Svar: Børnehavestart - 3 år
Kære Signes mor
Der er ingen tvivl om at det for Signe har været en stor omvæltning at skulle starte i børnehave. Det kræver enorme ressourcer at skulle forholde sig til et nyt sted, finde ud af andre regler, rutiner, lege, lære børnene og de voksne at kende osv. og hun er kun lige begyndt på dette. Du kender fra dig selv, hvordan det er at skulle starte på en ny arbejdsplads, det tager tid og når vi som voksne kan synes det er hårdt, hvordan er det så ikke for børn, som har sværere ved at spørge sig for ...
Jeg oplever ofte at børn kan have en lidt 'forsinket reaktion'. Ofte går det rigtig godt i starten og forældre fortæller at indkøringen er bare gået over al forventning, hun smilede, vinkede osv. når vi gik - der var ingen problemer. Men når der er gået måske 3-4 uger, så er det præcis som I skriver, som om at det pludselig går op for barnet at nu er det virkelighed og så kommer der en reaktion, som godt kan vare nogle uger. Det går op for barnet at der ikke er tale om et midlertidigt ophold, det er hver dag og så bliver barnet naturligt mere morsyg, tryghedssøgende, pylret, virker træt, har svært ved at give slip, sover måske dårligt, pjevser derhjemme osv.
Selvom jeres datter er glad for børnehaven, legene, stedet, de andre børn, voksne osv. så er hverdagen naturligt ikke ...
... kun sjov mere. Hun oplever også mere modstand end hun gjorde i starten. Der er andre regler der skal følges end hun er vant til, der stilles andre krav til hende, de andre børn har også regler og børn kan i børnehavealderen være ret hårde mod hinanden "vi gider ikke lege med dig", "du må ikke være med" eller "du må kun være med hvis du vil lege hund". Sådanne ting skal hun lærer at agere i og det er hårdt for en 'nybegynder' :o)
Jeg synes det er en god idé, hvis I besøger dagplejen på et tidspunkt, hvor I føler det er passende. Det er helt naturligt at hun savner stedet og gerne vil tilbage og naturligvis må hun komme forbi og sige hej og fortælle dagplejer om hvad hun oplever det nye sted. Hun vil sikkert også fornemme at dagplejen ikke mere er for hende - der vil jo være små børn, nye børn og ikke nogen hun kender og kan lege med - så også der vil hverdagen være lidt ændret fra det hun kendte.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I må også gerne tale med hende om dagplejen, hvis og når hun selv nævner det, så tal med hende om det som noget helt naturligt - ligesom I også selv ville tale om jeres tidligere arbejdsplads.
Så en lidt svær periode I lige nu skal igennem og naturligvis ikke bedret af sygdom, vinterferie osv. Men trods alt en periode og det bliver godt igen :o)
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire