Svar: Jerndråber - vil ikke have dem
Kære mor
Det er vigtigt at din datter får jerntilskud dagligt, netop fordi hun ammes. Du kan desværre ikke øge jernindholdet i din mælk særlig meget, selvom du forsøger at spise ekstra jern, så er det ikke nok til at dække hendes behov. Jernindholdet i modermælk er generelt meget lavt, men absorptionen af jern er høj (50-70 %) bl.a. på grund af indholdet af laktoferrin i modermælk.
Jernindholdet i modermælk er ca. 0,03-0,09 mg pr. 100ml, i modermælkserstatning 0,4-0,7 mg pr. 100ml og i sødmælk er jernindholdet næsten lig 0.
Netop omkring 6 måneders alderen er der behov for anden mad, både af hensyn til at give barnet en mere energirig kost, men også for at sikre barnet et tilstrækkeligt indtag af blandt andet jern og f.eks. zink og vitaminer. Overgangskosten består i starten væsentligst af grød, grøntsags- og
frugtmos, der alle har et lavt jernindhold. Men i takt med at barnet begynder at spise kød, fisk, fjerkræ, så begynder barnet også at få lidt fødevarer som indeholder jern. Stadig er maden alene dog ikke nok til at sikre barnets behov.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Barnets medfødte jerndepoter er tilstrækkelige de første 4 til 6 måneder, men fra 6-måneders-alderen er det vigtigt, at barnet får tilført jern. Børn, der ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning eller
tilskudsblanding dagligt, bør have 8 mg jerntilskud dagligt fra 6-til 12-måneders-alderen." (anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005).
Anbefalingen handler ikke kun om at modvirke blodmangel, men handler om at sikre barnet optimal jernstatus ved slutningen af første leveår, fordi risikoen for udvikling af blodmangel i andet leveår så mindskes betydeligt. I begyndelsen vil barnet altså ikke via kosten kunne indtage jern nok til at skabe det depot, som barnet har brug for som 1 årig, men i takt med at barnet spiser mere og mere varieret og ...
... også spiser større portioner, så vil jernbehovet kunne blive dækket via kosten.
Så jeres datter skal have jern - desværre ... :o)
Det er naturligvis et problem, hvis hun slet ikke vil spise noget med ske ... hvad med frugtmos, kan hun ikke lide det? Du kan her købe babyfer, som er et pulver man drysser på mosen, så får hun begge dele samtidig.
I forhold til at få hende til at spise skemad, så tænker jeg at du nok skal se på hvor meget du egentlig ammer. Det lyder nemlig lidt som om at hun får så meget mælk, at hun simpelthen ikke er sulten nok eller har interesse for anden mad og at du derfor skal prøve at skrue amningerne lidt ned ...
Når hun knækker på sin kurve, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at I kommer igang med skemaden nu.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), en appelsinbåd eller lignende blød frugt i hånden som hun selv kan sidde og sutte lidt på, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende at sutte på, opbløde med lidt spyt osv.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt også som om formiddagen, kan her evt. ammes
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng, hvor hun så sover uden bryst til næste morgen tidlig.
Jeg håber ovenstående plan giver dig en idé om hvordan du kommer videre og hvad der skal til :o) Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.