Svar: God kontakt og kommunikation?
Kære Pia
Allerede når børn bliver født, er de i stand til at kommunikere. De bruger deres mimik, deres gråd, bruger arme og ben osv. til at fortælle hvordan de har det. Når barnet har det godt, så vil det komme med små smask, en gurglen, knirken eller grynten. Når barnet græder, er det udtryk for at barnet har brug for hjælp og gråden vil variere efter om barnet er sultent, keder sig eller måske er træt og har brug for ro. Gråd er således ikke bare gråd, men lyder forskelligt. Gråden varierer både fra barn til barn, men også efter barnets
behov.
Når man som mor pludrer med sit barn, vil man helt naturligt tale mere langsomt, din stemme vil være i et lidt højere toneleje end ellers, du bruger kortere sætninger, og du vil gentage dine ord flere gange. Du vil naturligt holde pauser, når du fornemmer at barnet har brug for dette, vente på, at dit barn svarer, og så gentage de lyde, du hører dit barn siger. I starten er lydene ikke så bevidste, men stille og roligt vil barnets pludren tage mere og mere form, med lyde
som ”agry” og ”rryy”.
Barnet bruger sin mimik og sit kropssprog utroligt meget. Det
bevæger tungen og rækker den ud, bruger også sine læber, forsøger at efterligne og forme sin mund, ligesom det ser dig gøre. Barnet begynder at smile mere og mere bevidst.
Man kan også ved at se på sit barn, fornemme, hvordan barnet har det. Barnet kan være klar og fast i kontakten, men barnet kan også virke sløret i sit blik og have svært ved at fastholde
kontakten, eller øjnene kan rulle rundt, fordi barnet er træt. Du kan også se på barnets øjne, om barnet fx er sygt og har feber.
Når barnet har det dårligt, fx har ondt, vil det ofte spænde i hele kroppen, det vil gøre sig helt stiv, imens det græder. Nogle børn kan blive helt flitsbueagtige i kroppen, hvor de
strækker kroppen bagud, andre børn bukker sig sammen, trækker benene op under sig, ligesom vi ville gøre, hvis vi havde ondt i maven.
Barnets kommunikation starter altså fra barnet er ganske spæd og når du reagerer på dit barns sprog, lærer barnet stille og roligt, at I kan kommunikere, at barnet via sine lyde og sin mimik kan tale med dig. Barnet vil udvikle sine lyde og sit
sprog mere og mere i takt med, at det bliver ældre, og I taler mere og mere sammen. Kommunikationen er således ikke noget der først starter nu, du skulle meget gerne have oplevet at kunne kommunikere med dit barn hele tiden ...
Et 8 måneders barn vil normalt begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og ...
... siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).
Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...
Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o)
At din dreng er meget åben overfor fremmede, smiler og ikke virker bange, behøver ikke at handle om dårlig kommunikation eller om at du har gjort noget forkert. Det kan derimod sagtens være udtryk for at han føler sig tryg, at han har en helt basal tillid til at du passer på ham og at han trygt kan møde verden. Det kan også handle om at han endnu ikke er begyndt at kravle og dermed ikke er nået dertil, hvor han skal igang med at opleve verden mere og mere på egen hånd. Tit kommer afstandstagen til andre og lidt mere morsyge i forbindelse med at barnet begynder at kravle ...
Det bliver mere og mere brugt i Danmark med babytegn, som er en slags tegnsprog, der gør det muligt at kommunikere med sit barn længe inden barnet har et egentligt verbalt sprog. Måske er det noget for jer ...
Under superlinks her på siden, finder du blandt andet dvd'en "Tal med tegn" til børn fra 6 måneder til 3 år og deres forældre.
Hvis du gerne vil vide mere om barnets sprog, så vil jeg anbefale dig at købe det lille hæfte "Barnets sprog - giv det en hjælpende hånd" som sælges via sundhedsoplysning.dk
Håber du hermed er hjulpet videre på vej og er blevet en lille smule klogere. Rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine