Svar: Madplan til fortidligt fødte drenge
Kære Helle
Tak for dit brev og alle dine overvejelser, det lyder umiddelbart som om at det går ret godt hos jer. Dejligt :o)
Det som umiddelbart lige falder mig i øjnene er, at drengene kun får en flaske dagligt. Det synes jeg er i underkanten. Selvom de i kraft af at være født før tid sandsynligvis for jerntilskud dagligt, så synes jeg stadig det er vigtigt at de, sålænge de er under 12 måneder gamle, får mindst 400ml mme dagligt. Det handler her ikke kun om jerntilskud, men også om kalk og øvrige mineraler som de sikres via mælken.
Jeg kan godt se problematikken omkring flaske om morgenen og det gode ved at starte dagen med grød. Hvis du gerne vil beholde dette, så kunne du evt. tilbyde en flaske inden formiddagslur i stedet. En anden mulighed er at tilbyde dem en flaske ekstra sen aften inden du selv går i seng, en flaske som de måske kan spise mere eller mindre i søvne. Det vil samtidig gøre at der ikke går helt så mange timer uden væske, netop fordi de jo går tidligt i seng.
En tredie mulighed er at tilbyde dem mme af kop så de drikker det af kop i stedet for, det kan de jo få om morgenen, ligesom du også kan bruge mme i havregrøden. Når de ved siden af får ekstra vitaminer og jern, så vil det være fint også at gøre det sådan ...
Det gør ikke spor at de sover som de gør. Det lyder som om at de har brug for den søvn og det er helt okay. De sover jo ikke tiden væk, men udvikler sig fortsat rigtig godt og bruger også sig selv rent fysisk. Det lyder som om at de trives og at de lige nu har behov for ekstra søvn er helt okay. Børn i den alder behøver normalt ikke lur sidst på eftermiddagen og det er helt fint at de siger fra overfor dette og ...
... i stedet så går tidligt til ro. Du må tro på at de selv kan regulere dette, at de sover når de er trætte og vågner, når de ikke har behov for at sove mere :o)
Flasken stopper normalt omkring 1 års alderen. Hos jer skal man tage hensyn til at de er født meget før tid og jeg vil som udgangspunkt sige, at du skal gå ud fra den alder sygehuset har sagt - beregne dem som snarere 8 måneders børn. Det vil sige, at når de skal helt af med flaskerne vil de være omkring 14 måneder - det kan variere, måske siger de selv fra, måske ikke. Du må her prøve at følge dem lidt og hvad de viser behov for.
Med hensyn til at sove ude så skriver sundhedsstyrelsen:
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Børn må ikke sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader
- Barnevognen skal altid stå i læ for regn, rusk, rim og blæst
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Barnevognen skal være vind og vandtæt, gerne isoleret i bunden med en flamingoplade eller en isoleringsmadras. Lammeskind kan også bruges, men vær opmærksom på risiko for allergi og brug det kun udendørs og vask det tit.
- Barnet skal være iklædt godt tøj, så kun ansigtet er frit. Føler man barnet i nakken, må barnet hverken være svedig eller kold.
- Er det koldt må barnet højst sove ude i to timer og altid kun under opsyn
- Har barnet astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom bør det altid sove inde i koldt og tåget vejr.
Vær i øvrigt opmærksom på at syge børn, børn med feber aldrig må sove ude. Syge børn skal observeres indendøre! Der er ikke dokumentation for at barnet hærdes mod infektioner ved at sove udendøre.
Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.