Svar: Dårlig ånde - 12 mdr.
Kære Malene
I forbindelse med forkølelse, infektion i halsen og lignende er det helt normalt at få dårlig ånde. Da din datter er lidt forkølet og har været syg flere gange det sidste stykke tid, så kan hendes dårlige ånde sagtens hænge sammen med dette.
Derudover er det sådan at vi alle normalt har dårlig ånde om morgenen. Det skyldes at stofskiftet er nedsat her og vores mund renses ikke på samme måde, når vi sover, som når vi er vågne. Hvis din datter har tendens til at sove lidt med åben mund, så tørrer slimhinderne også let ud og det kan godt give yderligere dårlig ånde.
Det bedste du kan gøre er at sørge for at hun har en god mundhygiejne. Hun skal have børstet sine to tænder godt både morgen og aften og du må gerne bruge en lille smule tandpasta svarende til hendes lillefingernegl.
Du kan også børste lidt på hendes tunge, men pas på ikke at være for voldsom, hun må ikke føle det ubehageligt, så vil hun afvise tandbørsten og det skal jo helst undgås :o)
Du kan også prøve at give hende lidt danskvand, men det er ikke sikkert hun bryder sig om det. Danskvand kan dog nogle gange hjælpe lidt. Hun kan drikke lidt af det eller bare skylle munden i det.
Med hensyn til sygdom, så er det desværre meget normalt, næsten mere reglen ...
... end undtagelsen, at børn bliver syge igen og igen hele vinteren, når de starter i pasningsordning ... Det er jo en alder, hvor de bevæger sig meget rundt på gulvet, let får træk, putter ting i munden, deler hinandens sutter osv. og det er svært at undgå smitte, når flere børn er sammen og flere børn har 'løbenæser' - også selvom man er opmærksom på hygiejnen.
Håndvask er en rigtig god ting, både barn og voksen skal have vasket hænder ved hvert bleskift, ligesom næser skal pudses og hænder også vaskes i den forbindelse. Det er vigtigt at holde barnet varmt og tørt, bruge indesko, have bodystockings på så barnet ikke skiller på midten, evt. bruge uldundertøj, huske hue og handsker, en ekstra trøje osv. Og så er det vigtigt at barnet spiser varieret, får masser af vitaminer og mineraler via kosten og spiser barnet meget sparsomt, så kan man overveje om man skal give en knust børnevitaminpille eller lidt ACD dråber i en periode.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som regel siger man at når børn har været igennem 2 vintre med infektioner, så har de opbygget så meget modstandskraft mod de almindeligt forekommende virus- og bakteriesygdomme, at de oftest kun bliver syge enkelte gange om året ... hvis det er nogen trøst for jer ... :o(
Fortsat held og lykke og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.