Brev:
Vælling før 4 måneder og andet godt
Hej Helen.
Ja, så må jeg lige skrive igen. Sidst jeg skrev drejede det sig mest om amning, og mere præcist antal af amninger. Det virker som om min datter nu har vænnet sig til at spise min. 2 gange om natten, og i stedet for at kæmpe for nedsætte antallet af amninger, så har jeg valgt at leve med det.
Dog har jeg et problem med selve soveprocessen efter den første amning. Hun er nemlig umulig at få i tilbage i egen seng efter amningen kl 2, da hun vågner meget kort tid efter og blive ked af det. Derfor deler vi pladsen i dobbeltsenge efterfølgende. Dette til stor tilfredshed for hende, og knap så stor tilfredshed hos mig. Hun ligger meget uroligt, og det giver bare en kronisk dårlig ryg at sove med sådan et lille myr ved siden af sig.
Jeg hørte fra en, at hun havde givet hendes søn vælling i små mængder (mener det var 50 ml.) allerede fra han var 3½ måned for netop at komme lignende problem til livs. Det virker nemlig for mig som om hun er sulten, men dog for træt til at spise helt op, og derfor vågner hun let og har brug for flere omgange. Med vællingen om natten fik hende jeg snakkede om før, sin søn til at sove. Nu tænker jeg lidt om det kan være det samme med min datter. Hun trives jo fint, og sover jo også godt. Bliver puttet hver aften omkring kl 21, sover tungt til kl ca. 2 og derefter til kl 8 i min seng med ca. tre amninger undervejs. Men det er som om at hun ikke bliver mæt nok til at falde ordentlig i søvn efter den første amning om natten.
Hun er nu 14 uger og meget snart 3½ måned. Kunne det være en mulighed at forsøge at give hende lidt vælling om natten? Eller er hun for lille? Vi har forsøgt med MME, men det har ikke den store effekt.
Jeg har siden sidste brev virkelig sat min produktion i vejret ved at lægge hende til oftere, og jeg har derfor rigelig mælk. De gange vi har givet hende MME, ...
... har vi simpelthen givet hende flasken ekstra inden vi gik i seng ved 23. tiden. Som sagt uden den store effekt, og uden det påvirkede hendes appetit i forhold natamningerne. Hun er dog de sidste dage begyndt at gylpe igen, ret voldsomt endda. Noget hun helt var stoppet med for nogle uger siden. Det virker som om hun nu sluger meget mere luft og skal bøvses oftere, men burde de ikke blive bedre til det med at sluge luft med alderen?
Da jeg startede med at amme kom mælken for hurtigt, og hun lærte selv ret hurtigt at slippe og tage fat igen af flere omgange til at starte med, så hun ikke kløjs i det. Men nu virker det mere som om hun bruger det tricks til at vise træthed og/eller irritation over et eller andet, for hun kan bruge flere minutter på at slippe og tage fat om og om igen. Nogle gange fordi det løber for stærkt og hun har derfor mælk i hele hovedet, men nogle gange ved jeg virkelig ikke hvorfor hun gør det? Det gør ret nas i længden, og man bliver lidt frustreret over både smerten, men også det at hun så ikke får spist ordenligt (dette sker oftest om dagen).
Det fylder meget i mit liv sammen med hende, at jeg sover så dårligt. Det er svært at være klar til en meget frisk baby og barselslivet, når jeg har en lille snoabe i min seng fra kl. 2-8. Jeg er helt klar over at det er problem for mig og ikke for hende. Hun sover jo fint og trives fint, og jeg er også klar over at det kun er for en kort periode i mit lange liv med hende. Men hvis der var en løsning, der gjorde mig bare en lille smule mere udhvilet eller i hvert fald bare gav mig muligheden for at generobre min seng, så jeg fik sovet ordentlig mellem amningerne, så ville jeg bare blive så lykkelig.
Det skal lige tilføjes, at hun ikke vil tage sut (har prøvet alle former, farver, modeller og materialer).
Håber du har nogle gode råd og muligvis nogle svar.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.