Svar: Jern og mme
Kære Dorte
Det er korrekt at du godt kan bibeholde Nan 1 til din datter, hvis hun er glad for denne. Du kan dog også sagtens skifte til Nan 2 som er en fuldgyldig erstatning og som indeholder lidt mere jern - så behøver du ikke bekymre dig om hvorvidt hun får nok :o) Da din datter generelt ikke drikker særlig meget modermælkserstatning (i løbet af dagen), så tænker jeg, at det for jer kunne være udmærket at skifte til Nan 2, fordi hun derigennem får lidt ekstra vitaminer, mineraler og altså også jern.
Hvis din datter ikke bliver tilbudt rigtig mad (grød/mos) før til frokost, men kun får lidt kiks eller frugt, så synes jeg det er for lidt at starte dagen med en flaske mælk. Jeg er helt enig med dig i at mælk i 7 måneders alderen fortsat er vigtigt, men hun har også brug for at få lidt grød om morgenen, og gerne havregrød som lægger en god bund for dagens aktiviteter.
Du kan derfor vælge om du skal bibeholde bare en ½ flaske mme tidlig morgen og så stadig give havregrød inden hun bliver afleveret eller om du vil starte dagen med havregrød og så lade pædagogerne i vuggestuen give hende en flaske mme at sove på inden hun puttes til formiddagslur.
Derudover tænker jeg at hun faktisk vil have glæde af at få en flaske sen aften, altså at hun skal have flaske aften, sen aften og så tidlig morgen/formiddag. Faktisk mener jeg at de fleste børn i 7 måneders alderen fortsat vil have det bedst med at få ca 4 flasker dagligt og først i 8-9 måneders ...
... alderen skæres ned til 3. Men hvis hun drikker 200ml af gangen og du så samtidig giver hende mme i grød og mos, så hun på den måde får lidt ekstra, så kan det godt være fint med 3 flasker dagligt allerede nu - 2 mener jeg dog er for lidt ...
En plan for dagen kunne så se således ud:
Tidlig morgen 05: Evt. flaske med mme, evt. ½ dosis for at give plads til morgengrøden
Morgen 7: Havregrød, lavet med mme og mme af kop
Afleveres i vuggestuen
Formiddag 9: Frugt, boller, kiks, hvad vuggestuen nu serverer, vand af kop.
Puttes til formiddagslur. Hvis hun ikke har fået flaske om morgenen, så har hun behov for at få den her.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger osv. at gnaske i, vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 14: Mellemmåltid i vuggestuen, her gerne flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden osv. Mange børn har også stadig behov for flaske om eftermiddagen.
Sen eftermiddag 16-17: Har måske igen behov for lidt brød eller lignende, som før aftensmad. Der går lang tid imellem kl. 14 til aftensmad kl. 18, hvis ikke hun får andet end lidt frugt og ikke får flaske osv.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes mere og mere familiemad, mad i hånden, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover til næste morgen tidlig
Jeg håber ovenstående plan og tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.