Svar: Starte dagpleje og sove i barnevogn
Kære Rikke
Tak for dit brev og dine pæne ord til mig :o)
Det lyder som om at I har haft en lidt hård start, men at Josefine nu stortrives på alle måder og det er rigtig dejligt. Det bliver en helt ny hverdag, når hun nu skal starte i dagpleje, men det skal nok gå ...
Med hensyn til at sove i barnevogn, så er det jo ikke sikkert at det er nødvendigt ... Jeg har da hørt om dagplejere der har en tremmeseng eller en rejseseng stående indendøre, som børnene nogle gange sover i - f.eks. et barn der som Josefine, har det bedst med at sove inde ... måske kunne du høre om ikke det kan lade sig gøre? Om ikke andet, så de dage, hvor de er hjemme, ikke skal i legestue osv. :o)
Men ellers tænker jeg at det er måden at lære hende at sove i barnevognen på netop at trille hende en tur. Det er dog meget vigtigt at du ikke starter med at putte hende og kører rundt med hende grædende. Du skal i stedet starte med at lade hende sidde op i vognen, kigge på verden, snakke med hende om de ting I ser, mærke vinden i ansigtet - evt. give hende lidt brød, agurk, frugt eller lignende i hånden som hun kan sidde og sutte lidt på imens I kører af sted. Vognen skal altså være et hyggeligt sted, opfattes som noget rigtig rart og først når hun, efter I har trillet rundt i byen, begynder at være putteklar så lægger du hende ned og putter hende i vognen.
Derudover tænker jeg at en formiddagslur på en time er helt normalt for hendes alder, over middag kan hun så sove en lidt længere lur. Jeg tænker også at netop start i dagpleje, skulle forholde sig til en ny hverdag, nye rutiner osv. naturligt vil gøre hende mere træt og hun derfor af sig selv, vil begynde at overgive sig til søvnen på en anden måde. Samtidig er netop det at en anden putter, gør tingene på sin måde, ofte den udløsende faktor - barnet lægger sig og sover. Jeg hører faktisk ofte forældre fortælle at barnet fint lægger sig til at sove i dagpleje eller vuggestue, det er hjemme man har problemerne :o)
Med hensyn til rytme og mad, så vil det være fint at hun begynder at få lidt mere mad i stykker, lidt mere familiemad. En plan for et barn på ca 9 måneder, kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Afleveres 6.45 i dagpleje
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 9.30. Tilbydes normalt ikke ...
... flaske, men kan få lidt mme af en kop. Hvis hun ikke har fået mælk om morgenen, så vil det dog være fint med mælk her, men pas på mængden - der skal fortsat være plads til frokost :o)
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf osv. Rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, fiskefilet, kogte grøntsager. Suppleres med grøntsagsmos efter behov. Vand af kop
Puttes til middagslur, igen ofte uden flaske. Det afhænger dog af hendes samlede indtag af mælk (forklaring følger)
Eftermiddag 15: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, evt lidt tykmælk med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Hentes i dagpleje
Før aftensmad 17: Tilbydes en tallerken med lidt grønt, tomat, agurk, kogte ærter, majs, gulerod osv. Det er ofte rart at få lidt imens aftensmaden gøres klar :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18-18.30: Familiemad, lasagne, pasta med kødsovs, farsbrød, laks, fiskefileter, frikadeller - Almindelig børnevenlig mad. Hun skal fortsat have mad der moses og mad i stykker, det kan være kartofler der moses med sovs og så kan frikadellen gives ved siden af. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Det er meget flot at Josefine allerede i en alder af kun 8 måneder sover igennem og således kan undvære flaske mellem kl. 20-06 og nogle gange også springer morgenflasken helt over. Det er dejligt, men lidt usædvanligt og det kan give lidt problemer i forhold til mælkeindtag. Det er klart at hvis hun springer både sen aften flaske og tidlig morgen flaske over, så skal hun have sit mælkebehov dækket om dagen, hvor der samtidig også skal være plads til anden mad. Netop derfor er det ofte godt, at flaskerne ligger i ydertiderne, så hun føler sult og lyst til at spise og tygge rigtig mad i løbet af dagen ...
Jeg synes derfor du skal overveje om hun vil have godt af at få en flaske f.eks. sen aften, et drømmemåltid, som hun kan spise mere eller mindre i søvne. På den måde vil du kunne sikre hendes mælkeindtag, vil kunne nedsætte behovet om dagen og samtidig give plads og lyst til mere rigtig mad ... Det kan også være du siger at det går fint, det er slet ikke nødvendigt, men nu er det nævnt og så kan du overveje :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :o) Håber indkøringen kommer til at gå rigtig fint!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...