Svar: Hvordan hjælper vi bedst?

---

Kære Heidi

Min umiddelbare tanke er at jeres dreng må have det rigtig svært i øjeblikket og spørgsmålet er hvorfor ...? Det er derfor rigtig vigtigt at I prøver at tale med ham om, hvad det er han går og tænker på, hvorfor hverdagen virker svær og uoverskuelig, hvad der sker i børnehaven mellem ham, de voksne og de andre børn osv. Det vil være rigtig godt, hvis I kunne få ham til at sætte lidt ord på nogle af disse ting.

I har naturligvis ret i, at det kan være rigtig hårdt at skifte institution og at han med den alder han har, naturligt kan savne sin bedste ven fra den gamle børnehave og lignende, der gør at han gerne vil tilbage dertil. Det er også naturligt at det at flytte til et nyt hus, en ny by, at skulle forholde sig til nye kammerater, ny institution og dertil hørende nye rutiner, ændrede legevaner osv. alt sammen er stressfaktorer som kan gør at han i øjeblikket rent faktisk udviser tegn på stress og det er derfor han er så ked af det, som han er.

Stress i denne forbindelse handler om at han skal bruge alt for meget energi på alle små ting i hverdagen, som tilsammen gør at han har svært ved at finde de små pauser, der skal give ham fornyet energi, han har svært ved at finde roen og komme ned i gear, hvilket er vigtigt for at finde fornyet overskud. Når man taler om stess, så taler man ofte også om at kroppen ligesom har 3 stadier, altså 3 reaktioner, når den udsættes for pres.

De første stadie er alarm. Det handler om følelser og følelsen af at være truet, puls og boldtryk stiger, åndedrætter bliver hurtigere, musklerne spændes. Det er altså kroppens fysiske alarmsystem der går igang.

Næste stadie handler om modstand. Det er både en intellektuel modstand mod stress eller evne til at klare stressen. Her er man nået til at leve med stressen, den er ligesom bare en del af hverdagen og man har vænnet sig til den. Ofte bruges der sociale stimulanser for at få et kick": Det kan for børns vedkommende være et stort behov for sukker, slik, chokolade, sodavand og lignende, ligesom vi voksne ofte har brug for kaffe, tobak, alkohol osv. Man kan være i denne fase i rigtig lang tid inden man ...

---

---

... kommer til sidste fase ...

Udmattelsesfasen, er sidste fase og her reagerer kroppen både med fysiske og psykiske symptomer. Man kan ikke holde til mere, man er træt, har svært ved at koncentrere sig, svært ved at samle sig om tingene.

Som du kan læse ud af mit svar, så tænker jeg altså at jeres dreng lige nu har en form for stress, en reaktion på flytning og forholden sig til en masse nyt i hverdagen og at det derfor er rigtig vigtigt at I forsøger at finde ro og skabe en hverdag, hvor I alle kan slappe af og hygge jer sammen. Altså en hverdag hvor I måske alle kommer lidt ned i gear og prøver at prioritere lidt anderledes end ellers.

---

---

---

En udtalelse som "bare I kunne blive fyret, så vi alle kunne være hjemme" kan for mig at se sagtens handle om at det er netop det jeres dreng har behov for - at I bare kan være hjemme, spille spil, lege sammen, være i haven, spille bold, tage på ture, lave mad eller bare sidde og kigge ud i luften og lave ingenting. Det behøver ikke være et udtryk for at der er noget galt med børnehaven, men kan sagtens være et udtryk for at lige nu har jeg bare brug for at vi er sammen og ikke laver for meget ud af huset ...

Jeg synes naturligvis også at I skal tale med børnehaven om hvordan jeres dreng trives der og hvordan de oplever ham, hvordan de synes hverdagen fungerer, hvordan ser de ham sammen med de andre børn osv. for at finde ud af, om han virker velfungerende det nye sted, indgår i sociale fællesskaber osv.

Med hensyn til børnepsykolog, så tænker jeg at det afhænger af, hvordan han virker i børnehaven og hvad indtryk pædagogerne der har af jeres dreng. Der er ganske givet tilknyttet en børnepsykolog til børnehaven og I kan bede personalet om navn og nummer på vedkommende. I kan dog også selv ringe til kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning) og bede om at komme til at tale med en børnepsykolog. Det kan nogle gange hjælpe bare at tale sammen i telefonen og så kan I jo sammen med psykologen finde ud af, hvorvidt det er relevant at få en sådan på banen eller ej.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke til jer alle fire :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---