Svar: Røde skamlæber og søvnbehov
Hej igen
Med hensyn til røde skamlæber, så kan piger godt få dette ligesom du også nævner at børn kan have tendens til rød numse. Det kan sagtens skyldes at huden, som jo er meget følsom bliver generet af urin, afføring, ble - manglende luft osv.
Du skal dog også være opmærksom på at det kan skyldes lidt for grundig vask forneden. Vi har alle børn som voksne, kvinder som mænd, en naturlig dannelse af noget hvidt sekret ved vores kønsorganer, Smegma hedder det og ved overdreven hygiejne, kan det give irritation og hævede slimhinder. Smegma sidder hos kvinder imellem folderne ved skamlæberne og ses som noget hvidligt sekret. Det behøver ikke blive fjernet hele tiden, men må gerne sidde der, fordi det beskytter huden lidt.
Hvis det lugter eller du kan se at der er urin eller afføring, så skal det naturligvis fjernes og det gøres lettest med lidt lunkent vand eller man kan bruge en mild uparfumeret flydende sæbe - intimsæbe beregnet til formålet. Når det er fjernet, så gendannes der hurtigt et nyt tyndt lag, som så igen gerne må blive siddende som lidt beskyttelse. Prøv derfor om du kan minimere vask af din datter forneden. Hun behøver f.eks. ikke blive vasket ved hvert bleskift, hvis hun kun har tisset.
Det lyder ...
... ikke som svamp det du fortæller, snarere som irritation af slimhinden. Er du i tvivl, så er det dog altid en god idé at få lægen til at se på det :o)
Med hensyn til søvnbehov, så vil de fleste børn i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med kun en lur dagligt, ofte vil de sove middagslur mellem 12-14 og at sove 1½ times middagslur, når man er 14 måneder gammel lyder faktisk helt normalt. Derudover sover din datter jo far ca 20 til 6.30, altså en nattesøvn på ca 10½ time - altså ca 12 timer i døgnet. Det er under gennemsnittet som er på ca 13½ time, men acceptabelt og lyder til at være behovet lige i øjeblikket :o) Hun lyder jo til at kunne regulere det fint selv, nogle dage tager hun f.eks. en ekstra ½ time om eftermiddagen ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du har ganske ret i at hendes gråd og urolige søvn sandsynligvis hænger sammen med alt det hun oplever i øjeblikket, som hun naturligt bearbejder i drømme. Jeg synes det er fint at de i vuggestuen er opmærksomme på at trille hende lidt, for at få hende rolig og få hende til at sove lidt videre. Det er langt bedre for hende med den ene lidt længere lur, hvor hun kan nå at koble af end det er med to meget korte lure.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o) God weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.