Svar: Kost og søvn - for lidt og for meget
Kære K.
Jeg kan godt forstå, du synes det har været svært at vurdere hvad der gjorde sig gældende hos jer og med et vægttab på 800g på kun en måned, så lyder det jo som om at din datter hele tiden har manglet mælk og at det er derfor hun har haft så svært ved at sove. Det er naturligvis frygtelig hårdt at finde ud af, men heldigvis godt, at hun har responderet så godt på at få en flaske og på at få skemad, så hun nu stortrives på alle måder :o)
Det er normalt passende med 4 flasker dagligt i 7 måneders alderen og de fleste børn drikker her ca 750ml. I 8-9 måneders alderen kan ofte nedsættes til 3 flasker dagligt, hvilket svarer til ca 600 ml og i 10-12 måneders alderen trappes yderligere ned, så barnet får 2 flasker - ialt 400ml mme.
En normal portion grød ligger mellem 1-2 dl. Nogle børn spiser meget lidt og andre spiser meget. Det er fint at I tilbyder jeres datter 2-2½ dl. grød eller mos af gangen, ved siden af dette kan hun få sin mælk og så må hun også gerne få lidt ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende at gnaske lidt i. Det at sutte på noget og bruge sin mund kan hjælpe hende til at få lidt ro i maven og stille og roligt fornemme mætheden.
Det lyder som om at jeres datter har rigtig svært ved selv at mærke hvorvidt hun er mæt eller sulten, ligesom hun måske også har svært ved at fornemme og sende signaler om hvornår hun egentlig er træt og har brug for at blive puttet og hvornår hun har behov for aktivitet og underholdning. Der er nogle børn som sender svage signaler og her må man som I forsøger, prøve at holde lidt igen. Det nytter ikke noget at lade hende spise 500g grød eller mos på en gang - hold dig til det halve og fyld så evt. lidt op med mælk, hvis hun virker til at have behov for mere.
Hendes gylpen kan godt skyldes at hun får så meget mad som hun gør, så derfor er 2-2½ dl grød mos, vand af kop og mælk 600-750ml i døgnet rigtig fint.
Det kan være en fordel at give hende flaske sen aften, også selvom hun sover, så kan hun spise den i søvne. Det at give hende en ekstra flaske der, hjælper på hendes samlede ...
... indtag og påvirker således ikke hendes indtag af skemad om dagen. Det kunne måske også gøre at hun gylpede lidt mindre.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05.30/6.00: Flaske med mme
Morgen 8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop, fint med de 2-2½ dl grød
Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Tilbydes flaske med mme og puttes til formiddagslur, ofte er det denne flaske der udgår først, når man skal til at trappe ned.
Frokost 12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og må igen gerne spise 2-2½ dl. Det er her også en god idé at tilbyde hende lidt mad i hånden som hun selv kan sidde med, det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger, kogte grøntsager som blomkål eller broccolihoveder, kartoffelbåde eller lignende. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske med mme og puttes til lur som nu omkring kl. 15:00
Sen eftermiddag 16:45 - blød frugt i stykker fx. kiwi, appelsin osv som nu, ligesom om formiddagen.
Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad, som du beskriver. Det lyder rigtig fint. Hun må her gerne få 2½ dl og igen suppleres med lidt i hånden som hun selv kan sidde og gnaske i og øve sig på. Kan suppleres med lidt frugtmos, til dessert som nu. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske, for at kunne undvære om dagen og give mere plads til den anden mad og måske mindre gylp ...
Det er altså helt relevant at du holder lidt igen hvad angår indtag af mælk og mad, trods det at hun jo har lidt der skal indhentes :o) Hvis du skønner at 2½ dl er for meget og dt så gør at hun gylper mælken op, så må du skrue lidt ned for mængden, så hun får de i hvert fald 600ml mælk hun har behov for - ellers som sagt, forsøge med en flaske ekstra om aftenen i stedet for at hun får nok og så lade hende undvære f.eks. flasken om formiddagen ...
Det er helt fint at hun sover som hun gør, jeg synes ikke du skal ændre på søvnen nu hvor den endelig fungerer :o)
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.