Svar: Hjælp - vi er flyttet og nu kan mor ikke længere putte til at sove

---

Kære Karen

Det lyder som om at der tydeligvis er en stor forskel på hvordan jeres dreng opfatter putning af mor og putning, når far gør det og det er rigtig svært at vide, hvad den forskel skyldes ...

Måske handler det om at du sender lidt modsatrettede signaler, at du er lidt blødere en far er. Når far putter, så er jeres dreng ikke i tvivl om at han skal sove, der skal ikke leges, der skal ikke kæles og nusses - det er sovetid nu og det bliver signaleret på en rolig og fin måde, der gør at jeres dreng trygt lægger sig til at sove.

Når du putter, så sender du måske signaler om at det er hyggeligt for jer begge, at du også nyder at putte lidt, at det er svært for dig at sige godnat eller lignende. Du gør det ganske givet ubevidst, men kan det tænkes, at det er her årsagen skal findes?

I behøver naturligvis ikke putte fuldstændig ens, det er fint nok at der er forskel på om det er mor eller far det putter. Men det er naturligvis problematisk, når forskellen gør, at du pludselig slet ikke kan putte og kun far dur, når han vågner om natten og far måske slet ikke er hjemme ...

Det skal naturligvis være en balance, hvad du skal gøre, for et eller andet sted, så lyder han jo til at have behov for den ekstra tryghed i øjeblikket. Der er sket meget nyt i hans liv, I er flyttet tilbage til DK, hans hverdag har ændret sig fuldstændig, nyt sted at bo, ny institution, nyt sprog, nye rutiner - der er rigtig meget nyt at forholde sig til og det er derfor naturligt at han lige nu er mere tryghedssøgende end tidligere.

Samtidig er han aldersmæssigt også lige på grænsen til hvorvidt han egentlig forstår at du er der, når han ikke kan se dig. De fleste børn begynder først omkring 16 måneders alderen at få lidt fornemmelse for at man ikke er forsvundet, at de ikke er ladt alene, når man går fra ...

---

---

... dem når de skal sove.

Da jeres dreng er glad for at sove i sin seng og fint falder til ro der, når far putter, så tænker jeg at det er fint at holde fast i at det er der han sover. Du må så forsøge at finde ud af, hvordan du kan betrygge ham til at sove der. Kunne du f.eks. sætte dig ved siden af sengen og læse en godnathistorie, tale lidt med ham om dagen, de ting han har oplevet, hvad der er sket osv. så han mærker at du er der, oplever at du ikke går fra ham, men så du samtidig holder fast i at han skal lægge sig ned og sove. Så du giver ham kontakt og er tilstede samtidig med at du sender nogle signaler om at han trygt kan overgive sig til søvnen.

---

---

---

Jeg anbefaler ofte også at man stiller sig i nærheden, laver noget praktisk, arbejder på computer, stryger tøj eller lignende, så han kan se dig. Her sender du nogle signaler om at være til stede men at du laver noget - du sidder ikke og venter på at han skal sove og du er ikke på vej væk, du sidder der og laver noget praktisk. Samtidig med at han kan se dig, så kan han også høre dig "Mor er lige her skat, læg du dig ned, nat-nat" eller hvad du nu vil sige, så han hele tiden hører, hvad det er du vil have ham til og så du er der, han behøver ikke føle sig forladt.

Ellers lyder det jo som om at det går rigtig fint alt sammen og han udvikler sig rigtig godt. Han sproglige udvikling er helt normal, motiver ham endelig til at snakke så meget som muligt. Du skal ikke rette på ham, bare gentage ordene, så han hører dem rigtigt igen og igen og hører at du forstår hvad han siger. F.eks. når I kigger på et billede af en gris og du siger "se der er grisen", "gis" siger han så, så gentager du "Ja det er grisen, grisen siger øf, øf".

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul i det danske :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---