Svar: Fisk, fedtstof og kalktilskud
Hej med dig
Det er dejligt at I spiser meget fisk og at Josefine er glad for dette. Via fisk får hun nogle helt essentielle fedtsyrer, som er svære at få andre steder fra. Omega-3 fedtsyrer er især vigtige for udviklingen af fosterets og det lille barns nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Det anbefales at man spiser fisk 2 gange om ugen til hovedmåltid og så vidt muligt forsøger at få fisk flere gange om ugen til frokost, som pålæg. Det er her vigtigt at man varierer mellem mellem fede fisk f.eks. laks, sild og makrel og magre fisk f.eks. torsk, tun og rødspætte.
Med hensyn til tungmetaller og miljøgifte, så opsamles dette via fødekæden og derfor er det især i de store rovfisk, man oplever problemer med dette. Heldigvis er det ikke rovfisk, vi spiser flest af i Danmark. Det er derimod laks, rødspætte, torsk, sild, rejer mm., og disse arter er der ingen problemer med at spise.
Man skal være lidt opmærksom på laks. Det meste af den laks, vi køber i butikkerne kan vi roligt spise, da der er tale om opdrætlaks og der er i følge fødevarestyrelsen ikke problemer med laks generelt. Tidligere blev det anbefalet at holde igen med laks fra Østersøen og den Botniske Bugt, da der i disse vande var meget forurening. Men i dag er der forbud mod fiskeri af store laks over 5,5 kg og derudover er der indført påbud om, at mellemstore laks (2 – 5,5 kg) skal have fjernet fedtvæv inden salg og derfor skulle det nu også være mere sikkert at spise laks fra Østersøen.
De store rovfisk er: Helleflynder, Sværdfisk, Sildehaj, Gedde,
Aborre, Sandart, Oliefisk, Escolar, Rokke og Tunbøf (ikke dåsetun). Det anbefales at voksne kun spiser 100g om ugen og at børn under 3 år højst spiser 25g om ugen af disse fisk.
Børn må meget gerne få skaldyr, som rejer, krebs og muslinger, når man giver sit barn skaldyr eller selv spiser skaldyr, skal man dog være opmærksom på at de kan være forurenet med potentielt skadelige bakterier og virus. Disse bakterier og vira dræbes dog ved varmebehandling/dampning, og herefter er der ingen problemer med at spise det.
Generelt anbefales det at man ikke spiser alt for meget grillet eller røget fisk, fordi de kan have et højt indhold af forureninger som PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner), som er et tjærestof. PAH dannes netop når fødevarerne røges eller grilles og PAH er kræftfremkaldende. Der er især skindet, der er et problem.
Derudover kan røget og gravad fisk indeholde den ...
... sygdomsfremkaldende bakterie Listeria monocytogenes, som kan forårsage listeriose. Det er især et problem, hvis fisken har været opbevaret for varmt og derfor anbefales det at man er meget omhyggelig med at holde røget og gravad fisk på køl.
Jeg kender ikke til at der er specielle restriktioner i forhold til mængde af røget fisk til børn. Det er et ensidigt indtag der er problematisk. Det vil sige at din datter må gerne få det en gang imellem, men det kan være et problem, hvis du giver hende mere røget fisk end fisk der ikke er røget. Det er altså vigtigt at du varierer hendes tilbud af fisk.
Sålænge du serverer et varieret udvalg af fisk (røget, ikke røget, fede og magre fisk), smider skindet væk, og i øvrigt sørger for at hun spiser varieret mad svarende til hendes alder, så burde der umiddelbart ikke være nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med at hun en gang imellem, når det skal være lidt lækkert, får f.eks. lidt røget laks ... det smager jo dejligt :o)
Med hensyn til mælk, så anbefaler sundhedsstyrelsen at man tilbyder barnet letmælk efter 12 måneders alderen. De meget fedtfattige mælketyper som skummetmælk, minimælk og kærnemælk anbefales først omkring 3 års alderen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da din datter ikke er så stor, så må du gerne give hende lidt ekstra fedtstof ved at komme en smørklat i grøden, tilbyde hende sovs til maden osv. ligesom fisk jo også netop tilfører lidt ekstra fedt. Hun skal ikke spise 'fedtfattigt', men skal modsat heller ikke proppes med fedt ...
Hun behøver ikke nødvendigvis at nå op på 500ml mælk hver dag, sundhedsstyrelsen skriver: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Derfor er det ikke sikkert at din datter behøver kalktilskud, ved siden af mælk af kop, får hun jo også mælk på og i grøden, måske en portion yoghurt, ost, sovs osv. og det er alt sammen med til at give hende kalk ... :o)
Med hensyn til kalktilskud så kan man, så vidt jeg ved, købe dette både som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Prøv derfor at spørge på apoteket eller spørge lægen, hvad muligheder der er.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med din fiskespisende pige :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.