Svar: Soveritual - dårlig søvn

---

Kære Tanja

Det er helt naturligt at Silke bliver lidt urolig, når andre børn bliver hentet af deres forældre. Mange børn reagerer med uro på dette og det handler ofte om, at de stadig i 14 måneders alderen ikke helt forstår og ikke kan forholde sig til at nogen kommer og går.

Når man er 14 måneder gammel, så forstår man stadig ikke at andre er der, selvom de er ude på den anden side af væggen. Man har stadig en opfattelse af at blive forladt, at føle sig alene, når nogen går væk fra en. Det samme har Silke også om aftenen, når I vil putte hende, hun forstår simpelthen ikke at I er der, at I er i stuen og at hun derfor roligt kan lægge sig til at sove. Hun føler at I går fra hende, at I forsvinder, når hun ikke kan se jer.

Der er altså på den måde en sammenhæng mellem hendes tryghedssøgende adfærd i vuggestuen og om aftenen, når hun skal sove og det er helt naturligt for hende alder og udvikling. Jeg synes ikke I på den baggrund skal flytte hende til dagpleje.

Det er rigtig godt at Silke er vant til at blive puttet i sin seng, det skal I holde fast i. Det er vigtigt at hun forbinder stedet hun skal sove med noget rart og dejligt, der skal være trygt, sengen skal være rar at ligge i, der skal måske være en sovebamse eller lignende, der skal være en natlampe så hun kan orientere sig osv.

Det kan nogle gange være en god idé at tilbyde en kop mælk og en banan. Der er nogle stoffer i banan, som får barnet til at slappe af og mælken giver også en god ro. Samtidig så er det hyggeligt at sidde i sin seng og få lidt lun mælk og det er som sagt vigtigt at hele situationen virker rar. I skal så sætte jer ved siden af og læse en godnathistorie. Det at I sidder der, hun lytter til jeres monotome stemme osv. kan give hende en ro og få hende til at slappe af. Der er ikke krav om at hun skal lægge sig ned at sove lige nu, kun et krav om at hun skal være stille, lytte og have det rart. Hun skal altså bare være i sengen, finde roen og det foregår således også lidt på hendes præmisser og i hendes tempo.

Efter godnathistorien, så vil jeg anbefale at I forsøger at putte hende ved at I sidder der lidt, betrygger hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove, synger måske en lille sang, holder lidt i hånden osv. Hvis hun lægger sig til at sove mod at man sidder hos hende, holder i hånden, kærtegner hende blidt - så ...

---

---

... er det givet godt ud. Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end 1 time med gråd og udmattelse.

Men hvis det at I sidder hos hende trækker ud, varer 45 minutter og hun slet ikke kan forholde sig til at I er der, føler det er underholdning og sjov, så kan I godt gå til og fra, som I forsøger nu. Simpelthen for at vise hende, at det er sovetid, der skal ikke leges underholdes eller andet.

Hvis hun græder, så skal I vurdere, hvad gråden handler om. Det er for det første vigtigt at hun er træt nok til at falde i søvn ellers putter I hende måske for tidligt. Ingen af os kan sove på kommando, vi kan først sove, når vi føler og trætte til det.

Hun må gerne græde lidt som protest mod at skulle sove. Hun må gerne være lidt sur over at dagen slutter nu og hun skal sige godnat til alt det sjove; men hun må ikke være ulykkelig. Hvis hun rejser sig, strækker armene op mod jer "tag mig med", "gå ikke fra mig" så skal I blive hos hende og sidde der, så hun roligt lægger sig til at sove.

---

---

---

Nogle gange må man lave en vekselvirkning, hvor man skiftevis går lidt og sidder lidt - fleksibilitet må der til.

En anden mulighed er at tage strygetøj med op på værelset. Når man står og stryger så er man i nærheden - går ikke fra hende, kan tale lidt med hende (ikke for at underholde, men mere 'mor er lige her, kan du lægge dig ned og sove, nat-nat') uden at give hende for meget opmærksomhed og samtidig får man noget fra hånden på en monoton og dermed med beroligende virkning. Derudover vil det at sige til hende at hun selv skal lægge sig ned være en god ting, i forhold til at lære hende at sove i sin egen seng. Det har altså noget at sige at det er hende selv der lægger sig og ikke jer, der gentagende gange putter hende og hun rejser sig igen.

Man kan også sætte sig i nærheden med noget arbejde, læse en bog, arbejde på computer osv. Hvad mulighed I nu har. Jeg er ikke tilhænger af at man sidder hos barnet med ryggen til barnet. Det handler ikke om at hun ikke må få kontakt eller at man afviser hende - det handler om at være tilstede, at berolige hende med ord og altså være der for hende uden at være tæt fysisk sammen. Så hun stille og roligt lærer at man er der og passer på hende - også selvom I ikke har tæt fysisk kontakt.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o) Rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---