Svar: Mælk ved 1 år og lege, kravle mv.
Kære Rikke
Med hensyn til mælk ved 1 års alderen og mængde, så skriver sundhedsstyrelsen:
"Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Man kan så vidt jeg ved ikke omregne ost til mælk, det handler om at du skal lade ost, mælk i madlavningen, surmælksprodukter, drikkemælk af kop osv. være en naturlig del af dagligdagen. Ofte vil mælkebehovet blive dækket ind, hvis man tilbyder sit barn et glas mælk morgen og aften, kommer mælk i morgengrøden, laver lidt sovs, tilbyder barnet lidt ost, en portion yoghurt eller lignende en gang imellem.
Hvis Emil spiser normalt og varieret, så behøver han normalt ikke få ekstra kalktilskud, er du i tvivl og vil du gerne give ham lidt ekstra, så kan du give ham en knust børnevitaminpille beriget med ekstra calcium.
Da han er en slank dreng, som lyder til at have behov for lidt ekstra fedtstof, så må du gerne give ham sødmælk i stedet for letmælk. Du kan også vælge surmælksprodukter af sødmælkstypen netop af samme årsag - og igen kan du variere imellem disse ting.
18% Creme fraiche har så vidt jeg kan læse mig frem til et indhold der ser således ud: Energi 780 KJ, Protein 2,7 g, Fedt 18 g og Kulhydrat 3,0 g. Der er altså en stor mængde fedt og energi i, men proteinindholdet er forholdsvis lavt.
Det er vigtigt både at se på fedtindhold og proteinindhold, da børn under 12 måneder f.eks. ikke bør få f.eks. ymer, ylette og kvark på grund af det meget høje proteinindhold - men derimod gerne må få tykmælk og A38.
Til sammenligning har tykmælk f.eks. et indhold der ser således ud: Energi 260 KJ, Protein 3,5 g, Fedt 3,5 g, Kulhydrat 4 g. Og ud fra dette tænker jeg at creme fraiche må være i orden at give din dreng, hvis han hellere vil have dette og du netop ønsker at give ham ekstra fedt ...
Du må også gerne bibeholde smørklatten i morgengrøden ligesom han skal have smør på brøddet, spise sovs, dressing osv. til sin mad. Han skal ikke spise usundt, men heller ikke fedtfattigt, som vi voksne ofte gør.
Derudover handler det især også om at sikre ham sunde fedtstoffer og det får han især fra fisk. Det er derfor vigtigt at du giver ham fisk flere gange om ugen. Brug fisk som pålæg til frokost og lav også fisk om aftenen.
Er du i tvivl om hans indtag, kalktilskud, behov for ekstra vitaminer, mineraler osv. så drøft det også med lægen, når han skal til 1 års undersøgelse.
Godnatgrøden fungerer rigtig godt i mange familier og bliver en del af putteritualet og er det, der ofte gør at barnet sover godt og måske lidt længere ... Der er i princippet ikke noget i vejen for at give en grød inden sengetid, det må Emil gerne få - ...
... det behøver jo ikke være pulvergrød, I kan give ham hjemmelavet havregrød lavet med smørklat og sødmælk.
Han kan også få en portion frugtgrød med sødmælk på, lidt yoghurt eller lignende, ligesom grøden også kan erstattes af en banan og en kop lun mælk.
Med hensyn til motorisk og leg, så lyder det som om at Emil lige i øjeblikket er mere optaget af det grovmotoriske, rejse sig, kravle og gå for at opleve verden, end han er optaget af at synge, sidde stille og lege med mor .. :o) Det lyder helt normalt og mon ikke lysten til at lege mere med dig kommer stille og roligt, det vil jeg tro.
At kravle baglæns er rigtig svært og kræver stor teknik. Det tager lang tid at lære og det du gør er rigtigt. Han skal lære at gå baglæns ned af trappen og med hænderne på trappetrinnene. Jeg har også set børn skubbe sig på numsen ned, men at gå baglæns er mest sikkert. De fleste børn er dog fra 16 måneder inden de begynder at finde ud af denne teknik, indtil da går det opad og opad og I må sikre jeg at han ikke kan komme til skade og blive ved med at lære ham begge veje.
Med hensyn til sprog, så udvikler børn sig også her forskelligt og nogle børn udvikler sig motorisk rigtig meget først og så kommer det sproglige bagefter. Måske er det sådan Emil er.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Et 8 måneders barn vil normalt begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Ud fra dette kan du se at Emil lyder til at være rigtig fint med, han udvikler sig rigtig godt motorisk, bruger sin krop og sig selv rigtig meget, han har travlt med at udforske verden lige nu. Sprogligt taler han, bruger sine lyde, varierer sit toneleje og kan ganske givet godt give udtryk for hvad han vil eller ikke vil ... :o)
Ro på hos jer, det lyder som om at der sker rigtig meget :o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder