Annonce

Annonce

Svar: Start på grød og vælling til småtspisende pige


12. januar 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Det er altid vældig frustrerende, når børn spiser meget lidt i forhold til gennemsnittet og det er rigtig godt, at du har drøftet det med lægen, da der naturligvis er et vist behov for mælk/væske som skal dækkes. Du må tro på at lægen siger det er okay, så længe hun tager på og vokser.

At hun ikke har afføring hver dag hænger naturligt sammen med at hun ikke indtager særlig meget mælk. Der skal jo noget ind for at der også kommer noget ud. Det kan godt tænkes at hun optager en stor del af det hun spiser, så der ikke er ret meget tilbage. Det er her naturligvis vigtigt at hun ikke har forstoppelse, da det også vil påvirke hendes indtag af mælk ... Jeg er dog ikke helt så glad for en "sæbe-prop", hvordan laver du den? Som udgangspunkt har vi så fine afføringsmidler til børn i dag at det ikke er nødvendigt at lave egne 'sæbepropper' og har hun jævnligt brug for hjælp til at blive tømt ud, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge. Man kan nogle gange være nødt til at rectalstimulere barnet, for at få sat lidt gang i tømningsrefleksen, men også her skal man være lidt forsigtig og der er jo her tale om at massere endetarmsåbningen udvendigt og ikke tale om at man propper noget op ...

Med hensyn til vælling, så har I god erfaring med dette og netop fordi det smager anderledes, så synes jeg du skal give det en chance og prøve med dette om aftenen. Det kan være en fin overgang inden I starter med grød. Med hensyn til skift af Nan fra Nan 1 til Nan 2, så tænker jeg at det lige netop hos jer, måske er en fordel at bibeholde Nan 1. Noget af laktosen er skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen, så Nan 2 skulle mætte mere og det har din datter jo ikke behov for - netop fordi hun i forvejen spiser meget lidt. Det er rigtigt at Nan 2 indeholder mere jern, men det gør vællingen også og lige netop i jeres situation ville jeg prioritere at bibeholde Nan 1 om dagen og så forsøge med en flaske vælling til natten. Jeg skønner det er den bedste prioritering for jer, at give vælling en gang dagligt fremfor Nan 2 hele dagen.

Med hensyn til opstart af grød, så må du vurdere ud fra, hvordan hun generelt virker parat. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise ...


Annonce

... en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Det kan give dig en idé om hvorvidt hun er parat, når du giver hende d-dråber på en ske. Åbner nu munden, tager hun imod, er hun bevidst om at nu kommer der noget på skeen, drejer hun hovedet efter den osv.

Når du skønner at hun virker parat, så kan du starte med lidt grød og det er her lidt risgrød, majsgrød eller hirsegrød som er bedst at starte med. Du kan komme en lille smule frugtmos på grøden, start med kogt frugtmos og hold igen med bananmos på grund af hendes mave. Du kan købe færdiglavet børnemad og frugtmos på glas, du kan lave det selv, eller du kan mixe de to ting.

Start med 4-5 tsk grød, evt. med lidt frugtmos, til frokost og tilbyd lidt vand af en kop sammen med skemaden. Da hun ikke er mere end 4 måneder skal du gå meget langsomt til værks. Det er vigtigt at stoppe efter 4-5 skefulde også selvom hun viser interesse for mere, så du er sikker på at hun ikke får maveproblemer. Øg hende langsomt over flere dage og tilbyde ikke mere end max en lille dl. Når hun kan spise det og det går godt, maven fungerer osv. så kan du begynde at øge hende til to måltider dagligt - det vil ofte være i 5 måneders alderen. Her kan hun så få lidt grøntsagsmos til aften, netop med udgangspunkt i de grøntsager i andre spiser - gulerod, kartoffel, blomkål og broccoli.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme, sover lidt videre

Formiddag 9.30: Flaske med mme

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16-17: Flaske med mme

Sover sin 3 lur

Aften 18: Her får hun sit andet skemåltid, når hun bliver omkring 5 måneder - grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske med vælling kl. 19-19.30

Puttes til natten. Tidspunktet afhænger af hvor sent hun har sovet sin tredie lur. Det er normalt at børn i denne alder, kan være meget vågne om aftenen og går sent i seng

Sen aften/tidlig nat 23-01: Flaske med mme 1-2 gange efter behov

Med hensyn til vand i sutteflaske eller kamillete, så skal du være meget påpasselig med dette netop fordi hendes indtag af mælk ligger på et minimum. Det er meget vigtigt at hendes mælkebehov er dækket ind før du begynder at give for meget vand eller te ... Der er jo ingen næring i te og te med sukker får blodsukkeret til at stige og kan give hende en falsk mæthed, som hun ikke behøver, fordi hun jo er meget småtspisende. Så meget forsigtig med at give hende kogt vand/kamillete!

Der kan blades 1 tsk sukker i 100ml kogt vand/te. Du kan bruge både rørsukker og hvidt sukker.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce