Annonce

Annonce

Brev:

Spisning - gode dage og dårlige dage


4. december 2008

Alder:
3 mdr.

Spisning - gode dage og dårlige dage

Hej Helen

Vores lille pige er nu afsluttet hos kiropraktoren, og leddene i nakken sidder nu vistnok, som de skal. Derudover har vi fået behandling for hendes torticollis hos fysioterapeut, der også har vist, hvordan hun skal "spændes af" eller strækkes et par gange om dagen. Vi har nu en pige, som i det store hele er glad, og hendes søvnbehov er også faldet lidt. Nu er det også muligt for hende at ligge og hygge sig alene på legetæppet, og hun er også blevet meget bedre til at ligge på maven - så vi forsøger at indhente det forsømte.

Børnelægen var tilfreds med hendes trivsel og sagde også, at det var en god ide at lejre Sofie på siden, hvis hun sover i sin lift med os i nærheden, for at modvirke hendes tendens til favoritside.

Der er dog stadig et stort issue, som vi ikke rigtigt kan komme videre med.

Sofie vejer 6 kilo og ernæres fuldt ud på flaske. Hun spiser ca. 750 ml. nan-1 i døgnet, hvilket vist er i underkanten, men da hun følger sin kurve fint, så må vi jo tro på, at det er nok. Vi døjer så frygteligt med at få hende til at spise. En situation kan se således ud:

Det er 4 timer siden sidste måltid, og pigen begynder at være urolig og vise sulttegn. Flaske forberedes og vi går ind i soveværelset og lægger os stille og roligt med hende. Særligt om eftermiddagen kan der godt være lidt uro og larm her i huset, så vi er bevidste om at skærme hende for tumult i spisesituationen. Vi er kommet frem til, at hun måske ikke er så vild med at blive holdt tæt i arm, når hun skal spise. Derfor lægger vi os med hende på sengen, så hun ligger frit, men stadig har os tæt på.

Hun ligger på siden ligesom, hvis hun blev ammet liggende. Jeg synes, at hun virker som om, at hun har det roligt og behageligt i den stilling. Men det er svært at få hende til at tage flasken - eller hun tager den, suger lidt, og græder så. Således bøvler vi rundt i alt fra 5 - 15 min. Endelig tager hun flasken og spiser 150 ml.

Det er ikke hvert måltid, der forløber således. Der er altid gråd involveret i spisningen, men omkring halvdelen af gangene, så får hun ret hurtigt fat og spiser med god rytme fra flasken uden yderligere problemer. Der er ikke noget klart mønster i, på hvilke tidspunkter det går godt og skidt.

Vi får hele tiden at vide, at vi endelig ikke må presse hende til at spise - at mad er et tilbud og ikke tvang. Det er bare lidt svært at lade være med at presse lidt på, hvis man har en klar ...


Annonce

... fornemmelse af, at hun er sulten, men bare ikke lige kan finde ud af det. Eller hvad kan der ellers være galt?

Selvom vi har bøvlet længe, og hun har været urolig inden hun endelig tager flasken, kan hun nemt ende med at spise 160 ml. Så må hun da være sulten. Man kan vel ikke tvinge 160 ml i et barn, som ikke er sulten?

Jeg håbede, at børnelægen kunne være til hjælp, men hun mente ikke, at det var et problem, sålænge hun holdt vægten og voksede efter planen. Kan det passe, at den eneste parameter for trivsel og velbefindende er vægt?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der må være noget, der irriterer hende, siden hun bliver så fortvivlet i forbindelse med spisningen. Eller måske er det noget psykisk - vi er kommet ind i en dårlig cirkel. Både mormor og farmor har også forsøgt at give hende flaske, men uden held.

Vi har prøvet forskellige suttetyper, men det giver ikke rigtig noget.

Vi har bemærket, at pigen gylper tit, både under, lige efter og også nogen gange lang tid (2+ timer) efter et måltid. Selvom der er tale om små mængder, så kan det måske godt irritere hende (?)

Vi er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, men der er pt. en ventetid på 2 måneder, så det kan vi jo ikke bruge til noget her og nu. Egen læge og sundhedsplejerske virker ikke til at have noget, som vi kan bruge.

Det ville være rart, hvis måltiderne kunne være noget hyggeligt, som vi kunne have sammen. Det kunne også være rart, hvis vi kunne blive så sikre på det, at vi ligefrem kunne begynde at komme lidt ud som familie.

I går havde vi en rigtig god dag, synes jeg. Jeg synes, at jeg havde nemt ved at læse, hvad hun havde brug for, og flasken blev da også modtaget uden brok, når jeg tilbød den (ca. hver 4. time). Hun var vågen ca. 2 timer ad gangen og i fint humør. Og hun sov tre gode lure, når hun blev puttet i barnevognen - igen uden gråd, opvågninger eller noget.

I dag er vi så igen tilbage i det gamle, hvor jeg føler, at vi går fejl af hinanden hele tiden, og hvor hun græder forholdsvis meget, når jeg tilbyder hende flasken. Og jeg måske presser hende for meget? Hun virker træt og irritabel og lader til at bøvle med at komme af med afføringen, og jeg har indtryk af, at hun har ondt i maven.

Hun får 2 ml. lactulose dagligt, og har afføring næsten hver dag. Hun har ikke hård mave, men det lader alligevel til at være en lidt problemfyldt affære at komme af med skidtet.

Gode råd modtages med kyshånd.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce