Svar: Reagerer når der sker alt for meget

---

Hej med dig

Børn i netop 18-20 måneders alderen har ofte en periode, hvor de kan virke meget tryghedssøgende, urolige, bange. De vægrer sig ofte mod at falde i seng, de vågner om natten med gråd og kan have næsten mareridtlignende drømme.

Det hænger ofte sammen med at børn i denne alder begynder at have lidt mere farefornemmelse, altså et øget bevidsthed om at noget kan være farligt, at man ikke kan klare alting selv og at verden også giver modstand.

Børn i denne alder er ofte så gode motoriske at de kan kravle op forskellige steder, de klatrer f.eks. op på møbler og måske videre op på køkkenbordet, de kravler op af stigen til rutsjebanen på legepladsen osv. og når de så står der, så går det pludselig op for dem hvor højt de er oppe og at de ikke selv er i stand til at komme ned.

De oplever også modstand fra andre børn, de skubbes til, legetøjet bliver taget fra dem osv. En ny modstand, en ny verden at forholde sig til.

At der pludselig er forbud, at der siges nej til nogle ting osv. bliver også en del af hverdagen i denne alder og jeres datter oplever at I sætter grænser, måske pludselig holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen og lignende.

Alt sammen gør det hende opmærksom på at verden godt kan være lidt stor, lidt ...

---

---

... skræmmende, at hun kan blive væk, at hun møder modstand, at ting er svære og at hun ikke altid kan selv, selvom hun mægtig gerne vil ...

Det er sandsynligvis alt dette som gør at I lige nu oplever hende mere tryghedssøgende og det der gør at hun lige nu har svært ved at kapere samme mængde af indtryk som hun tidligere har kunne. Hun bruger enorme ressourcer på at opleve verden og forholde sig til det hele og når der så sker noget ekstra i løbet af hverdagen, og hun ikke har tid til at koble fra og slappe af, som når hun tuller rundt der hjemme, så bliver det bare hurtigt for meget :o)

---

---

---

Når hun har svært ved at falde i søvn, så er det ofte en rigtig god idé at tale med hende om dagens forløb, det at få sat ord på hvad der er sket, kan hjælpe på hendes tankemylder og give hende lidt ro, så hun bedre kan sove: "I dag har været en god dag. I morges da du vågnede, puttede du mellem mor og far, så stod vi op og fik morgenmad og så kom du i vuggestue, hvor du legede med den og den ...." De ting som måske har været lidt svære for hende at kapere, skal I naturligvis også tale om, men uden at problematisere det eller gøre hende unødigt forskrækket.

Håber min forklaring hjælper jer til at forstå, hvad der sker med jeres datter lige nu, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---