat i noget legetøj. Desuden prøver hun at krybe hen over gulvet hvis hun vil have fat i noget legetøj. Men hun kan ikke sidde selv endnu – slet ikke.
Jeg har prøvet flere gange at starte op med noget grød, men hidtil har hun ikke vist interesse for det. Sidst har jeg prøvet 14 dage i streg at give hende grød 1 gang om dagen, samme tidspunkt. Desuden har jeg, efter inspiration fra dine svar til andre, givet hende brød og frugtstykker i hånden at gnave på. Men lige meget har det hjulpet – hun vil ikke spise grød – hun spytter det ud og vender hovedet væk og kniber læberne sammen efter den første skefuld. Hun vil gerne gumle på brødet lidt men ikke frugten. Hun sidder gerne i sin skråstol når vi andre spiser for at hun kan være lidt med – men det ville jo være rart hvis hun kunne sidde med ved bordet snart…
Når hun ammes er hun ofte meget urolig – jeg skifter stilling og side for at ’lokke’ lidt mere i hende – alligevel varer en amning aldrig mere end max 10 min. Hun gylper meget og min veninde siger at det er fordi jeg overfodrer hende. Men jeg synes hun spiser for lidt.
Jeg havde nøjagtigt de samme problemer med hendes storesøster som i dag er 2 år. Hun var og er ikke interesseret i mad og vejer i dag kun 11 kg. ...
... Jeg opgav amning allerede da storesøster var 3 mdr og gik over til MME og seneres også vælling i flaske – men hun sprang ikke op i nogen vækstkurver af det. I dag er det en konstant lokken og kamp at få hende til at spise. Jeg har f.eks aldrig fået hende til at spise grøntsags/kartoffelmos og da slet ikke kød. Det eneste hun ville have var rugbrød, pasta og havregrød – og det er for øvrigt også det eneste hun spiser i dag – ud over lidt håndfrugt. Derfor ville jeg så gerne at Sophie kunne få et bedre forhold til mad. Både min mand og jeg var meget tynde som børn, er i dag normalvægtige og har begge en ret god appetit. Storesøster er og har altid været et meget fremmeligt og glad barn.
Har du nogen gode ideer til hvordan jeg gør Sophie interesseret i mad? Tænker du også at hun spiser for lidt? Eller kan det passe at jeg overfodrer hende ?
Vores dagsrytme ser omtrent således ud:
04-05: Ammes og sover videre i mors seng
08.00: Vågner (jeg står op ved 7 tiden). Tilbydes bryst, men er ikke sulten
09.30 Ammes og puttes til lur
12.00: Vågner – ammes (det er her vi har prøvet med grøden, da hun ikke skriger af sult, men alligevel er sulten)
15.00 Vi henter storesøster i dagpleje og Sophie falder normalt i søvn en halv times tid når vi går.
16.00 Ammes
16.30-17 Powernap
17.30-18: Vågner – tilbydes bryst, men er ikke sulten. Sidder i skråstolen mens vi andre spiser
20.00 Ammes og puttes i egen seng
24.00 Ammes og puttes i egen seng
Håber du kan give mig nogle forslag.
Kærlig hilsen fra Sabine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.