Svar: Hvordan sove igennem?
Hej med jer
I har skrevet til mig før og jeg ved at vi der har drøftet søvnbehov i løbet af dagen, vanebetinget afbrudt søvn på grund af sut og afhængighed af amning (bryst/favn) for at kunne sove.
I forhold til søvnbehov, så lyder det okay, hvis jeres datter nu sover 2-2½ time dagligt. Hvis hun nogle dage sover mere end det, så skal hun sandsynligvis puttes lidt senere om aftenen.
I forhold til afhængighed af sut og/eller bryst, så kan jeg ikke helt se ud af jeres brev, hvor langt I er kommet med dette eller hvornår I er stoppet med det. Som jeg læser jeres brev nu, så bliver jeres datter kun ammet en gang om aftenen og det er fint. Jeg forstår også jeres brev sådan, at hun efter amning bliver puttet vågen i seng - hun falder altså ikke i søvn ved brystet ...? Hvis hun falder i søvn med brystet i munden, så er det der problemet ligger - hun skal lære at sove uden denne afhængighed og i stedet puttes med en godnathistorie og det at I er der, passer på hende og betrygger hende i at hun roligt kan sove.
Så er der problematikken omkring sutten og I skriver her, at når hun vågner om natten, så er det ofte nok lige at give hende sutten eller sidde lidt med hende ... Her tænker jeg at I måske skal skrue lidt ned for serviceniveauet og lærer jeres datter selv at finde en sut, når hun vågner og har behov. Det kan hun sagtens med den alder hun har - det er ikke jeres job, at stå op flere gange om natten og putte sutten i hendes mund ... :o) gør det derfor til en vane, at give hende sutten i hånden, hjælpe hende med at søge efter sutten i sengen (hun må gerne have flere sutter liggende) og selv komme den i munden.
Det tager tid at ændre vaner, det er derfor jeg også spørger, hvor længe I har haft ændringer i forhold til tidligere ... Det er sådan at kroppen husker og hvis hun har været vant til at vågne og I har puttet f.eks. sutten i munden, så vil hun blive ved med at vågne i forventning om dette. Hun har den erfaring med sig og den sidder ligesom stadig i kroppen. Derfor vågner hun stadig op, selvom hun måske ikke længere har behov for sutten hver gang, men ...
... simpelthen fordi kroppen husker det sådan og det tager tid at skabe en ny erfaring.
Det er lidt ligesom at have stress. Hvis man som voksen har oplevet den ekstra hjertebanken og utilpashed det giver, hvis man har haft rigtig stress, ja så skal der ikke ret meget til, man skal ikke opleve særlig meget af de samme symptomer, så reagerer kroppen meget voldsomt og igen er det som om at kroppen husker ...
Sygdom, forkølelse, mellemørebetændelse osv. spiller også ofte ind på søvnen og giver dårlig søvn og også her vil kroppen huske. Hvis barnet er blevet vækket gentagende gange, fordi det har gjort ondt, så vågner barnet stadig selvom det faktisk ikke gør ondt mere ...
Jeg ved ikke om I har haft problemer med sygdom hos jeres lille datter, men det er naturligvis en overvejelse, som man må tage med.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis alt ellers er i orden, hvis I ikke kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så kan man overveje om jeres datter kan have problemer med hævede polypper og mandler. Snorker hun meget når hun sover? Det ses nogle gange også hos børn, at mandlerne og polypperne er så store at de påvirker vejrtrækning. Det ses især som et problem under søvnen og, hvor barnet snorker meget og ofte får det man også kalder søvnapnø. Det betyder at barnet ligesom 'klotter til' og vågner igen og igen natten igen, fordi det ikke kan få vejret godt nok.
Det kan her nogle gange hjælpe at elevere hovedgærdet, så hun ligger højere med hovedet :o)
En anden ting I kan overveje er om hun har et meget stort behov for tryghed. Det er jo i princippet rigtig godt, at hun sover i egen seng på eget værelse, men måske har hun brug for i en periode, bare at høre at I er der. Måske skulle du derfor prøve at sove på hendes værelse et par nætter og så berolige hende med dine ord "mor er lige her, sssyyy, sssyyy" og se om hun så kan komme videre i søvnen alene. Hun er jo stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, når hun ikke kan se jer ofte er børn omkring 16 måneder inden de helt begynder at kunne forholde sig til dette ...
Håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.