Svar: Sove udendørs og ru kinder
Kære Emilie
Det er rigtigt at vi i Danmark synes det er vigtigt at små børn sover ude. Vi kan godt lide de røde friske kinder, som børn får af en god søvn i barnevognen udenfor ... Der er dog ikke dokumentation for at barnet hærdes mod infektioner ved at sove udendøre, som mange tror og Danmark er så vidt jeg ved meget anderledes på dette punkt, selv i de andre skandinaviske lande er det ikke så 'normalt' at stille børnene ud at sove :o)
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet yder god beskyttelse mod insekter.
At sove ude efterår og vinter er mere problematisk. Hvis det regner og er koldt, skal du være opmærksom på, at små børn ikke mærker kulden og derfor ikke vil reagere selvom de fryser.
Et lille nyfødt barn tåler ikke at få fugtig luft ned i lungerne, da det skal bruge alt for meget energi på at varme luften op og få den sendt ud i systemet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Børn må ikke sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader
- Barnevognen skal altid stå i læ for regn, rusk, rim og blæst
- Barnevognen skal være vind og vandtæt, gerne isoleret i bunden med en flamingoplade eller en isoleringsmadras. Lammeskind kan også bruges, men vær opmærksom på risiko for allergi og brug det kun udendørs og vask det tit.
- Barnet skal være iklædt godt tøj, så kun ansigtet er frit. Føler man barnet i nakken, må barnet hverken være svedig eller kold.
- Er det koldt må barnet højst sove ude i to timer og altid kun under opsyn
- Har barnet astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom bør det altid sove inde i koldt og tåget vejr.
Vær i øvrigt opmærksom på at syge børn, børn med feber aldrig må sove ude. Syge børn skal observeres indendøre!
Med hensyn til de lidt ru kinder, så får nogle børn dette, når det er koldt i luften og det er her en rigtig god idé, at bruge en creme at smøre barnet med.
Af hudplejemidler skelner man imellem lotion, creme, fedtcreme og olie.
En lotion indeholder ofte mere vand end en creme. En lotion er derfor god at bruge, ...
... hvis huden kun er lidt tør. Områder af huden, der er direkte udsat for frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold.
En creme indeholder ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.
En fedtcreme har et fedtindhold på ca 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt hvis huden er meget tør eller hvis barnet f.eks. har børneeksem.
En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Ved brug af disse produkter lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning. Det kan være en fordel at bruge dem til børn som er meget tørre i huden f.eks. bruge lidt olie i badevandet om aftenen, så det virker i nattens løb.
I løbet af vintermånederne vil ansigtet og kinderne ofte have behov for lidt ekstra beskyttelse. Her skal man vælge en creme, som virker plejende og beskyttende. Samtidig er det vigtigt at vælge et produkt med et højt fedtindhold. Har produktet et højt vandindhold vil det forværre hudens tilstand, når det er frostvejr.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Alt efter hvorvidt barnet har tendens til meget tør hud og nemt får 'frostkinder' eller om der er tale om et barn med en helt almindelig hud, som man bare vil give lidt ekstra beskyttelse, så vil jeg vurdere individuelt.
Hvis barnet har en helt almindelig hud og har brug for lidt ekstra beskyttelse, så vil en creme med et fedtindhold på ca 30 pct sandsynligvis være et fint valg. Men hvis der er tale om et barn, som let får 'frostkinder' så ville jeg vælge en fedtcreme med en fedtprocent helt oppe omkring de 70.
Om sommeren vil jeg derimod vælge en lotion eller en creme med et meget højt vandindhold, fordi huden lettere kan ånde derigennem og det er vigtigt i de perioder, hvor det er meget varmt.
Derudover skal man jo altid vælge et produkt som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler der kan være hormonforstyrrende.
Du kan sagtens bruge din egen creme, hvis den har et godt fedtindhold og er uden farvestoffer, parfume osv. Ingen problemer i det :o)
Rigtig glædelig jul til jer alle 3 :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.