Brev:
Svært at stoppe amning
Kære Helen,
Jeg overvejer at stoppe med at amme min datter, som snart bliver et år. Jeg skriver til dig, fordi det gør mig utroligt ked af det, hver gang jeg beslutter mig for, at nu skal det være. Men der er nogle rationelle grunde til, at det er et godt tidspunkt.
1. Jeg går på arbejde (vendte tilbage efter nytår) og min kæreste er hjemme med min datter. Han vil gerne tage hende med til Sverige i nogle hverdage, uden mig. Både fordi han har lyst til det, men også fordi han skal have ordnet nogle ting på vores sommerhus deroppe. Jeg ville nyde, at have nogle dages frihed herhjemme.
2. Min datter er MEGET glad for at amme. Nogle gange nærmest desperat glad for det. Og det medfører en del konflikter mellem hende og mig. Jeg har altid forsøgt at være den der bestemmer, hvor ofte hun skal ammes, men hun bliver ved med at prøve at presse flere amninger ind i løbet af dagen. Jeg holder fast på mit, men hun er utroligt insisterende, så det kræver en del afvisninger fra min side. Hun vil også gerne amme meget længe (uden at der er mælk tilbage), så som regel er det mig der afslutter amningen. Igen medfører det en lille konflikt. En primær grund til at jeg gerne vil amme, er at det giver noget nærhed og omsorg og ro. Alle konflikterne giver jo det modsatte.
3. Der er ikke ret meget mælk tilbage i mine bryster. Jeg mærker næsten ikke til at mælken løber til, og jeg bruger ikke længere ammeindlæg. Så der kan ikke være den store ernæringsmæssige grund til at fortsætte.
4. ...
... Jeg er begyndt at savne at få min krop tilbage. At få lov til at drikke alkohol, bruge parfume, gå med andet end ammebh osv.
Jeg har et par gange tænkt, at nu var det et godt tidspunkt at stoppe. Fordi hun ikke krævede amning på det sædvanlige tidspunkt. Så har jeg tænkt, nu er chancen her. Der er jo ingen grund til at jeg gennemtvinger amningen, når nu jeg synes, at det bør stoppe. Og så bliver jeg så ked af det. Græder og kan ikke få det over mig. I dag er en af de dage. Jeg har slet ikke ammet hende i dag, og det gør så ondt på mig. Hun har det fint nok. Det ved jeg. Det er mig, der bliver så ked af det. Hendes sårethed over at blive afvist er kortvarig.
Hvorfor bliver jeg så ked af det? Når jeg er rent i følelserne, så har jeg allermest lyst til at fortsætte med at amme nogle måneder endnu. Men jeg har ikke lyst til det på den her måde. Med konflikter og skemaer. Jeg har lyst til at amme, når hun og jeg har lyst til det. Sådan som vi gjorde det da hun var mindre. Men nu er det jo meningen, at hun primært skal leve af rigtig mad, og hun har ikke brug for så store mængder mælk længere.
Har du nogle gode råd til, hvordan man kan stoppe så det føles mere rigtigt? Har du nogle bud på, hvad det er der gør mig så ked af det? Kan det være noget hormonelt? Jeg synes egentlig ikke at amningen har været en super dejlig stund i nogle måneder efterhånden. Fordi det er blevet sådan lidt for skemalagt. Så jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke bare kan stoppe.
Nana
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.