Svar: Amning, søvn, aktivering mm.
Kære Sylvester og familie
Ja der er meget at tage stilling til og mange overvejelser, når hverdagen ændrer sig, du skal til at arbejde og Sylvester skal i institution :o)
I forhold til amning, så er det relevant at amme Sylvester 3 gange i døgnet nu. Det sikrer ham den mælk han har behov for og giver samtidig plads i maven til mere rigtig mad. Omkring 10 måneders alderen vil det være passende at amme ca 2 gange dagligt og omkring 12 måneder vil en amning være rigtig fint. Ofte vil denne amning være om aftenen inden sengetid og den kan du bibeholde ligeså længe du og Sylvester synes det er rart :o)
De 3 amninger som Sylvester har brug for nu vil være rigtig gode tidlig morgen, aften og sen aften. Det vil sige om dagen skal han ikke længere ammes og det er her vigtigt at du lærer ham at sove uden at have fået bryst, fordi han jo netop også skal dette, når han skal passes. Det er synd for ham, hvis han kun kan sove ved at få mælk ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning eller mælk
Frokost 11.30: Rugbrød med forskellig pålæg, gerne fiskepålæg, rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Vand eller mælk af kop og kan suppleres med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk inden han skal sove igen, så du er sikker på at han ikke er sulten.
Puttes til middagslur uden amning eller mælk ca 13.30
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt lidt tykmælk med frugtmos, en lille portion flerkornsgrød eller lignende, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grønt, - kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avocado eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - han kan spise lasagne, spaghetti, frikadeller (kød, fiskedeller), boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, fiskefileter, farsbrød, - hvad I andre nu får. Det er fint at noget af maden fortsat moses og at noget gives i stykker. Vand af kop.
Suppleres med lidt frugtmos til dessert eller en godnatgrød
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Ammes
Med hensyn til ammenedtrapning, så lyder det ikke som om at det bliver så svært for din krop, da du ikke har problemer med brystspænding. Prøv derfor om ikke det går fint .. Ellers er det sådan, at du må prøve at ...
... fjerne en amning af gangen, så du ammer mindre og mindre og din krop på den måde bedre når at følge med. Det vil sige at hvis du normalt ammer 5 gange dagligt, så ammer du kun 4 gange dagligt næste dag og efter 1-2 dage kun 3 gange dagligt, som så er passende.
Amningen sen aften synes jeg du skal bibeholde, fordi den er med til at dække Sylvesters mælkebehov og gør at han sover bedre om natten. Omkring 10 måneder kan du så vurdere, hvad der passer bedst - amning aften og sen aften eller amning aften og tidlig morgen.
Med hensyn til søvn, så vil de fleste børn i Sylvesters alder trives bedst med to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Sammenlagt måske ca 2½ time. Ofte en formiddagslur på ca 45 minutter og en middagslur på måske 1½ time.
Tøj og især varmt tøj er vigtigt. Det er en god idé at han har bodystocking (sammenhængende undertøj) på, så han ikke skiller ad på midten og får træk. Det er en god idé at han har sutsko på indendøre, ligesom en ekstra trøje kan være godt - så kan den tages af og på efter hvordan han virker. Du skal tænke på, at han vil sidde meget på gulvet, hvor der naturligt vil kunne være lidt træk, når folk kommer ind og ud af døren.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han sover ude, så vil vil det være naturligt at han sover i det samme, som han bruger hjemme. Det vil ofte være sit almindelige tøj og en flyverdragt, samt hue, handsker og dynesko. Termotøj vil ikke være nødvendigt nu, hvor han bruger flyverdragt, men kan være godt i en overgangsperiode. Du kan tale med pædagogerne om, hvad der er mest praktisk og hvad de gerne vil have at han har med.
I forhold til aktivering, så er det en rigtig god idé at tumle med ham, han må gerne hoppe på dit skød, trilles med, danses med, vendes og drejes - jo mere jo bedre. En babygynge (ikke en hoppegynge) som man sidder i og gynger frem og tilbage er ofte et stort hit i denne alder, det kunne være en mulighed :o) Du kan købe både bøger og dvd'er med forslag til babygymnastik.
Det kan være en god idé at lægge legetøjet lidt væk, så han skal bevæge sig lidt for at få fat i det, det er godt at motivere ham lidt på denne måde. Det kan også være en idé at give ham legetøj, som bevæger sig - en bold der triller og gerne bolde i forskellige størrelser. Byggebægre, store klodser, simple puttekasser - ting der kan åbnes og lukkes og kommes ting i er ofte rigtig godt til leg. En legetelefon, musik og sang er også godt - ride-ranke-leg er ofte et hit.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham og det hele :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.