Annonce

Annonce

Svar: Han er blevet kræsen og en mors dårlige samvittighed


22. februar 2009

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Charlotte

Sygdom er desværre ofte med til at ødelægge ellers så gode spisevaner og når sygdom så samtidig ramler sammen med en spirende selvstændighed og bevidsthed om egen vilje, så kan det være rigtig svært at få skabt gode vaner igen.

Jeg synes umiddelbart at det lyder fint med frugt og grøntsagsjuice en gang dagligt, det er med til at give ham en masse vitaminer og rigtig fint, når han nu ikke vil spise sin vitaminpille. At drikke grøntsager, kan være en fin måde at få lidt ekstra grønt i børn på, man skal dog huske på at fibrene ikke kommer med, så det giver ikke helt det samme som at spise grøntsagerne som de er.

Med hensyn til valleprotein, så må du spørge lægen, hvordan du skal forholde dig til dette.

Selvom din dreng ikke er den største kødspiser, så kan du godt sikre ham protein på anden vis. Det gør man jo f.eks. når man lever vegetarisk. Protein kan uden problemer dækkes via æg, mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter og mange grøntsager indeholder også protein. Det er dog vigtigt at spise varieret af disse ting, for at være dækket ind.

Derudover anbefales det at man sikrer barnet ekstra fedtstof, da vegetarkost kan have tendens til at have et for lavt energiindhold og barnet vil ikke være i stand til at spise tilstrækkelige mængder. Netop i den periode, hvor børn vokser rigtig meget, er det vigtigt at øge energitætheden i maden ved tilsætning af f.eks. vegetabilsk olie.

Også fisk er en god og vigtig kilde til fedt og derfor vil det være rigtig godt, hvis I kunne få ham til at spise fisk af forskellig slags. Det kan være fiskefrikadeller, fiskefilet, makrel, torskerogn, rejer, muslinger osv. Jo mere forskelligt jo bedre.

Det vil være en rigtig god idé at I sørger for at han får tilbudt kød, fisk, fiberholdigt brød, grøntsager osv. både til frokost og til aften. Han kan naturligt godt være træt om aftenen efter en lang dag og overskuddet til at koncentrere sig særlig meget om maden er lille. Derfor kan han godt om aftenen blive lidt mere doven, skal hjælpes lidt mere med at spise, nødes lidt mere osv. og det er helt okay. I må gerne i en periode mose hans kartofler med lidt sovs og give ham det med en gaffel og så lade ham selv spise frikadellen eller hvad han nu vil. Hvis han så til frokost, hvor han har lidt mere overskud også tilbydes større variation, så bliver det samlede indtag sandsynligvis fint. Det hjælper ofte at se på hans indtag over flere dage, så spiser han alligevel lidt fra de forskellige fødevaregrupper :o)

Det er en god idé at tilbyde ham lidt mad af gangen, en for stor portion kan være helt uoverskuelig. Det er også en god idé at give ham lidt valgmuligheder på tallerkenen og så give ham madro - stille og roligt lade ham selv gå igang og spise det, han har lyst til.

Det er vigtigt at appellere til barnet, maden skal se lækker ud, den må gerne være farverig og den må gerne være varieret. Det kan i forhold til din drengs alder være en rigtig god idé at købe en tallerken som er inddelt i rum, så kan der være kogte gulerødder, kartofler, pasta osv. i det ene rum, der kan være frikadeller eller andet kød i et andet rum, lidt brød i et tredie rum, lidt sovs i et fjerde rum osv. Han har brug for at få maden serveret adskilt og så skal den sammensættes så de forskellige farver appellere til at smage og undersøge.

Med ...


Annonce

... den alder han har nu kan han godt spise med både gaffel og ske, men vil dog stadig ofte bruge fingrene og det skal han naturligvis have lov til. Giv ham større stykker, f.eks. kvarte skiver rugbrød i stedet for hapsere og se om ikke han kan bide af dem i stedet, ligesom du kan give ham en hel frikadelle at gnave af og så supplere med kartofler der er moset med lidt sovs. På den måde kan han spise lidt med ske/gaffel (kartofler og sovs) og lidt med fingrene eller med gaffel (grøntsager, kød osv.), så han ligesom får begge dele og oplever at du hjælper lidt når det kniber.

Prøv derfor at servere noget I ved han godt kan lide sammen med lidt nyt og når der så glider lidt af det ene ned, så begynder han forhåbentlig også stille og roligt at spise lidt af det andet :o)

Actimel anbefales først fra 3 år og opefter, det er ikke udviklet til småbørn. I stedet kan du give din dreng tykmælk, cultura eller lignende og søde det med frugtmos eller bærmos. Hvis du gerne vil give ham et boost af mælkesyrebakterier så kan du også prøve de nye Bifiform minidråber.

Med hensyn til din dårlige samvittighed, så er det naturligvis rigtig fint og rigtig dejligt, at du gerne vil lege med din søn og møder ham og anerkender at han også har et ønske om at lege med dig og dele sine oplevelser med dig. Det er naturligvis sådan det skal være. MEN, du kan jo ikke lege med ham hele tiden og han skal også have lov til at lege selv en gang imellem, eller måske slet ikke lege, men derimod bare være med i de dagligdagsting der foregår. Der er jo også meget praktisk der skal gøre i hverdagen og han kan sagtens være med i disse ting. Det kan være f.eks. at være med til at dække bord, hænge tøj op eller tusse rundt med en støveklud ..:o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så er der naturligvis også tidspunkter, hvor du også bare har brug for at han lige kan underholde sig selv i bare et kvarter og at have det sådan, gør dig jo ikke til en dårligere mor, det viser jo bare at du er et menneske! :o)

I takt med at din dreng bliver ældre, så bliver han også bedre til at kunne aktivere sig selv. Han vil naturligvis stadig have behov for at blive sat igang med en leg og han vil stadig have behov for at du deler hans interesse og opmærksomhed på det han er igang med, men stille og roligt skal du naturligvis lære ham at lege videre på egen hånd og det kommer stille og roligt.

I første omgang handler det om at give ham lidt legetøj, som han kan lege med selv. Det kan i forhold til hans alder være bøtter, spande, store kasser osv. hvor der kan puttes ting i og tages ting ud. Det kan være store klodser der skal samles eller stables ovenpå hinanden, det kan være puslespil med knopper, hammerbræt, forskellige aktivitetskasser - puttekasser f.eks. hvor de rigtige ting skal passe i de rigtig huller. Det kan være et kasseapparat, hvor man kommer plastik mønter i det ene hul, drejer på håndtager og skuffer ryger ud ... Prøv at se efter lignende ting og ting som passer til børn på ca 1½-2 år.

Stille og roligt vil han også kunne lege med dukker der skal puttes i seng, biler der skal køres i garage, tog der kører på togbanen osv. og her kan du så sætte ham igang ved at hjælpe ham med f.eks. at bygge togbanen og så fortælle ham at nu kan han køre med toget imens du laver noget andet ...

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce