Svar: Nedtrapning amning
Kære Trine
Det lyder som en god idé at I fortsætter med at forsøge med flasken, da du har et stort ønske om at stoppe amning eller i hvert fald nedtrappe amning. Med den alder din datter har, er hendes mælkebehov stort og hun har brug for at få enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er 12 måneder gammel.
Selvom hun i 9 måneders alderen sagtens kan tilbydes lidt sødmælk eller surmælksprodukt i form af tykmælk eller lignende, så har hun stadig behov for enten modermælkserstatning eller modermælk ved siden af. Hvis du derfor allerede nu ved med dig selv, at du ikke vil amme så længe, så er det en god idé at I arbejder på at få hende til at tage en flaske. Det vil alt andet lige også gør det nemmere at få hende passet, både hvis du skal i byen eller når hun skal i institution.
Hendes mælkebehov vil naturligvis nedtrappes stille og roligt i takt med at hun spiser mere og mere skemad. Gennemsnitligt vil de fleste børn på 6 måneder have behov for 5-6 amninger dagligt. I 7 måneders alderen vil de fleste kunne nøjes med ca 4 og i 8-9 måneders alderen ca 3. Mellem 10-12 måneder vil to amninger ofte være passende. Vælger man ikke at amme, så vil det være fint at give flaske som beskrevet her i stedet for.
Det kan være en god idé at malke lidt modermælk ud og tilbyde dette på flasken, fordi hun så kender smagen og måske så tager imod. Det kan også være en god idé at lade far eller en anden forøge sig med flasken, fordi han ikke forbindes med amning, nogle gange hjælper det at mor er helt væk, for så er andre muligheder jo ligesom udelukket :o)
Man kan også nogle gange forsøge at ...
... søde mme lidt, fordi modermælk i smagen er betydeligt mere sødt end erstatning og så hjælper det ofte også at forsøge med forskellige typer flaskesutter. Hvis din datter bruger sut, så kan det være en fordel at forsøge med en flaske som minder om sutten hun er vant til.
Hvis man ønsker at stoppe amning og gå over til flaske, så vil man normalt bedst gøre det, ved at erstatte en amning med flaske. Det vil sige at I stedet for amme, gives flaske på det tidspunkt man normalt ville amme. Hvis man ammer 5 gange dagligt, kan man således amme 4 gange dagligt og give en flaske. Herefter trappes ned, så man ammer 3 gange dagligt og giver to flasker, herefter 2 amninger og 3 flasker osv. Det er vigtigt at din krop når at følge med og det er også en god idé i forhold til din datters mave og tilvænning til erstatning.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som sagt er mælkebehovet stort og det vil være usædvanligt, at hun kan indtage sit behov kun af glas. I en alder af 6½ måned er det meget små mængder hun mestrer at drikke af glas. De fleste børn drikker i den alder 800-900ml mælk ved siden af skemad ... I 8 måneders alderen er mælkeindtaget ca 600ml ved siden af skemad og efter 10 måneder ca 400ml ved siden af maden hun spiser ...
Der er ikke noget problem i at du tager i byen og er væk kl. 19. Her kan hun få flaske og vil hun ikke det, så kan hun sagtens få lidt mme af en kop og klare sig til du er hjemme igen om aftenen eller først på natten, hvor du så kan lægge hende til efter behov.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og giver lidt forklaring på hvad din datter har behov for og hvad du kan gøre :o) Rigtig god jul herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...