Svar: Færdig vælling og grøntsager på glas

---

Kære Emilie

Jeg kan godt forstå lægens synspunkt, omkring at starte med en ting af gangen, både i forhold til allergisk reaktion, men også for at lade barnets mave vende sig stille og roligt til tingene.

Der er dog ingen ting, der umiddelbart tyder på allergi hos jer, jeres datter er ikke disponeret for det og har ikke indtil videre reageret med nogen allergiske symptomer på noget, så der er på den ikke noget der taler for speciel agtpågivenhed ..

Derimod vil det være rigtig godt netop at udnytte hendes naturlige nysgerrighed og lyst til at putte i munden og nu hvor hun er 6 måneder gammel, kan I derfor godt begynde at variere hendes indtag mere og mere. I 7 måneders alderen kan maden tilmed gøres lidt grovere og hun kan stille og roligt forberedes på mere mad med bid i. Faktisk taler sundhedsstyrelsen om at der netop i 7-8 måneders alderen er et vindue som man skal søge at udnytte. Det handler om at børn netop i denne alder gerne vil smage, tygge osv. og derfor tager godt imod skemad. Jo mere variation, jo bedre, jo mere forebygger man kræsenhed fremover. Venter man med at tilbyde familiemad til 9-10 måneders alderen, så er sandsynligheden for at det bliver lidt sværere tilstede. Barnet vil i den alder vise mere og mere selvstændighed, åbner ikke bare munden for hvad som helt og vil spise selv ...

En plan for dagen til et 6 måneders barn kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme, sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt at sutte på, det kan være lidt appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende. Vand af kop

Flaske med mme og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, fint at variere ca. hver anden dag. Grøntsagsmosen kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at sutte på, opbløde med spyt, gnave lidt i, det kan også være agurkeskiver eller lignende. Vand af kop.

Flaske med mme og puttes til middagslur ca 13-13.30

Eftermiddag 16-16.30: Flaske med mme og kan også her tilbydes frugtmos og frisk frugt som om formiddagen.

Powernappen begynder at kunne blive sprunget over.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad. Det vil sige, hvis I får lidt frikadeller, så kan indmaden af jeres frikadelle moses ned i grøntsagsmosen, ligesom jeres datter også kan få lidt tomatsovs eller lignende. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske ca 19.30-20

Sen ...

---

---

... aften 23-24: Flaske

Sover til næste morgen tidlig uden mælk

Jeg anbefaler normalt at man i begyndelse starter med at bibeholde en af de ting, som jeres datter er vant til at få, så hun ikke bombarderes med 3 nye slags måltider på en dag. Det vil sige, at I kan bibeholde havregrøden i de perioder, hvor I introducerer større variation i mos og I kan bibeholde en kendt grøntsagsmos i de perioder, hvor I tilbyder forskellige grødtyper. På den måde kan man gå lidt mere roligt til værks.

Med hensyn til mad på glas, så er det i DK under streng kontrol og ernæringsmæssigt helt i orden at give sit barn. Det kan være et udmærket alternativ til hjemmelavet mad, eller måske endnu bedre, som supplement til den hjemmelavede mad. Det handler jo ikke om at barnet skal have enten det ene eller det andet, men om at hver dagen skal fungere og at man som mor skal føle sig tryg ved at give sit barn noget godt at spise og her er både hjemmelavede og færdigtproducerede produkter i DK rigtigt gode.

---

---

---

Personligt synes jeg det er vigtigt at skelne imellem de forskellige produkter. Jeg køber f.eks. ikke pulver-kartoffelmos, men laver mosen ved at koge nogle rigtige kartofler. Jeg synes det giver en helt anden smagsmæssig oplevelse og det synes jeg er vigtigt. Så for mig er der stor forskel på om man køber en pakke kartoffel, gulerod og broccoli blanding som pulver eller om man køber mosen på et glas... Hvorimod om man køber en pulvergrød, som består af rismel og modermælkserstatning og man selv tilsætter vand eller om man køber tingene hver for sig og selv blander det - her kan jeg personligt ikke se den store forskel, men det er min holdning:o)

Med hensyn til tilsætning af frugt i grød og mos, så synes jeg her, at det giver større smagsmæssig og synsmæssig oplevelse, hvis man bruger frugtmos som topping. Grøden ser mere indbydende ud og smager forskelligt alt efter om der er jordbærmos på toppen, abrikosmos eller sveskemos. Farverne appellerer til spiselysten og man kan undervejs give barnet lidt ren mos, lidt ren grød og lidt blandet - fuldstændig ligesom når vi selv spiser, kød, kartofler og sovs så er der i det enkelte måltid også forskellige smagsoplevelser. Jeg er altså fortaler for denne måde, fremfor at købe en 'risgrød med pære' som bare er en ensfarvet masse med en ens smag ...

Vælling med tilsat smag, må afhænge helt af hvad barnet kan lide og tager imod. Det vigtigste i sidste ende er vel at barnet trives, tager godt imod og sover godt derefter :o)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---