Svar: Falde i søvn uden brystet i munden
Kære Emilias mor
Det er dejligt at I er begyndt at få lidt mere søvn og at jeres datter nu går lidt tidligere til ro for natten .. :o)
Du fortæller at du ammer med brik og det er helt fint, du skal dog være opmærksom på om jeres datter er meget vågen og søgende mod brystet, fordi hun har behov for at få lidt ekstra mad ...
Nogle børn har et stort vacuum og sutter rigtig flot, mors mælk løber let til og barnet får masser at spise trods suttebrikken. Barnet tager rigtig godt på og trives med amning, selvom man bruger brik. Men nogle børn har sværere ved at få deres behov for mælk dækket, når de skal spise gennem en brik. Det kræver i forvejen rigtig meget energi at spise et hovedmåltid ved brystet og når der så er en brik imellem, så kræver det yderligere kræfter. Det betyder at nogle børn bliver for trætte og falder lidt for tidligt og lidt for meget i søvn ved brystet. De får således ikke helt nok mælk med ud og tager ikke helt så meget på, som de ville have gjort, hvis der ikke var nogen brik ...
Børn som er meget vågne, som ligesom ikke falder til ro i forbindelse med at få mælk, som generelt søger meget osv. skal man være opmærksomme på - det kan være tegn på at de har behov for lidt ekstra mælk.
Da jeg ikke kan se din datter og ikke kan se hvordan hun dier og vurdere din amning, så kan jeg naturligvis ikke sige, hvorvidt hun hører til den ene eller anden gruppe. Jeg kender heller ikke årsagen til at du bruger brik, spørgsmålet er om du evt. kunne få hende til at spise ved brystet uden brug af brik og om det kunne gøre en forskel for jer ..?
Det er trygt, dejligt og helt naturligt for jeres datter at falde i søvn, når hun bliver ammet, ligger på skulderen, jeres arm eller brystkasse. Hun viser et naturligt stort behov for tryghed og netop i jeres favn kan hun finde roen - det minder om tiden i livmoderen, hvor hun var omsluttet, mærkede vejrtrækningen, hjerterytmen osv. Det er stadig helt naturligt i forhold til hendes alder.
Men det er dog uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove på jeres mave, da I jo også har andre ting I skal i løbet af en dag. Derfor er det en rigtig god idé at flytte hende forholdsvis hurtigt efter amning. Hvis du sidder med hende, skal du sidde meget længe inden du flytter hende og hun kan sove videre. Hun skifter søvnfase ca hver ½ time og det betyder at hun naturligt vil vågne lidt op der og ligger hun så et andet sted end hun faldt i søvn, så vil hun naturligt føle sig utryg og vågne mere op.
Det er fint at lade en sut indgå som en del af putteritualet. Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør I klar til at putte hende. Hvor I normalt ville holde hende i armene, skal I istedet svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme. Det kan her nogle gange være en fordel at svøbe hende allerede inden hun ammes anden gang, altså amme ...
... hende, skifte hende, bøvse osv. svøbe hende og så amme hende igen.
Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Nogle har derfor glæde af at lune sengen lidt ved f.eks. at bruge flonelslagner og ved netop at holde hende svøbt idet hun skiftes, få føles skiftet ikke så voldsomt. Det er en god idé at lægge hende i liften eller i barnevognen, så hun er skærmet under kalechen. Ligesom sengen kan gøres lidt mere tryg og hyggelig ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule.
Med den alder hun har nu, skal I arbejde på 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Alt efter hvor sent den sidste lur ligger, vil hun gå før eller senere i seng. I skal regne med at hun vil have behov for at sove sammenlagt ca 5½ time i løbet af dagen, det kunne være to lure på 2 timer og en lur på 1½ time, men det kan også være anderledes fordelt og hun vil normalt sove, når hun er træt og vågne, når hun ikke har behov for at sove mere.
Nogle forældre forestiller sig at børn i denne alder sover 3-4 timer i træk, det er der også børn som gør, men ikke flere gange om dagen. Det er ofte 2 lidt kortere lure der er tale om. Om natten vil hun så sove ca 10 timer afbrudt af amning - det svarer til ca 15 timers søvn i døgnet. Det betyder altså at hvis jeres datter sover f.eks. 7 timer i løbet af dagen, så vil nattesøvnen kun vare 8 timer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så en lidt mere fast plan for dagen, som indeholder 3 lure dagligt - formiddag, middag og sen eftermiddag/tidlig aften og så amme hende, svøbe hende, evt. amme igen og putte hende. Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut og sutteklud ved ansigtet (hvis hun vil have den :o)). Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Jeg tænker at dette kan give jer en idé om hvad I kan forvente og hvad der evt. sker hos jer. Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej.
Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer