Svar: Er madplanen i orden? Pjevser og morsyg
Hej med dig
Jeg har faktisk ikke ret mange rettelser til din dagsplan, jeg synes det ser rigtig fint og fornuftigt ud til en aktiv dreng på 10 måneder. Din dreng spiser varieret dagen igennem, han får fødevarer fra alle grupper, du prøver at variere hans tilbud, så han både får noget med ske og mad i stykker og at du skjuler lidt grøntsager i kødet, brødet eller lignende er helt okay. Ingen problemer i det.
Næste skridt for jer bliver at få fjernet flaskerne i løbet af dagen, det er fint at bibeholde 400ml mme dagligt indtil din dreng er et år, da det sikrer hans jernbehov, men stille og roligt skal flaskerne jo væk, han skal lære at falde i søvn uden at få flaske og den sidste flaske som ryger er flasken om aftenen inden putning. Om dagen kan flaskerne erstattes af lidt mælk af en kop en overgang, det kan den om aftenen også men ellers er en godnathistorie et godt putteritual fra ca 1 års alderen ...
At din dreng lige nu er ekstra tryghedssøgende hænger sammen med at I kun er sammen eftermiddag, aften og nat. Han sidder ikke på skødet som tidligere og ser dig ikke i dagtimerne, selvom dagplejer er god og passer ham godt, så er hun ikke mor og netop adskillelsen gør at han lige nu søger dig så meget. AT han klamrer sig til dig, er altså et udtryk for at han savner dig og du skal se det lidt som om at han har et mordepot der skal fyldes op. Jo mere mordepotet er fyldt, jo mere har han at tære på når han ikke er sammen med dig og jo mere ...
... skal det så fyldes op igen, når I atter er sammen.
Lige nu er det derfor en rigtig god idé at du giver din dreng masser af fysisk kontakt og prioriterer at nusse med ham, sidde med ham, kæle med ham, kramme ham osv. Du må gerne indføre små lege, hvor du f.eks. kilder ham - lader dine fingre løbe fra hans storetæer op af benene og videre op over kroppen til under hagen hvor du kilder ham "nu kommer der en lille mus, nu kommer der en lille mus, nu kommer der ... og den kiiiiilder dig ...", så han mærker sig selv fysisk, mærker din fulde opmærksomhed og nærheden af dig. Du må også gerne massere ham - babymassage kan være en rigtig god måde at være sammen på lige nu.
Når du har noget praktisk der skal laves så tag ham med, hænger du tøj op, så lad ham sidde med nogle klemmer. Når du laver mad, så sæt ham i den høje stol, så han er med ude i køkkenet ikke kan komme til skade, men kan se hvad du laver og giv ham gerne lidt smagsprøver i takt med at madlavningen skrider frem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til rosiner, så er det sådan at børn under 3 år gerne må spise rosiner, men ikke mere end max 50g om ugen. Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder.
Svampegiften findes også i økologiske rosiner, hvorfor vejledningen her er den samme. Der er ofte omkring 15 g rosiner i de helt små pakker, så max sådan 3 pakker om ugen.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.