Svar: Start på grød og vælling til småtspisende pige
Kære Maria
Det er altid vældig frustrerende, når børn spiser meget lidt i forhold til gennemsnittet og det er rigtig godt, at du har drøftet det med lægen, da der naturligvis er et vist behov for mælk/væske som skal dækkes. Du må tro på at lægen siger det er okay, så længe hun tager på og vokser.
At hun ikke har afføring hver dag hænger naturligt sammen med at hun ikke indtager særlig meget mælk. Der skal jo noget ind for at der også kommer noget ud. Det kan godt tænkes at hun optager en stor del af det hun spiser, så der ikke er ret meget tilbage. Det er her naturligvis vigtigt at hun ikke har forstoppelse, da det også vil påvirke hendes indtag af mælk ... Jeg er dog ikke helt så glad for en "sæbe-prop", hvordan laver du den? Som udgangspunkt har vi så fine afføringsmidler til børn i dag at det ikke er nødvendigt at lave egne 'sæbepropper' og har hun jævnligt brug for hjælp til at blive tømt ud, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge. Man kan nogle gange være nødt til at rectalstimulere barnet, for at få sat lidt gang i tømningsrefleksen, men også her skal man være lidt forsigtig og der er jo her tale om at massere endetarmsåbningen udvendigt og ikke tale om at man propper noget op ...
Med hensyn til vælling, så har I god erfaring med dette og netop fordi det smager anderledes, så synes jeg du skal give det en chance og prøve med dette om aftenen. Det kan være en fin overgang inden I starter med grød. Med hensyn til skift af Nan fra Nan 1 til Nan 2, så tænker jeg at det lige netop hos jer, måske er en fordel at bibeholde Nan 1. Noget af laktosen er skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen, så Nan 2 skulle mætte mere og det har din datter jo ikke behov for - netop fordi hun i forvejen spiser meget lidt. Det er rigtigt at Nan 2 indeholder mere jern, men det gør vællingen også og lige netop i jeres situation ville jeg prioritere at bibeholde Nan 1 om dagen og så forsøge med en flaske vælling til natten. Jeg skønner det er den bedste prioritering for jer, at give vælling en gang dagligt fremfor Nan 2 hele dagen.
Med hensyn til opstart af grød, så må du vurdere ud fra, hvordan hun generelt virker parat. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise ...
... en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Det kan give dig en idé om hvorvidt hun er parat, når du giver hende d-dråber på en ske. Åbner nu munden, tager hun imod, er hun bevidst om at nu kommer der noget på skeen, drejer hun hovedet efter den osv.
Når du skønner at hun virker parat, så kan du starte med lidt grød og det er her lidt risgrød, majsgrød eller hirsegrød som er bedst at starte med. Du kan komme en lille smule frugtmos på grøden, start med kogt frugtmos og hold igen med bananmos på grund af hendes mave. Du kan købe færdiglavet børnemad og frugtmos på glas, du kan lave det selv, eller du kan mixe de to ting.
Start med 4-5 tsk grød, evt. med lidt frugtmos, til frokost og tilbyd lidt vand af en kop sammen med skemaden. Da hun ikke er mere end 4 måneder skal du gå meget langsomt til værks. Det er vigtigt at stoppe efter 4-5 skefulde også selvom hun viser interesse for mere, så du er sikker på at hun ikke får maveproblemer. Øg hende langsomt over flere dage og tilbyde ikke mere end max en lille dl. Når hun kan spise det og det går godt, maven fungerer osv. så kan du begynde at øge hende til to måltider dagligt - det vil ofte være i 5 måneders alderen. Her kan hun så få lidt grøntsagsmos til aften, netop med udgangspunkt i de grøntsager i andre spiser - gulerod, kartoffel, blomkål og broccoli.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme, sover lidt videre
Formiddag 9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Flaske med mme
Sover sin 3 lur
Aften 18: Her får hun sit andet skemåltid, når hun bliver omkring 5 måneder - grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske med vælling kl. 19-19.30
Puttes til natten. Tidspunktet afhænger af hvor sent hun har sovet sin tredie lur. Det er normalt at børn i denne alder, kan være meget vågne om aftenen og går sent i seng
Sen aften/tidlig nat 23-01: Flaske med mme 1-2 gange efter behov
Med hensyn til vand i sutteflaske eller kamillete, så skal du være meget påpasselig med dette netop fordi hendes indtag af mælk ligger på et minimum. Det er meget vigtigt at hendes mælkebehov er dækket ind før du begynder at give for meget vand eller te ... Der er jo ingen næring i te og te med sukker får blodsukkeret til at stige og kan give hende en falsk mæthed, som hun ikke behøver, fordi hun jo er meget småtspisende. Så meget forsigtig med at give hende kogt vand/kamillete!
Der kan blades 1 tsk sukker i 100ml kogt vand/te. Du kan bruge både rørsukker og hvidt sukker.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.