Svar: Dagsplan - 4 mdr.
Kære Signe
Jeg ved at jeg i et tidligere brev har beskrevet for dig, hvordan børns søvn ændrer sig i 3-4 måneders alderen og det er sandsynligvis det du oplever nu.
Det vil ofte være sådan at barnet begynder at 'slatspise' lidt i løbet af dagen, han bliver pludselig optaget af andre ting, har svært ved at koncentrere sig om brystet, slipper, tager fat, afviser og lader sig ligesom nøjes. Falder så i søvn, vågner op og spiser så lidt igen og samme mønster gentager sig. Det er derfor vigtigt at man i denne alder forsøger at skabe en nogenlunde fast rytme for dagen, hvor barnet ikke slatspiser og slatsover, men får spist et godt måltid, bliver fyldt rigtig godt op, har nogle gode aktive vågenperioder, tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og mentalt, hvorefter det så ofte får mad igen og atter puttes.
Det gælder fortsat, at han har behov for at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Længden af lurene kan sagtens være forskelligt fordelt hen over dagen, det må du prøve at passe ind, som det passer bedst.
Nu hvor han er 4 måneder og du synes han virker sulten og til at have behov for lidt ekstra, så kan du i første omgang forsøge om du kan amme ham lidt hyppigere i løbet af dagen. Det kan være at amme ham fra det ene bryst, når han vågner af lur, skifte ham, lege med ham, tumle ham osv. og så amme ham fra modsatte side inden du putter ham til næste lur. Ved at amme fra begge sider imellem hver lur, får du fyldt han lidt ekstra op og du får samtidig stimuleret til mere mælk.
Hvis øgning af din mælkemængde ikke er tilstrækkeligt, så kan du overveje om du skal til at give ham lidt ekstra. Nogle starter med og synes det er rart, hvis barnet vil tage en flaske. De supplerer derfor med lidt modermælkserstatning eller vælling. Det er dog ikke noget ...
... barnet behøver at få, hvis barnet trives med bryst og man gerne vil amme så længe som muligt og ikke har planer om at starte på arbejde i nærmeste fremtid, lade barnet passe af andre eller lignende, så kan man sagtens amme og i stedet gå direkte igang med grøden.
Man starter så normalt med 4-5 skefulde ris, majs eller hirsegrød, ofte om formiddagen eller til frokost og ammer så fuldstændig som man plejer derudover. Når man starter allerede i 4 måneders alderen, så tager det tid at vende barnet til skemad og det er vigtigt at man går stille og roligt fremad, så barnet ikke får ondt i maven. Stille og roligt øges mængden og når barnet kan spise 1/2-3/4 dl. grød, så kan man begynde at give barnet skemad 2 gange dagligt. Sammen med skemaden gives vand af kop og derudover ammes fortsat som hidtil.
En plan for dagen ser så således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes herefter til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Forsøge med lidt grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Ammes
Sover sin tredie lur
Aften 18-18.30: Her tilbydes skemad, når han er ved at være parat til at få det to gange dagligt.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 03: Ammes
Som du kan se af denne plan, så skønner jeg at din dreng skal puttes lidt senere i løbet af dagen end du gør lige nu. Han burde kunne holde sig vågen i 2½ time og netop ved at flytte lidt på tiderne dagen igennem, kan I skabe en rytme, hvor han ikke er vågen hele eftermiddagen og I kæmper for at få ham til at sove lidt ligesom nu ... At følge en plan der ligner ovenstående kan altså være en måde hvorpå I kan sikre at han ikke slatspiser, slatsover osv. dagen igennem.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.