Brev:

Gravid og børnehavestart

Hej Helen,

Jeg har et par overvejelser og spørgsmål i forbindelse med en nyligt opstået situation.

Jeg er pt. gravid med nr. 2 (i 31. uge). Termin er sat til 3. april, men jeg er blevet beordret sengeliggende pga. forkortet livmoderhals. Helst skulle den lille i hvert fald blive hvor den er til uge 34, men også gerne længere!

Jeg er egentlig ikke så bekymret for den lille i maven - han har det godt og er fint stor. Mine bekymringer går mere på min store søn på snart 3 (2 år og 10 måneder), og hvordan de voksne skal få tingene til at fungere. Jeg var meget glad for at slippe for indlæggelse - kunne slet ikke bære at være væk fra min søn/'svigte' ham lige inden han både skal være storebror/starte i børnehave. Jeg ligger altså derhjemme, men selvfølgelig er det ikke optimalt. Jeg må kun ligge ned, bortset fra toilet og spisning, så jeg er jo ikke en super sjov mor lige nu, ligesom at far er kommet på overarbejde, da jeg ikke kan bidrage med meget (vores forældre aflaster rigtig meget, men det ændrer jo ikke på hvem, der har hovedansvaret).

Sønnen lader nu til at tage det ret fint (men det har også kun stået på en lille uge). Vi har forklaret ham at mor skal ligge ned så lillebror ikke 'falder ud' for tidligt, men kan blive lidt større. Han forstår det vist nogenlunde.

Vi forsøger så at skabe en masse hyggestunder i sengen og på sofaen for at kompensere for min manglende deltagelse i andre ting. Om morgenen inden vuggestue ser vi lidt Morgenhår sammen. Alle tøjskift og bleskift står faren selvfølgelig for, men vi sørger for at det hele foregår på sofaen ved siden af mig, så på den måde er det faktisk en ret hyggelig familiestund.

Mht. daglig logistik har henholdsvis Morfar og Farmor/Farfar hentet i vuggestuen indtil nu (faren afleverer, men kan ikke nå at hente i ordentlig tid, og vi vil hellere prioritere at han hentes ved 15-tiden). Han ser dem ofte, og er vant til at blive hentet/passet af dem, så det er der intet nyt i, omend det er oftere nu. Det plager mig lidt at jeg ikke er der for ham, og har den daglige kontakt til vuggestuen, men jeg kan jo ikke gøre så meget.

Når han kommer hjem vil han meget gerne se 'film'. Det fylder rigtig meget hos ham lige nu - har længe kunnet sidde fordybet i lange tegnefilm på 1,5 time (er det normalt?). Normalt bruger jeg noget krudt på at få gang i noget andet leg/hygge med ham, men lige nu er det lidt svært. Samtidig har han også tit brug for lidt 'rolig' tid da han sjældent sover i vuggestuen.

Jeg insisterer på at vi skal læse lidt bøger sammen (hvilket han også går meget op i), og det kan vi ligge sammen og gøre på sofaen. Efter noget tid får han ofte lov til at se lidt Bamse, Alfons el. lign inden vi skal spise, og det er faktisk ret hyggeligt at ligge i arm og nusse:-). Jeg tænker også at situationen et eller andet sted må komme ham til gode, og der er 'film' jo noget han gider/som vi kan lave sammen - og det er måske ikke nu de store kampe skal tages? Eller hvad?

Derudover forsøger jeg selvfølgelig, fra sofaen, at være så engageret som muligt i hvad han laver, men det er da lidt stressende (og kedeligt!) at være så begrænset. Men som sagt lader han til at tage det fint. Han leger glad med sin Far/bedsteforældre/andre besøgende, og kan også godt lide at ligge hos mig. Vi har selvfølgelig kampe og kriser, men pt. tilskriver jeg dem mere alderen/overtræthed. Det skal dog siges at der ikke er nogen tvivl om at konflikterne/kriserne bliver værre når Mor og Far ikke har så meget overskud, så her har vi noget af en udfordring i vores nuværende situation! Nogen gode råd?

Mit egentlige spørgsmål går egentlig på hvordan vi skal forholde os til at han snart skal starte i børnehave. I København er det jo faktisk nu de rykker dem videre, og han er da også den næste i rækken, omend man venter på at der bliver en plads fri. Han går i en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven dog fungerer ret uafhængigt af hinanden/er fysisk adskilt. På den måde er der altså ikke en fuldstændig glidende/smertefri overgang.

Når det er sagt bliver de store vuggestuebørn gradvist introduceret til børnehavedelen. I en længere periode inden ...

... skiftet kommer de to gange om ugen med i udflytteren (med en voksen fra vuggestuen), og bliver på den måde introduceret til denne nye verden/lærer andre børn/pædagoger at kende, på en nænsom måde, og det er jo rart. Vores søn har efterhånden været med en del gange.

Alligevel har moren det ret svært med at han skal skifte:-). En del er pyller (hvordan skal det gå, han bliver så stor), og en del handler om at vilkårene (mht. normering etc.) bare er så meget dårligere, og jeg synes stadig han er 'lille' og har brug for en masse voksenkontakt (men det er jo vilkårene for alle forældre). Og så er det også svært at skulle sige farvel til en masse dejlige voksne som både vi og sønnen er glade for. Men skifte skal han jo, og jeg ved også godt at det i sidste ende kommer til at gå.

Han er en glad, sjov, fjollet dreng. Han er kvik og godt med sprogligt. Og fuld af temperemant! Hvor han i starten var lidt tilbageholdende og holdt sig til de voksne når han var med i udflytteren, leger han nu med de andre og sætter sig selv op og spiser frokost hos de store drenge:-). På den måde er han 'klar' til at rykke videre.

Når det er sagt, så vil det selvfølgelig stadig være en stor omvæltning, når vugestuens faste, trygge rammer ikke længere er der. Vi har hele tiden været indstillede på at det er noget vi skal forholde os til, og at det kan medføre naturlige følelsesmæssige reaktioner fra ham. Vi havde dog ikke regnet med at jeg ville være sat ude af spillet på denne måde, og synes absolut ikke det er optimale betingelser. Der er grænser for hvor meget min mand kan overkomme med et fuldtidsarbejde, og denne 'overgang' har jeg ikke lyst til at overlade til vores forældre, hvor kærlige de end er.

Vi har kontaktet vuggestuen for at høre om det evt. er muligt at udskyde overflytningen - om ikke andet til jeg i hvert fald er fulde 34 uger. De var meget forstående og ville se hvad de kunne gøre. En mulighed var at udsætte det til maj, evt. mod merbetaling (hvilket vi gerne betaler). Hvis dette kan lade sig gøre vil han være 3 år og 1-2 måneder.

Hvad er din holdning til denne løsning? Er det synd at holde ham tilbage? Han vil helt klart være den ældste, men der er en hel del børn der kun er lidt yngre end ham som han har leger fint med. Han vil jo også løbende komme med i udflytteren med de 'store', og andre kammerater, der for nylig er rykket videre fra vuggestuen. Er det bedre at rykke ham inden han bliver storebror (bortset fra vi ikke kan være sikre på hvornår det bliver:-)? Er det for hårdt at stå med en nyfødt og en der skal starte i børnehave? På den anden side er der jo to mobile voksne efter fødslen modsat nu. Tænker også at den ekstra tid i vuggestuen kan gøre ham (mig?:-) endnu mere (følelsesmæssigt) klar til at rykke videre?

Mit spørgsmål lyder altså: Hvad mener du er det bedste i vores situation? Hvordan tackler vi det bedst? Og har du nogle gode råd til hvordan vi i det hele taget håndterer skiftet?

Et lille ekstra spørgsmål mht. renlighed: Min søn er fuldstændig uinteresseret i renlighed (både hjemme og i vuggestuen). I sommers tissede han to gange på potten og lavede stort en gang, men det var også det. Jeg har læst andre af dine svar og ved at det i høj grad handler om fysisk parathed og om ikke at presse. Det gør os overhovedet ikke noget - det er jo kun et par bleer om dagen og ikke spor besværligt, så vi presser ikke.

På den anden side synes jeg måske også at det er ved at være på tide at det er noget han 'forholder sig til'. Han er super kvik på så mange områder, men på dette område er han ligeglad/har travlt med alt muligt andet. Det rører ham ikke at gå rundt med lort i bleen, og han kan også godt finde på, af ren nysgerrighed, at tisse på gulvet hvis han går med bar numse. Vi er begyndt at være lidt mere kontante. Vi skælder ikke ud/vil ikke gøre ham flov, men siger at det ikke er rart at gå rundt med lort i bleen, at det lugter, og at hvis han skal tisse skal han prøve at sige til så han kan komme på potte. Vi er parate til at det tager den tid det tager, men jeg vil høre om vi, med den alder han har, skal begynde at 'kræve' lidt mere af ham.

På forhånd tak:-)
Snuskfod

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar

2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: