Annonce

Annonce

Brev:

Falder i søvn med bryst


11. januar 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Falder i søvn med bryst

Kære Helen

Jeg skriver til dig angående min datters sove- (og spise)vaner. Alma er næsten 9 måneder og min udfordring er, at jeg har ladet hende falde i søvn ved brystet frem til nu og gerne vil ændre på det mønster.

I starten lod jeg hende falde i søvn ved brystet, fordi jeg var lykkelig for overhovedet at finde en metode, der virkede. Og siden hen har jeg også nydt at kunne give hende den tryghed (også selvom jeg ved, at de fleste fagfolk på området fraråder at lære sine børn at falde i søvn på den måde).

Ja, og så er tiden gået, og nu oplever jeg, at det er ved at være på høje tid at ændre vanen – blandt andet fordi hendes interesse for fast føde har været meget svingende det sidste par uger (hendes vægt er dog ok). Og fordi hun er ved at være et stort barn nu, der netop er begyndt at kravle, og det er jo naturligt, at hun skal være mere og mere afhængig af mig. Hun starter i institution om ca. 3-4 måneder.

Jeg er alene med Alma og hun sover sammen med mig i min seng, både for nemhed og hygge og trygheds skyld men jeg er indstillet på, at det måske er mest hensigtsmæssigt, at hun kommer over og sover i sin egen seng nu.

Jeg har tidligere forsøgt at ændre på vanen med at falde i søvn med bryst i munden nogle gange (omkring 5 mdr.) – hvor vi fortsat sov sammen - hvor jeg gav hende sut i stedet for bryst. Det gik godt nogle nætter, men endte i skrig og skrål – og derefter en serie af forkølelser, som gjorde Alma ked af det og tryghedssøgende, og det gjorde alt sammen, at vi røg tilbage til oftest at få bryst at falde i søvn på.

Ind i mellem er det siden da lykkedes at få hende til at falde til ro ved bare at lægge hende på siden ind til mig (samme stilling som når hun får bryst), men de sidste 5-6 uger, har hun ubetinget villet have brystet for at falde i søvn – og har fået det. Desuden begyndte hun for 5-6 uger siden at reagere med gråd, hver gang jeg fjernede mig lidt fra hende i sengen, hvilket har gjort at vi en periode har sovet ret tæt mange nætter og hun har fået masser af kropskontakt, mens hun er faldet helt til ro og mens hun har sovet.

Jeg gætter på, at det er medvirkende årsag – sammen med et stigende tryghedsbehov pga. hendes alder - til, at jeg har haft lidt problemer med at få hende til at give slip i barnevognen: Fordi hun var blevet så vant til masser af kropskontakt og bryst i fm at give slip og falde i søvn. Det går dog bedre med barnevognen igen – heldigvis. Men bottum line er at hun er hun 9 måneder og falder stadig i søvn ved brystet – og jeg synes, det er tid til at ændre på det.
Måske skal jeg lige huske at fortælle, at brystet ind ofte afløses af sut, lige når Alma er ved at falde i søvn – men sker det for tidligt, ja så falder hun som regel ikke i søvn, men vågner igen. Og det med at give hende sutten, når hun vågnede midt i sin søvn, har ikke fået hende til at falde til ro gennem de sidste mange uger, så hun har fået brystet.

Søvnmønstret ser ud på følgende måde:

Alma puttes normalt til nat i min seng efter bad og hyg omkring kl. 19.30/20.00 (efter juleferien ca. kl. 20.30 – men det regner jeg med at få tilbage i den vante gænge inden længe). Jeg ligger hos hende og giver hende bryst til hun sover. Hun vågner typisk en eller flere gange i løbet af aftenen, inden jeg går i seng, og får bryst til at falde i søvn igen. Og det samme sker, når hun vågner i løbet af natten – og det gør hun typisk en del gange. Hendes nat er 11-12 timer.

Formiddags- og eftermiddagslur er som regel samlet på 2-3 timer. Bliver hun puttet indenfor, foregår det også ved brystet, hvor jeg lægger mig med hende indtil hun sover. Er hun ikke udsovet, når hun vågner (hvilket hun ofte gør efter ca. 40 minutter), er hun som regel ked af det, lige når hun vågner, og kan med en tår bryst ofte ...


Annonce

... sove 1-1½ time mere. Samtidig har hun ofte været ked af det, når hun er vågnet på det sidste (hvilket hun ikke plejer at være, når hun er udsovet), og har fået en tår til trøst at vågne på. Så der er nok ikke noget at sige til, at appetitten på fast mad har været ret ringe de sidste 2-3 uger!

Derfor – og for at forsøge at lave en nedtrapning, inden jeg evt. går lidt mere radikalt til værks, når vi er hjemme igen (vi er på juleferie hos Almas mormor og morfar endnu og tager hjem i morgen) – har jeg de sidste døgn har jeg forsøgt at give mindre bryst, både i dagstimerne og om natten. Jeg har kørt hende i søvn i barnevognen én gang om dagen, så hun ikke ammes i søvn i fm. dén lur – og forsøger at trøste hende med andet end bryst, hvis hun vågner efter en lur, og er ked af det, men faktisk har sovet længe. Om aftenen har jeg puttet hende som jeg plejer. Det vil sige, at hun fx i går fik bryst at falde i søvn på + i fm. 2 ”gen-putninger” i løbet af aftenen (frem til kl. 23).

Om natten har jeg undladt straks at give hende bryst, når hun har givet lyd fra sig (det har jeg ellers gjort det sidste stykke tid for så var der straks ro). Hun har reageret med en del uro, sparken og tumlen rundt i halvsøvne, og så er hun enten faldet i søvn eller hun har efter ½-1 time grædt og efterspurgt brystet – som jeg 2 ud af de 3 gange hun efterspurgte brystet denne nat, kunne give hende ret kort tid, hvorefter jeg har taget det ud af munden på hende igen.
Og det ser ud til allerede at have hjulpet lidt på appetitten.

Men spørgsmålet er, hvordan jeg på den mest nænsomme måde får afkodet denne søvnassociation, som består i, at der skal bryst til for at falde i søvn? Og hvad kan jeg sætte i stedet? Hvad er dine forslag til hvad jeg først tager fat i og hvordan? Er det fx et dårligt tidspunkt, netop nu hvor hun er ved at lære at kravle og måske har brug for ekstra tryghed? Når jeg går i gang med at for alvor at ændre vaner, skal jeg så bare indstille mig på en periode, hvor Alma sover mindre og jeg er mere ”på, indtil hun lærer at falde i søvn på en ny måde? Og hvis ja, har du nogen erfaring med, hvor lang tid det kan tage?

Jeg har på ingen måde lyst til at lade Alma græde sig i søvn – og har jo faktisk slet ikke lyst til at lade hende græde, hvis jeg kan høre, hun er rigtig ulykkelig. Tror du, det er muligt at ændre indsovningsvaner uden? Og har du nogle tricks til at komme gennem den slags, praktisk såvel som følelsesmæssigt, for hende og for mig? – Ofte foreslås det jo, at far tager over, men da der ikke er nogen far inde i billedet, og heller ikke nogen oplagt kandidat til fylde pladsen ud, så er det ikke en mulig løsning.

Min oplevelse er, at det sværeste bliver at få hende til at falde i søvn første gang (og måske 2. gang) efter putning, fordi de kommende gange er hun ofte så søvndrukken, at jeg tror en ”omkodning” til nye vaner nemmere kan listes ind. Men når hun puttes og er lysvågen, så er sagen anderledes. Ofte har hun nemlig en del spræl i kroppen (særligt nu vi har været på lang juleferie og der ofte har været mange mennesker omkring os), og det med at spise ved brystet virker ofte næsten som en sovepille på hende. Men hvordan får mon jeg al denne spræl ud kroppen på hende uden ”sovepillen”? Hun er også begyndt at rejse sig op på alle fire og sætte sig op næsten med det samme hun vågner, også selvom hun ikke er færdig med at sove og hun tydeligvis er både træt og ulykkelig. Lige nu lokker jeg hende så ned at ligge ved brystet, og måske lykkes det så at få hende til at sove videre på den måde. Hvordan tackle det uden at give bryst?

Det var et langt brev - hvis længde afspejler, at det ligger mig meget på sinde, at Alma og jeg kommer godt videre herfra. Så jeg glæder mig meget til at læse dit svar :o)

Mange hilsner
Tina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce