Svar: Mad og internationale forskelle

---

Kære Pia

Jeg kan godt forstå du bliver forvirret over de forskellige anbefalinger, for der er stor forskel på, hvad man anbefaler i forskellige lande. Når man som dansker er bosat i udlandet, bliver man særligt opmærksom på dette og du er bestemt ikke den eneste der føler det frustrerende ... hvis det er nogen trøst.

Da danske anbefalinger for spædbørns og småbørns ernæring er lavet med udgangspunkt i de Nordiske Næringsstofanbefalinger, WHO og den løbende forskning og udvikling man gør på dette område. Stadig er der dog forskelle fra land til land, selvom vi i DK bruger de Nordiske Næringsstofanbefalinger og man også gør dette i f.eks. Norge og Sverige, så er der stadig forskel mellem disse lande. Det handler blandt andet om kultur og hvordan vi ser det at spise, prioriterer kosten osv. og her er alle lande meget forskellige.

I Danmark prioriterer vil f.eks. at give børn meget hjemmelavet mad og gerne så hurtigt som muligt. Salget af industriel mad er meget lavet i Danmark i forhold til salget af industriel mad i Sverige, hvor traditionerne og holdningen er en helt anden.

Du skal gøre det, som du føler fungerer for jer. Naturligvis med det in mente at din dreng jo skal vokse op med gode og sunde spisevaner og så vidt muligt ikke blive kræsen, som du også skriver - men jeg tror det er vigtigt at du ikke hænger dig alt for meget i det ene eller det andet (Danske eller udenlandske retningslinier) det bliver du kun forvirret af.

Med hensyn til sødmælk af kop, så er det rigtigt at børn som er sunde og som trives rigtig godt, fra 1 års alderen anbefales at skifte til letmælk. De får fedt på mange andre måder og behøver ikke den ekstra fedt via mælken - et fedtindhold på 1,5% som letmælk indeholder er godt for dem. Du kan derfor prøve om han bedre kan lide smagen af den mælk. De meget fedtfattige mælketyper som skummetmælk, minimælk og kærnemælk anbefales først omkring 3 års alderen i DK.

Lidt yoghurt eller anden form for surmælksprodukt, kan også være en måde at få lidt komælk på og vende sig til at spise noget med en lidt anden smag.

Med hensyn til brød og alternativer til lyst brød, toastbrød og rugbrød, så er hjemmebagte boller godt. Mange børn lever fint uden rugbrød, som jo er et meget dansk fænomen og du kan sagtens finde godt brød, uden hele kerner, men som samtidig er fiberholdigt, ligesom du også kan bage selv. Det brød du vælger til din dreng skal være tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder som sagt ikke, at du skal vælge brød, hvor du kan se de hele kerner.

Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfibre får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.

Mange rugbrød og grovbrød indeholder hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring. Du skal derfor se dig godt for når du vælger brød og alternativt kan du måske købe mel og bage selv...

Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g ...

---

---

... gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

---

---

---

------------------------------

Med hensyn til hvornår han er gammel nok til at kunne tygge brød med hele kerner, så vil de fleste børn kunne dette når de er ca 1½ år - men du må forsøge dig lidt frem.

Omkring 1 års alderen stopper man normalt med dråber (jern og d-vitamin) og i stedet kan man supplere med en multivitamintablet, en tyggetablet. Som i starten skal knuses eller knækkes i kvarte, så han ikke får den galt i halsen. Hvis han stadig har lave jerndepoter, så er der ikke noget i vejen for at du fortsætter med jern og du kan evt. overveje at udskifte D-dråberne til ACD-dråber for på den måde at give ham lidt ekstra, men du kan også bibeholde det du giver nu.

Der er ikke noget bestemt mærke som anbefales med hensyn til vitaminer, som sagt er en tyggetablet til børn en mulighed, det kan du ganske givet også få hvor du bor.

Med den alder Nicholas har nu, så er det helt relevant at tilbyde ham den samme mad som I andre spiser. Han kan således godt få lasagne, boller i karry, græsk farsbrød, laks med pesto, paella, falaffel, Moussaka eller hvad I nu spiser hvor I bor og det kan måske netop være måden at få ham til at begynde at spise pasta og ris på. Han må få alt det I spiser, dog stadig lidt børnevenligt. Det betyder gerne almindeligt krydret, ikke stærk krydderi med peber, chili eller lignende.

Med hensyn til sukker, så ved jeg ikke helt hvad du tænker på her ... Generelt får børn for meget sukker og det er et problem i forhold til flere ting. For det første giver sukker en falsk mæthedsfølelse og tager pladsen op for anden og mere sufficient kost, derfor bør børn så vidt muligt ikke få fødevarer tilsat en masse sukker. Derudover er sukker ofte en del af kager, saftevand osv. som samlet set også let kan fylde for meget i hverdagen og være årsag til overvægt og dertilhørende problemer.

Derfor er for mange kiks heller ikke en god idé og selvom babykiks som "Organic Apple Rice Cakes" og lignende bliver solgt som gode til små børn, så er de altså ikke sunde for små børn. Det er derfor rigtig meget at give ham 2-6 om dagen, de kan bruges som snack en gang imellem, men ikke dagligt. Det er langt bedre at tilbyde ham grove skorper, groft knækbrød, boller, grøntsager eller lignende.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---