Svar: Skubber til de andre børn

---

Hej med dig

Tillykke med at du venter dig igen, det lyder dejligt for jer alle sammen :o)

Felix er som en helt almindelig dreng på 2½ år. At være to år er en rigtig svær alder og jeg ved ikke hvilke forældre du har talt med. Jeg er ret sikker på at de fleste forældre vil nikke genkendende til det du fortæller og vil kende til den frustration man som forældre nogle gange kan føle, når man skal forsøge at hjælpe, støtte og samtidig opdrage sit 2 årige barn ...

Felix er igang med at udvikle sin selvstændighed, det der tidligere blev kaldt trodsalder. Han udvikler sig rigtig meget, udforsker verden - både hvordan han selv virker og hvad han kan, men også i forhold til hvad reaktion han får fra andre, når han gør som han gør.

Når man ikke er mere end 2-3 år gammel, så er der rigtig meget man gerne vil og man prøver, men nogle gange så driller det hele, man føler ikke man kan og så bryder verden sammen. Han er stadig så lille at han mangler ord, og derfor reagerer han fysisk i stedet for.

Når børn skubber, bidder eller slår så er det ofte et udtryk for at de ikke på anden måde kan give udtryk for deres følelser. Han er simpelthen ikke i stand til med ord at sige, når han føler sig uretfærdigt behandlet, når noget driller, når han bliver ked af det, føler sig truet eller hvad det nu kan være. Han kan kun sige fra ved at skubbe eller slå.

Prøv at lytte til ham, hvad er det han vil fortælle jer, og så prøv at sætte ord på hans følelser. Det skal naturligvis være en balance imellem at vise at I forstår ham og accepterer hans reaktioner, men samtidig også sætter grænser og siger stop, når det er nødvendigt.

Han skal have lov til at bestemme nogle gange, for når man oplever at få sin vilje, så kan man også bedre acceptere, når man får nej andre gange. Hvis man altid får nej, nej, nej, så er det næsten ikke til at leve med.

Når han skal lege med andre børn, så går det fint i begyndelsen. Børn i jeres dreng alder er kun så småt igang med at lege sammen med andre, de leger stadig ofte ved siden af hinanden og de har stadig rigtig svært ved at dele og finde ud af dit og mit, hvad det er at låne osv.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeres dreng føler sig lidt truet eller presset af det andet barn. Han føler sig måske trængt op i en krog, han bliver ked af det, når det andet barn leger med noget af hans legetøj, ...

---

---

... han forstår ikke at den anden kun låner det og kan kan ikke med ord give udtryk for, at den situation han lige nu står i er uoverskuelig for ham, han at føler det ubehageligt og så er det han skubber eller slår.

Han skal naturligvis have at vide at han ikke må skubbe og slå, at den anden dreng kun låner hans ting osv. Men han kan faktisk stadig ikke forstå det ...

Du skriver at det har stået på længe og at I har forsøgt at skælde ud, kigge i øjnene, sende på værelset osv. uden nogen effekt - han bliver ved. Du skriver også at du får at vide, at han er en bandit og at han er en man skal holde øje med hele tiden.

Jeg tænker at det vigtige i alt dette netop er at holde øje. I er nødt til at finde ud af hvornår det går galt for ham og hvorfor. Hvad er det for situationer han reagerer sådan i og så skal I hjælpe ham i situationen med at få det vendt. I er nødt til (og det er pædagogerne i institutionen også) at være rollemodeller, man er nødt til at vise ham, hvad man gerne vil have ham til, fremfor at skælde ud igen og igen. Han lærer jo kun hvad han gør forkert og ikke hvad han skal ...

Der er nemlig altid en risiko for at man forstærker situationen og det man ikke ønsker, hvis man skælder ud og skælder ud. Det kan altså have den modsatte virkning og blive meget værre ...

---

---

---

Man vil ofte sige til børn at de skal søge hjælp hos en voksen, men faktisk er det ofte for meget at forlange - hvis han føler sig trægt op i en krog, så kan han jo ikke komme væk og så er han jo nødt til at skubbe, for at komme fri - han mangler jo ord ...

Hvis man som voksen er opmærksom og holder lidt ekstra øje, så må man træde til, når en situation virker svær for barnet og sker uheldet så alligevel, så må man forklare barnet at man bliver vred, at det gør ondt på de andre osv. Det er vigtigt at hjælpe ham med at sætte ord på og forstå, hvad det gør ved de andre børn, når han slår dem. Han skal altså lære at sætte det at han slår og skubber (hans handling) sammen med den reaktion han får - ligesom det barn, som måske har gjort noget ved ham, taget hans legetøj eller lignende, også skal lære at handle på en anden måde.

Når børn mangler ord, så må man lære dem at kommunikere med ord, sætte de ord på som de mangler i stedet for at skælde dem ud.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, ha' en rigtig dejlig juleaften :o)

Glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---