Annonce

Annonce

Svar: Spiser intet


22. februar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er godt at du har været ved lægen og har fået en henvisning, så din datter kan blive undersøgt og du kan blive lidt mere rolig :o)

Når jeg ser din plan for dagen og du fortæller at Esma ikke vil have grød om morgenen, så tænker jeg, at det er fordi hun starter dagen med en flaske mælk og hun er simpelthen ikke sulten, når du så forsøger med grød en times tid efter.

Det er altid en god idé at starte med at give barnet skemad og så først give flasken bagefter ...

Med den alder Esma har nu, så må hun gerne få mange forskellige fødevarer og maden må gerne smage af noget. Du kan derfor prøve med alle slags grød: Risgrød, majsgrød, hirsegrød, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og det samme gælder grøntsagsmos. Hun kan få mos af alle slags grøntsager: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle eller lidt af et farsbrød lavet i ovnen, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Det er således vigtigt at du stille og roligt lader hendes mad tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, så hun oplever at spise sammen med jer og at det er hyggeligt og rart at spise.

Du må således også meget gerne give hende lidt sovs på grøntsagsmosen, så den kommer til at smage af lidt mere, på den måde får hun også lidt mere fedststof og det er helt fint. Sovs kan være smørsovs, men kan også sagtens være f.eks. en tomatsovs som er let krydret (hold fortsat lidt igen med salt og peber):o)

Mælkeindtaget er fortsat højt, men når det er sagt, så er det som sagt vigtigt at hun har plads i maven til anden mad. Det er vigtigt at hun ikke bliver mættet så meget med mælk, at hun ikke vil spise andet. Derfor er det som tidligere nævnt en god idé at starte med at give skemad og så først tilbyde hende flaske inden hun puttes til lur.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig ...


Annonce

... morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre og vågner hun ikke af sig selv om morgenen fordi hun har brug for mælk, så lad hende sove uden.

Morgen 8: Havregrød eller anden grød, vand af kop. Hun skal ikke starte dagen med flaske men med grød.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på (det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende), vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med kogt kød eller fisk, tilbydes ristede brødskorper, agurkeskiver eller lignende i hånden, vand af kop.

Puttes til middagslur med flaske ca kl. 13.30

Eftermiddag 16: Tilbydes evt. lidt frugtmos eller frisk blød frugt i hånden ligesom om formiddagen at sutte på, kan også få en flaske efter behov, men behøver ikke spise stor mængde, netop for også at give plads til aftensmaden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Powernap springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere de grøntsager og den mad I andre spiser. Hvis du laver kartoffelmos med sødmælk kan I spise det samme og hun kan få lidt sovs på sin mos osv. Tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden at gnaske i, når I sammen sidder ved bordet. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske vælling ca kl 20 og sover i sin egen seng

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig

Som du kan se indeholder planen her fortsat plads til 6 flasker og samtidig 3 måltider skemad + mad i hånden, at sutte på osv. som mellemmåltider. Det er vigtigt for at motivere hende til at spise, at hun nu også tilbydes lidt at gumle på, opbløde med spyt osv. Det er vigtigt at du giver skemad først, når hun vågner fra lur og er frisk og oplagt og så først tilbyder hende mælk inden hun skal sove igen. Og det er vigtigt at du forsøger at følge en nogenlunde fast plan for dagen, så hun stille og roligt får mere og mere rigtig mad og mindre og mindre flaske.

Du fortæller at hun ofte drikker ca 150ml af flasken og det lyder rigtig fint. Hvis hun får 150ml 6 gange dagligt, så når hun op på 900ml i døgnet og det er super flot. Hun kan godt klare sig med mindre :o)

Du fortæller også at hun gerne vil spise grøntsagsmos fra glas og der er intet i vejen for at du giver hende dette. Du kan sagtens tilbyde hende grøntsagsmos fra glas f.eks. til frokost, det behøver ikke være hjemmelavet grøntsagsmos og du kan købe købe færdiglavet mos og bruge det om aftenen - suppleret med din egen mad, netop for at få hende igang med familiemaden, som jo også er noget billigere :o) Men færdig lavet grød og mos er fint i en overgang for at få hende i gang.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej og er lidt mindre bekymret - fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce