Svar: Opmærksomhedskrævende - se mig

---

Kære Louise

Leg er utroligt vigtigt for børn, der er via leg, at børn lærer noget om sig selv og noget om andre. Børn har en naturlig indre drivkraft, et stort behov for at lege og deres leg er lystbetonet og sjov. Derfor leger børn ofte også på tidspunkter, hvor vi forældre ikke altid synes det er passende eller de gør ting til leg, som vi faktisk ikke synes er leg. Hvis man siger til sit barn "nu synes jeg du skal gå ind på værelset og lege ..." så vil barnet ofte ikke gøre det, simpelthen fordi lysten ikke er kommet af sig selv.

Når børn leger, så afprøver de forskellige roller, de prøver at spille prinsesse, læge, monster, sørøver, fin dame osv. ligesom de også afprøver forskellige følelser - man kan være den gode, den onde, den der passer børnene, den der går på arbejde eller være den der er syg eller den der er død.

Børn i 2 års alderen som jeres datter, leger ofte det der hedder øvelsesleg. Det handler om at hun øver færdigheder som at gå, løbe, hoppe - og falde på halen som du beskriver. Det kan virke klodset, fjollet osv. men er en del af hendes naturlige udvikling og måde at lege på.

Din datter leger også det der kaldes konstruktionsleg, hvor hun f.eks. øver sig i at bygge tårn og små huse og lignende af klodser, lave figurer af ler, lave små æsker med pynt osv. Og så laver børn i den alder ofte også symbolsk leg. Det vil sige lege, som minder om det de oplever i hverdagen og hvor de i legen er bevidste om at det er en leg de er igang med. Det kan være når de leger te-selskab og leger at de spiser og drikker af en kop, når de leger tog og stolene sættes på række osv.

Det er helt naturligt at børn har behov for hjælp til at lege og med den alder din datter har, så er det helt normalt at hun nyder at lege med jer og nyder at dele leg og den oplevelse med jer.

Man kan godt diskutere, hvor meget man som voksen skal blande sig i børns leg, netop fordi leg udspringer som en indre drivkraft og hvis barnet er igang med en leg eller hvis barnet leger med andre børn og det går godt, så skal man som voksen naturligvis lade barnet eller børnene lege. Men nogle gange kan man som voksen godt blande sig ...

---

---

... på den måde, at man f.eks. er med til at sætte en leg igang. Det vil f.eks. være helt naturligt at hjælpe barnet med konstruktionsleg, fordi man her hjælper med at finde de rigtige klodser, hjælper med at bygge togbanen, finder tæppet der skal bruges for at man kan lave en hule osv. Naturligvis i et samarbejde, så barnet oplever at det selv er med i processen og at det ikke er den voksne som styrer det hele.

Man skal naturligvis finde balancen, hvornår man hjælper og guider og hvornår man så giver slip og viser barnet at det er tid tli at lege selv. Barnet er sat igang, men nu kan det så godt lidt selv og måske er det her I skal øve jer lidt.

Hvis hun f.eks. siger, at hun gerne vil lege hule, så kan I hjælpe hende med at finde tæppe frem, få det lagt over bordet eller stolene som I har fundet osv. og så kan I godt opfordre hende til selv at finde lidt ting, som skal med ind i hulen. Ligesom I f.eks. går i køkkenet, hjælper hende med at smøre en lille madpakke eller lignende, som hun kan sidde og spise i sin hule - ting som hun godt kan gøre selv.

---

---

---

Når jeres datter sige "se mig, se mig" så er det fordi det for et barn i netop 2-5 års alderen er vigtigt at få denne anerkendelse. Selvbilledet bygges op ved at hun spejler sig i andre og ved at hun ser hvordan I reagerer på det hun gør. Fra 2 års alderen bliver det vigtigt at modtage anerkendelse fra voksne - både hvad angår måden hun opfører sig på og hvad hun kan. En 5 årig er normalt ikke længere så afhængig af de voksnes reaktioner.

Hvis du beder din datter beskrive sig selv, så vil hun sandsynligvis fortælle at hun er en pige, at hun har lyst hår eller lignende og hun vil sandsynligvis også sige om hun er sød eller dum. Når hun bliver 3-5 år, så vil hun sandsynligvis begynde at beskrive sig selv ud fra de ting hun gør "jeg dækker bordet" eller "jeg hjælper med at skifte lillebror" som en beskrivelse af hvem hun er.

Det at hun søger jeres opmærksomhed og lige nu er inde i en fase, hvor hun gerne vil ses og bekræftes er således helt normalt og en del af børns naturlige udvikling.

Jeg håber hermed at I er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---