Svar: Råd om mad
Kære M
Det er helt naturligt at børn efter 1 års alderen bliver mere selektiv i deres madvaner, de vokser ikke så meget med og har ikke længere en naturlig lyst til at putte i munden. Hvor børn tidligere undersøger med munden, så undersøges ting på en anden måde nu og derfor kan det ofte være rigtig svært at få introduceret nye fødevarer i denne alder.
Det bedste man kan gøre, er ofte at give barnet valgmuligheder. Det vil sige at der på en tallerken skal være lidt forskelligt - både den mad, som barnet er glad for, men så også lidt nyt. Det er en god idé at holde tingene adskilt, så barnet ikke føler sig snydt, men også fordi det giver lidt mere overblik. Faktisk anbefaler jeg ofte at man giver barnet en tallerken der er opdelt i rum, så man kan lægge enkelte men forskellige fødevarer i hvert rum og som sagt med noget du ved han kan lide og også noget nyt.
Da han er glad for grøntsager med sovs, frikadeller, pasta og lignende, så ville det være rigtig godt, at du lod en af disse ting være på tallerkenen. Det vil sige, at hvis du f.eks. gerne ville have ham til at spise f.eks. fiskefilet, så kunne du komme dette i det ene rum, grøntsager i det andet rum, sovs i det tredie rum. Tallerkenen sættes så foran ham og så skal han have ro til at spise. Lad ham bare starte med grøntsagerne og sovsen som han naturligt synes om og se så om ikke han stille og roligt begynder også at smage på lidt af det andet.
Det er også en god idé at tilbyde både grønt, kød og fisk til frokost, så det ikke kun er om aftenen at han får dette. Det er her igen en god idé at variere og give valgmuligheder og ofte også appellere lidt til lysten til at spise ved at tænke på farverne. Sammen med en kedelig leverpostejmad, kan derfor serveres lidt kogte ærter, majs, gulerod. Stykker af rød peberfrugt pifter også lidt op - og når han kan spise rosiner, så kan han også sagtens spise kogte ærter og majs :o)
Jeres dreng er til det søde, når det kommer til pålæg - rosiner, figenpålæg og chokolade. Jeg synes som udgangspunkt ikke at dette skal serveres hver dag, det må kunne lade sig gøre, at få ham til at spise andet pålæg og sundere mad ...
Hvis han hører til dem der piller pålægget af brøddet, så kan forskelligt smørbart pålæg være godt og det er her en rigtig god idé at give ham forskelligt fiskepålæg. Makrel, sildepostej, rognguf, tun osv. Hvis han skal have det med i madpakken, så kan du købe f.eks. makrel i små portionsdåser, som personalet så kan smøre på hans brød lige inden han skal spise det.
Men ofte vil børn i denne alder faktisk hellere have 'gnave mad' end smørbart pålæg og her kan du give ham en sammenklappet rugbrød eller en grovbolle med lidt smør med og så give ham mad i stykker ved siden af. Det kan sagtens være frikadelle (almindelig eller fiskedelle) der skal gnaves. Det kan være et stykke kylling, en pølse, kogte pastaskruer eller lignende og hvis han godt kan lide sovs og det at 'dyppe' maden i noget, så kan du give ham lidt dressing eller lignende med til formålet.
En madpakke behøver således ikke være et par flade kedelige madder, men kan sagtens sammensættes med variation og ...
... mere spændende mad - også til børn på 1 år :o)
Alternativet til rugbrød i weekenderne kan sagtens være en grovbolle. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
-----------------------------
Og her er en god opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
-----------------------------
Vær opmærksom på at grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg på rugbrød og også frugtmos kan bruges som smørbart pålæg på både rugbrød og boller, hvis det en gang imellem skal være lidt mere sødt og lækkert.
Vær også opmærksom på at børn ofte er sultne sidst på eftermiddagen, ofte omkring kl. 17, hvor vi begynder at overveje aftensmad ... Derfor kan man ofte med held servere lidt forskelligt til barnet der, både kogte og frisk grøntsager og har barnet spist lidt af det der, så behøver man ikke fokusere så meget på, hvad der glider ned under selve aftenmåltidet.
Ellers synes jeg det er helt fint at du serverer hans grøntsager med sovs, sådan må han gerne spise dem, det er helt okay.
Med hensyn til at spise selv, så kan han sagtens dette med den alder han har nu. Om aftenen har han måske behov for lidt hjælp, han er træt efter en lang dag og det er dejligt, hvis du mader ham - men prøv også at motivere ham til at forsøge selv. Hjælp ham igang og prøv så at motivere ham til at fortsætte lidt selv, når han har fået smag for det. Han kan spise med fingrene, han kan også spise med en gaffel, hvis han synes det er sjovere :o) En ske er fortsat for svært for ham, her har han brug for hjælp.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.