Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan sikrer jeg han får mælk nok?


6. december 2008

Alder:
9 mdr.

Hvordan sikrer jeg han får mælk nok?

Kære Helen

Så har jeg lige et par nye spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med.

Noah er nu blevet 9mdr (80cm/11kgs) og han vil stadig ikke tage flaske, så han får sin mælk bla via amning.

Jeg startede på arbejde for en måned siden og det er heldigvis gået fint med pasning, putning til lur mm. Efter jeg er startet, er han blevet ammet inden han skulle sove om aftenen ca 1930, 1 x omkring midnat og 1 x tidlig morgen. Jeg har nu lige været syg en lille uge, og hans far har taget ham om natten, så han har ikke fået mælk bortset fra den ene gang om aftenen kl ca 1930. Det lader ikke til at genere Noah og jeg er så glad for at hans far og jeg nu kan deles om opgaven om natten, da jeg virkelig trænger til noget nattesøvn. Noah har faktisk sovet bedre de nætter jeg ikke har været der, og er kun vågnet en enkelt gang i nattens løb. Ved selvfølgelig ikke om dette holder.

Jeg er bekymret for om Noah får mælk nok. Har læst, at han skal have ½ l om dagen, hvilket han jo ikke får nu. Kan godt mærke, at jeg har meget mindre mælk til ham og tror snart det forsvinder helt. Går ikke ud fra man kan holde mælkeproduktionen kørende på blot en amning i døgnet.

Noah spiser havregrød med 1 1/2-2dl vand, samt sveskemos om morgenen. Flerkornsgrød ell fuldkornsgrød ...


Annonce

... m 1 ½-2 dl vand til frokost, samt rugbrødshapser (bondebrød) mm. Ca ½-1dl sødmælksyoghurt m frugtmos til eftermiddag. Til aften grøntsagsmos, samt smagsprøver af hvad vi andre får. Derudover får han frisk frugt, skorper mv.

Til måltiderne drikker han vand af lille kop. Jeg har forsøgt med MME og alm sødmælk, men det er han ikke så glad for og tager kun en enkelt slurk. Han kan også drikke et par slurke fra sin kop med tud, men ikke mere end det endnu.

Så hvad skal jeg satse på, hvis han skal have mere mælk. MME eller sødmælk i kop med tud? Kan jeg evt bruge mælk i stedet for de ca 2x2dl vand der kommer i hans grød? Der er mælk i mosen om aftenen. Alternativt skal jeg forsøge at sætte antallet af amninger op igen, men det er jeg ikke så glad for, medmindre du mener det er nødvendigt?

Må jeg give ham ost, lillebror ost, smøreost eller lign på knækbrød?

Af en eller anden grund får han hård mave/lidt forstoppelse af min grøntsagsmos, som gerne er med kartoffel, gulerod, (broccoli), smør, vand og mælk. Lige så snart han får beauvais kartoffelmos fra pulver, er der ingen problemer. Skal jeg tilføje mere, eller anden form for fedtstof, for at afhjælpe dette – eller har du noget andet råd? Vil helst lave mosen selv.

Tak og hilsner fra Noahs mor :o)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce