Svar: Søvn og putteritual - 13 mdr.

---

Kære Rikke

Det at jeres datter er startet i dagpleje, lige er på trapperne til at begynde at gå og aldersmæssigt stadig ikke helt forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer, er sandsynligvis grunden til at I lige nu oplever hende ekstra tryghedssøgende.

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Derfor er det for mig helt essentielt at I bliver hos jeres datter til I fornemmer at hun roligt kan lægge sig til at sove og at I naturligvis tager hende op, vugge hende, beroliger og betrygger hende i at kunne sove videre, hvis hun vågner op og er ked af det og så putter hende i seng igen.

Hvorfor hun fra den ene dag til den anden er ked af sin tremmeseng er svært at svare på, måske føler hun sig bare utryg ved sengen fordi hun ved at den er forbundet med at I går og hun forstår stadig ikke hvor I går hen, hun føler sig forladt og hun kan ikke følge efter .. Måske har hun en dårlig erfaring med sengen - har hun oplevet at ligge længe før I har reageret - altså været ulykkelig og grædt efter jer uden at I er kommet? Måske har hun i dagplejen oplevet at blive puttet i tremmeseng og det ...

---

---

... har været ubehageligt for hende ... Det er altid svært at vide, hvorfor og hvad der sker. Det kan også bare være udviklingsspring og generelt øget tryghedsbehov.

I første omgang, så tænker jeg at I skal putte hende på en madras på værelset, sidde hos hende, læse en godnathistorie og putte hende med en bamse eller en klud med hendes sut på og så lade hende falde til ro og falde i søvn på sit eget værelse. Lad hende sove der hvor hun falder i søvn - på madrassen på gulvet. Når dette fungerer, så flytter I hende tilbage til sengen, har samme ritual, læser for hende, putter hende med bamse og/eller sutteklud og sidder ved siden af sengen, ligesom I sad på madrassen. Så er hun forhåbentlig tryg ved dette og vil lettere acceptere sin seng igen, den har jo så været lidt på afstand i en periode.

---

---

---

I skal søge for at hun får masser af fysisk kontakt og nærhed, når I er sammen. Hun skal nusses, kærtegnes, masseres, holdes om, vugges - have masser af kram og knus, jo mere jo bedre. netop fordi hun om dagen nu er væk fra jer, så er behovet for jeres fysiske kontakt større. Samtidig har hun en alder, hvor hun jo også bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd, så hun sidder ikke naturligt på skødet så meget som tidligere, så prøve at prioritere dette lidt i en periode. Vær lidt ekstra omkring hende rent fysisk, lidt mere bevidst.

Jeg plejer at sige, at man man skal forestille sig at hun ligesom skal have sit "mor-depot" fyldt op, jo mere mor at tære af, jo bedre er det ...

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke, rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---