Svar: Ble og mad
Hej med dig
Det lyder som om at din datter har en sund og god appetit og det lyder rigtig fint. Hun skal naturligvis ikke gå rundt og være sulten og mange små måltider er stadig vigtigt - børn i den alder har forsat brug for mellemmåltider. Hun lægger jo en stor energi for dagen og skal naturligt have sit energibehov dækket.
Det du skal være opmærksom på er naturligvis at hun tilbydes sunde og nærende fødevarer og være meget opmærksom på at hun så vidt muligt ikke tilbydes slik, kager, saftevand, sodavand og lignende. Hun skal spise sundt og godt.
Protein- og fiberrig mad er godt for hende og havregryn får f.eks. blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor anbefaler man ofte netop havregrød eller havregryn som morgenmad. Men det kan også sagtens gives om eftermiddagen. Du må gerne give hende havregryn eller havregrød om eftermiddagen - ligesom havregrynsboller også er rigtigt gode og kan lægge en god bund i maven.
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide eller mælk, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Kogte grøntsager, som du selv foreslår, er også en god idé, fordi børns indtag af dette ofte ikke er så stort og det er også sundt og nærende for hende. En portion A38, cultura, neutral yoghurt eller lignende med lidt frugtmos, friske bær, rugbrødsdrys, eller lidt müsli kan også bruges om eftermiddagen og give lidt variation.
Med hensyn til renlighed, så afhænger dette helt af, hvor jeres datter er henne i processen og også lidt af årstiden. Vintertid, flyverdragt osv. taler lidt imod at træne renlighed nu, det lyder mere passende at ...
... vente til sommer, hvor hun også er blevet lidt ældre og måske lidt mere parat :o)
Renlighed har tre faser. Først kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen og gerne vil have en ren ble på, dernæst begynder barnet at fortælle at "nu tisser jeg" og tilsidst når barnet at sige til lige inden. Et andet godt tegn er, at hun kan holde sig tør i mindst 3 timer. Det er tegn på at hendes blære kan 'holde sig' og de fleste børn er omkring 3 år, inden de fysiologisk er parate til dette.
Det er fint at I har en potte og at jeres datter en gang imellem sætter sig på den. Det er lige nu en leg og hun skal bare forbinde den med noget sjovt og rart. I kan også købe et toiletsæde, det synes nogle børn er lidt sjovere, fordi det er sådan de ser vi voksne gør. Men du skal som sagt se det som sjov og leg mere end som renlighedstræning.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover er det vigtigt at hun beholder bleen på og at man ikke fjerner den for hurtigt. Det er lang bedre at hun får små succesoplevelser med at have en tør ble, fremfor de nederlag som våde bukser naturligt vil give. Også selvom I kan give hende masser af bukser med og dagplejer ikke har noget imod at skifte våde bukser hele tiden, så er det ikke så rart for jeres datter. Derfor skal bleen ikke af for hurtigt, i stedet kan du give hende en bukseble på, der kan trækkes op og ned som et par underbukser, når hun en gang imellem synes det er sjovt at skulle sidde på toilet eller potte.
Det lyder som om at I skal vente lidt endnu. I takt med at vi går den lysere og varmere tid i møde, hun kan rende rundt uden ret meget tøj, bliver ældre osv. så vil hun naturligt også blive mere og mere opmærksom på hvordan hun selv fungerer. Og det er så her I skal lægge mærke til de små signaler - hvor hun er i processen og så støtte hende, netop ved at se på hende "hov skal du tisse, kom så skynder vi os ud på toilettet" så I på den måde støtter op om den motivation hun forhåbentlig selv har vist :o)
Fortsat held og lykke med hende, håber I hermed er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.