Annonce

Annonce

Brev:

Hvad tror du min dreng fejler?


12. december 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Hvad tror du min dreng fejler?

Kære Helen

Hvad fejler min dreng?

Af ren desperation skriver jeg nu til dig, da jeg har forsøgt alt andet.

Jeg har en dreng på snart 11 måneder. Om dagen er han smilende, fræk og dejlig. En helt normal dreng. Han er i vuggestue hver dag fra klokken 8 til klokken 16. Han sover 2 gange i løbet af dagen; om formiddagen ca 2 timer og om eftermiddagen ca 1 time, begge gange udenfor i klapvognen. I vuggestuen får han en sutteflaske inden han kommer ud og sover om formiddagen og resten af dagen spiser han som de andre børn, almindelig mad og nogle gange mos.

Til aftensmad spiser han sammen med os og ved 20 tiden får han sin sutteflaske og bliver lagt i seng og sover sødt. Lige indtil klokken 00

Næsten på klokkeslet begynder han at brokke sig. Han ligger meget meget urolig og vrider sig og klynker. Jeg forsøger at tysse på ham, ae ham på ryggen, give han hans sutteklud, give ham sut, men intet hjælper. Så tager jeg ham op og forsøger at vugge ham i søvn, at gå med ham, sidde med ham, give han endnu en flaske. Mens alt dette foregår, har han stadigvæk lukkede øjne. Jeg kan se og mærke på ham, at han ellers gerne vil sove, men der er som om der er uro i hans krop og han ikke kan finde ro.( som om han har krampe i maven-agtig)

Efter en halv times tid sådan, så vågner han helt op og er mere eller mindre sådan resten af natten (forsøger at sove, men kan ikke finde ro). ...


Annonce

... Jeg kan mærke på ham at han gerne vil sove og han lukker ellers øgså øjnene, men der går ikke mere end et par minutter, så ligger han og vrider sig igen og græder. Dette varer indtil han til sidst er så færdig, at han falder i søvn, men fra det starter til han falder i søvn kan der nemt gå 5-6 timer.

Jeg har efterhånden prøvet alt;
Forsøgt at sove sammen med ham i vores seng, skiftet hans seng ud med en anden, givet ham dyne på, taget den af, givet han Aeropax dråber after anbefaling fra vores sundhedsplejeske, givet ham mere mad inden sengetid, tændt lyset. giver ham chamomilla D6 dråber, forsøgt at sove med ham på sofaen, siddet med ham osv osv. Jeg har ikke flere ideer tilbage og kan snart ikke magte mere. Jeg er begyndt at arbejde igen for ca 3 1/2 måned siden, så det er enormt hårdt og er bange for at jeg er ved at få en depresion af dette her!

Vi har desuden en lidt ældre dreng på 2 år, der også sover i vores soveværelse, så jeg er lidt tvunget til at gå ind i stuen med den lille, når han begynder på din natlige kamp, så han ikke vækker sin storebror. Og desværre er der kun mig han vil være ved, ikke hos faren, så jeg er oppe hver nat og magter ikke mere.

Jeg har også en stor dreng på 11. Han havde kolik da han var lille, men dette her minder ikke om kolik.

Håber virkelig at du kan komme med et godt råd, inden det går helt galt for os.

Kærlig hilsner,
Malene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce