Svar: Søskendejalousi mellem halvsøskende
Kære Jeanet
Tak for dit brev. Da det er første gang du skriver til mig, så kender jeg ikke dig, din mand, jeres situation. Der må være flere årsager til at din mands dreng har det svært. Det lyder som om at det har været svært for ham længe - det er svært for ham at være hos jer, det er svært for ham at acceptere dig og nu er det svært for ham at acceptere sin lillesøster.
Det lyder som en 9 årig dreng, som må have det rigtig svært med sig selv, med sit selvværd - sin følelse af at have værdi og man er nødt til at tale med både ham og jer, og måske hans mor, for at finde ud af, hvorfor han reagerer så voldsomt som han gør.
Jalousi hører med i stedfamilien ligesom de også eksisterer i kernefamilien. Jalousi handler ofte om at man kan føles sig uønsket, at man er i tvivl om sin egen rolle, om sin egen værdi, om sin egen betydning. Din mands dreng kan være jaloux på dig, for han føler at du måske har taget hans far væk fra hans mor. Han kan også føle jalousi på dig, fordi du har født en lillesøster, som får en masse af hans fars opmærksomhed (også når han ikke er der), han vil naturligt gerne have sin far for sig selv og nu skal han dele ham med både hende og dig. Følelser af jalousi opstår, når vi risikerer at miste vores position eller måske allerede har mistet den.
Som jeg læser dit brev, så er det meget vigtigt at I taler med drengen om hvordan han har det. I skal lytte til ham, få ham til at sætte ord på sine følelser og lade ham være ærlig. I skal anerkende at han har det som han har det og så naturligvis fortælle ham igen og igen, hvorfor ligepræcis han har en helt speciel plads som ingen er ude på at tage fra ham. I skal giv ham en postion i familien tilbage, som han og I alle kan leve med.
De fleste børn er bange for at såre deres forældre og han vil ganske givet være bange for at fortælle jer, hvordan han egentlig har det. For tænk nu, hvis I så synes mindre om ham, hvad han har så tilbage ... Derfor prøver han at skjule sine følelser og tanker, men det kan han naturligvis ikke og derfor bliver han aggressiv og udadfarende.
Du skal som mor i jeres familie også forholde dig til din nye position. Du skal naturligvis være mor ...
... til jeres datter, som er dit første barn, men du skal et eller andet sted også forholde dig til at at hun er barn nummer to, fordi din mand jo har sin søn og han bor hos jer en gang imellem. Det kan være rigtigt svært at agere rundt i dette.
Som mor til sit første barn, så vil man dele denne oplevelse med sin mand og det vil være meget intimt mellem jer to. Har man født flere børn, så vil man naturligt føle det vigtigt at ens ældre børn får deres nye lillesøster at se så hurtigt som muligt, man vil ofte være ivrig efter at dele oplevelsen med dem og det vil være helt naturligt, fordi man jo har fået den første oplevelse med sin mand. Man er som mor utroligt følsom og det frembringer store følelse at skulle tage var på sit lille barn.
Når man så står som nybagt mor og skal forholde sig til at der også er et andet barn, som ikke er ens eget, men som også skal have opmærksomhed, så kan det nogle gange være rigtigt svært. Du har jo ikke en naturlig sikker tilgang til at passe den lille ny, du skal lære hende at kende, du skal prøve dig frem og at overgive hende til en storebror, som du ikke har samme nærhed til, kan være rigtig svært. Det tror jeg jeres dreng kan mærke.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Netop fordi han så er 9 år, så tænker man naturligt "det må du kunne forstå" eller lignende, men han forstår det ikke. Han forstår ikke hvor han skal være i alt dette, han kan ikke finde ud af at agerer - det er ligeså svært for ham, som det er for dig og som det også er for hans far. For som far vil man jo heller ikke gøre forskel på sine børn ...
Som jeg læser dit brev, så tænker jeg at I måske ville have glæde af at tale med en familievejleder, terapeut, psykolog eller lignende, som kunne gå nærmere ind i jeres familie og se på hvad det er for mekanismer der går igang hos jer hver især. Det vil kunne give jer nogle redskaber at arbejde videre med.
Du kan på kommunens hjemmeside finde link til forskellige former for rådgivning. Det kan til at begynde med være at kontakte den åbne anonyme rådgivning og så via dem blive guidet videre til hvad tilbud de nu har, for at I kan få den støtte I har brug for.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.